tirsdag, november 30, 2004

Cafe sludder sladder

I dag skal jeg læse, læse, læse, har en masse at lave, men senere på dagen sætter jeg en god veninde stævnemøde på en cafe i indre by - og så skal der ellers snakkes, for vi har ikke set hinanden i lang tid.

Det her med at mødes efter lang tid, catche up, få sig sporet ind på hvor man hver især er, og så videre, er bare så hyggeligt. Med lidt mad og drikke oveni hatten er scenen perfekt. Jeg glæder mig til at se hende, for hun betyder meget for mig, og jeg ser hende desværre alt for lidt.

Hun kører et ræs med arbejde og studier ved siden af, for at videreuddanne sig, og jeg er imponeret over at hun kan holde til det, for det har nu stået på i årevis. Men hun har en stærk kæreste, der også går meget op i sin karriere, og sammen har de fået deres liv til at harmonere på den måde. Men at hun kører sig selv så hårdt er også noget der bekymrer mig, og derfor er det rart at skulle se hende, høre hvordan hun har det og så videre.

Jeg kan godt følge hende i forhold til at sætte sig nogle mål med videre, og jeg er da også selv meget målrettet med mit liv, men slet ikke så 100% som hun er det. Men det her med at have en drøm, noget man gerne vil opnå, noget man kæmper for, det er da alfa omega.

Men ved siden af det, hører der for mig alle de små nære ting. At nyde livet, at have tid til at se venner og familie, høre på fuglefløjt, gå tur på stranden og i skoven, nusse med sin elskede og så videre. Kan disse to ting kombineres perfekt? Jeg tror det er svært, hvis man skal køre et rigtigt karriereræs, og lad mig så med det samme slå fast, at jeg har meget svært ved at tro at jeg bliver karrieremenneske, når jeg har færdiggjort specialet og skal ud og jobbe den. Men man kan jo aldrig vide...

Hvor meget prioriterer du din egen karriere?

mandag, november 29, 2004

Julestemningen har holdt sit indtog

Den første søndag i advendt har meldt sin ankomst, og i går blev der pyntet op og lavet advendtskrans - det var ren hygge og nostalgi. Nisserne troner rundt om i huset, ikke overdrevet, men pænt og stilfuldt.

Jeg elsker jul! Mest af alt elsker jeg at købe julegaver, forberede de forskellige ting, lave gløgg og hygge mig. Se julekalender, glæde mig, kort sagt.

Julemusikken kan virkelig sætte mit humør i top. Her til morgen var jeg i et underligt humør, der sikkert udspringer af de sidste 7-8 dage som har stået i føs´dags-fejringens-tegn - pludselig er alt forbi, gæsterne er gået hjem og der melder sig en tomhed. Vi har spist alt det lækre mad, hygget os, snakket og alt det man nu gør, og pludselig var der bare helt stille og øde. Det føltes underligt. Men julemusikken fik mig i godt humør igen!

Mine favoritter er:

- Hotel Hunger: Når du ser et stjerneskud
- Gasolin: Dejlig er jorden
- Anne Dorte Michelsen: Der er noget i luften
- MC Einar: Jul Det´Cool
- Fenger og Helmig: Når sneen falder
- Wham: Last Christmas
- Kylie Minogue: Santa Baby
- Paul McCartney: Wonderful Christmastime
- Bing Crosby: White Christmas
- Chris Rea: Driving home for Christmas

De skal selvfølgelig høres med måde, forstås! Det skal ikke overdrives, og i det hele taget skal denne julestemning med alt hvad der hører til, behandles med respekt, så det er til at holde ud en hel måned endnu:-) Uhm....jeg glæder mig allerede til ris´a´la mande!

Hvordan har du det med jul, julestemning mm. ? Har du nogle favoritsange?

lørdag, november 27, 2004

Føs´dags brunch i familiens skød

Kl. 12 arriverer familie og en enkelt ven, så skal vi rigtig fejre føs´dag og hygge os, og mon ikke jeg kommer til at smide en enkelt jule-evergreen på? Jeg er nemlig ved at være i humør:-)

Du kan se hvad vi skal godte os med her

I aften og i morgen skal jeg hygge mig med læsning, bla. har jeg en stak Tintin-albums der ligger og venter, og mon ikke man skal ud og se et juletræ tændes her i morgen? Jo, sikkert.

Mon jeg kom i julehumør fordi Angora-drengene holdt juleafslutning i går? Mon ikke.....

Jeg elsker jul, og jeg elsker den stemning man kommer i:-) Og det bliver dejlig med juleferie og hygge om en måneds tid.

Hva´med dig - er du ved at komme i stemning, eller hader du bare julen og hvorfor?

fredag, november 26, 2004

På rejse gennem skærsilden

Så er det i dag det sker! Jeg skal gennem skærsilden, og det vil vise sig hvor forbrændt jeg er blevet kl. ca. 13

Besøg hos vejlederen......

Kryds fingre, please:-)

Update: Det gik bare over al forventning. Han var positiv og responderende, kom med nogle virkelig gode pointer angående specialets struktur. Kort sagt fik han mig på nye tanker, således at specialets bliver strammet op og effektiviseret. Og ikke mindst synes han at det jeg havde skrevet var klart og godt! Wauw....klapper lige mig selv på hovedet. I´m stunned and not at least optimistic! Så naturligvis gik turen straks derpå til øresneglen, hvor jeg havde fortjent hele to nye 80´er opsamlinger:-)

Nu venter forude en dejlig weekend, med familie-føs´dags-brunch i morgen:-) Eneste minus er at jeg er snot-hamrende forkølet.

Hvad skal du lave her i weekenden:-)? og 80´er eller 90´musik?

torsdag, november 25, 2004

Bedstevennen og jeg

Det er så vigtigt at have en bedsteven! Min bedsteven er fra barndommens gyldne stræder, og i dag skal vi spise brunch sammen, gå en lang tur i det milde vejr, i det man kan kategorisere som natur her i hovedstaden, - og undervejs får vi naturligvis lige vendt verdenssituationen....

Jeg glæder mig....sådan noget samvær er balsam for sjælen, det er det der giver kræfter til resten af livets anstrengelser.

Venskaber er det der skal til, for at kunne træde vande....

onsdag, november 24, 2004

Man ved at det er ens fødselsdag når....

- man bliver vækket med kys og kram lidt over midnat:-)
- man får serveret kaffe og varm honningmælk i brusebadet
- man får lov til at bestemme sig for brunch på jorden rundt
- og efterfølgende besøg, på, hold nu fast, Danmarks Akvarium, i november måned:-)

Det bliver en god dag, og nu er jeg jo ung i 30´erne:-) Føler mig sgu´stadig en på 25, men det ændrer sig nok når jeg får børn og ikke selv er den mest barnlige i huset:-)

Uhm, jeg smager lige på tallet, 31, - hold kæft hvor jeg bare stadig er ung og sparker røv!

PS: Jeg har blot et beskedent lille ønske her på dagen, snevejr, bitte:-)

tirsdag, november 23, 2004

For filan da!!!

Kold blæst fra helvede burde forbydes! Det må været noget djævlen har opfundet, og jeg vælger hermed at sende blæsten helt derud hvor pebret gror, NU, afsted med sig.....og så vil jeg ikke se dig her igen, før du har lært at blæse milde briser.....

mandag, november 22, 2004

I den syvende himmel.....

Uhm, hjemvendt fra gavebytning gnasker jeg vellystig på mit nye musik-guf:

- Kylie Minogue: Ultimate Kylie - Hun er da bare den sejeste pop tøs, med en suveræn musikalsk udvikling - og så ser hun jo altså stjerne godt ud:-)
- Duran Duran: Astronaut - De gode gamle 80´er drenge rykker igen!
- U2: How to dismantle an atomic bomb - Er man vist bare nødt til at have, ikke?!
- R.E.M: Around the sun. - Jeg ser frem til koncerten i Horsens til sommer:-) De regerer....
- Mark Knofler: Shangri-La. - Jeg elskede Dire Straits, og Knofler i sig selv er også genial

og herhjemme lå de 2 jeg valgte at beholde:

- Depeche Mode, Remixes 81-04 - Jamen jeg er jo en 80´er tøs:-)
- Kom tilbage nu 2, Alle tiders danske hits - Og dette bekræfter ovennævnte udsagn kraftigt!

Jeg har aldrig fået så meget musik før på én gang, det rykker for vildt!!! Så kan jeg jo ønske mig Tina Turner: All the best, Verve, singles, Jean Michel Jarre: Aero til jul:-)

Hvad ønsker du dig på top 3 lige nu?

A night to remember

80´er føs´dags-festen gik strålende. Der blev skålet i champagne med dejlige piger, jeg blev begavet med dejligt selskab og skønne gaver: musik i massevis, en dejlig rap-and-knage, en skøn taske, godter fra Body Shop, et spil og snesevis af søde kort der fik mig til at rødme:-)

Der blev hørt 80´er musik til den helt store guldmedalje, og baren i køkkenet blev flittigt brugt til at mikse drinks, bla. den herlige champagne-brus-drink, som smagte fantastisk:-)

De sidste gik kl.3.30, det var svært at få taxaer, så der blev spejdet flittigt ud over de små lanterne på den franske altan. Det var frostklart og bestemt ikke vejr til at gå ud og praje en taxa, men det var nu så hyggeligt.

Jeg ryddede af og fik gjort lejligheden fin igen, og så tændte jeg ellers stearinlys i stuen, slukkede alt lys, lavede en dejlig godnat-bailey og lå på sofaneseren og iagttog de mange blafrende lys, til lyden af depeche mode remixes. Kl.4.30 kom kæresten og hundebasserne hjem, de var blevet lånt ud til hans kollega, hvor de så havde siddet og nørdet med pc og hygget sig. Han fik sig også en lille bailey og vi lå og snakkede en god times tid, hvorefter øjnene gerne ville se dyner.

En fantastisk aften/nat, en skøn måde at fejre føs´dag på, at være i selskab med alle dem man holder af, og så til god musik, og med fabelagtige drinks - ikke mindst galliano-shots:-)

Nu kan jeg se frem til hygge-rødvins-tapas-aften på onsdag hvor jeg runder de 31 helt rigtigt, og så er der familie-tam-tam på lørdag, til den helt store brunch:-)

Joh, det er bar´boogie

fredag, november 19, 2004

Det´boogie

Tja, alt den motivation I sendte mig forleden må jo have hjulpet helt enormt, for denne uge kører det hele bare i olie pour moi.

Tænk, har lavet en masse produktive sider til specialet og har forberedt birth-day-80´ties-party-champain-and-cocktails-party, ih altså...

Og denne herlige fredag er jeg oppe kl.7 ( jesus christus ) og skal endda træne effekt! Jamen jamen, det vil jo ingen ende tage.

Men, alt den effektivtitet giver mig lyst til at shoppe, så det må jeg vist hellere gøre lidt ved i dag

It´s a wonderful feeling, tingene kører, hjulene drejer, og vejledermødet på mandag kan fand´me bare komme an!

Det´boogie - ja gu´det så!

torsdag, november 18, 2004

To be pels or not to be bepelset?

Hrm....tja, øh, nå, men......hrm....

Jeg har købt pels, syntetisk of course, men....alligevel, en pels!

Er jeg så ved at blive gammel, eller vil jeg bare holde varmen?

Klassisk, old fasion, fornuftig eller stang-smart? Og så skal det lige indskydes, at det er en lille sølv/hvid/grå, kort-jakket-en-af-slagsen.....

Hrm.....


onsdag, november 17, 2004

Så lader vi op.....

I går blev fryseren afrimet, så er der er plads til masse vis af isterninger, jäger meisteren kan komme på køl, og de frosne jordbær er stablet...

Kagen-bogen blev fundet frem....

Hundetæpperne blev vasket....

Indkøbslisten blev skrevet, og Galliano, Bailey, Chips og Pisang Ambon var nogle af punkterne:-)

Det bliver godt, 4 dages nedtælling:-)

tirsdag, november 16, 2004

10 gode grunde.....

til at sove længe om morgenen:

1. Der er alt for mørkt udenfor!
2. Fuglene synger ikke!
3. Sneen er ikke kommet endnu.
4. Man kan tjekke om det virkelig kan passe
at alarmen kan stilles hver halve time?
5. Man kan bilde sig selv ind at man har ferie
6. Man kan provokere sit eget liv
7. Man kan blive super frisk og frejdig
8. Fordi man har brug for det, især her op til juletiden
9. Fordi tiden alligevel går alt alt for stærkt,
man kan alligevel ikke følge med.
10. Der er alligevel ikke nogen der tjekker om man
nu laver det man skal.


til at skamme sig over at sove længe om morgenen:

1. Der er et speciale der venter på at blive skrevet
2. Kaffen bliver ked hvis den ikke bliver brygget
3. Man kan sove når man bliver gammel!?
4. Reelt har man jo ikke juleferie endnu!
5. Det er så hyggeligt at sidde og arbejde ved
skrivebordet mens det bliver lyst
6. Hundene skal jo også ned og tisse og fodres af
7. Af bar samvittighed med alle dem der står op før 6
8. Der er flere timer at gøre med hvis man kommer
ud af fjerene
9. Man bliver jo alligevel ikke friskere af det, vel?!
10. Man kan nå at drikke mere kaffe hvis man står tidligt op:-)


Puh ha, er det kun mig der har svært ved at komme op? Og hvorfor er det bare så uforskammet dejligt at blive liggende under dynen?

PS. Jeg er blevet bidt af en gal Tintin, kig hos bogormen ude i linket til højre på siden;-)


mandag, november 15, 2004

Snowflakes falling

De har lovet sne fredag, lørdag og søndag - det er ganske vist:-)

Tænk hvis hele verden var lavet af sne, prøv at forestil jer hvor ensformigt det ville være når man skulle spise?!

Man ville ikke have de store problemer med indretning, gaver og beklædning, for det hele ville jo være ens. Og vi ville alle sammen glide afsted i en stor sne-pærevælling.

Joh, det er ganske vist....

fredag, november 12, 2004

I så fald...

at man er rigtig grundig træt af livet, og keder sig røven ud af bukserne, er det så en løsning af dyrke motion, spise laksebøf på advokadobund og se et afsnit af matador?

I hope so....

Det startede så godt....

og endte, ja ihvertfald knap så godt.

Efter sommerhusbesøg hvor der blev lavet speciale, og efter vejlederbesøg mm. fik jeg lidt af motivationen tilbage, og stod troligt op kl.6 hver morgen for at arbejde.

Men....min vejleder er ikke til at få fat i, giver mig ikke den vejledning jeg har behov for, for at kunne arbejde videre, og derfor daler min motivation.

Den sidste uge her har jeg fået lavet noget på specialet, joh, det er da slet ikke det, men jeg kan mærke at min frustration omkring min manglende gode vejleder gør at min motivation daler ret så kraftigt. Jeg får svært ved at komme op klokken 6, sover længere, og får ikke lavet nær så meget på specialet.

Og jeg skammer mig og har dårlig samvittighed, øv.

Nå, men endelig fik jeg så fat i vejleder i dag og fik lavet en aftale med ham. Har ikke kunne få fat i ham i 2-3 uger, og næste uge skal han til Bruxelles, så vi kan mødes igen 22 november, det betyder at jeg har næste uge til at gøre noget ved sagen.

Motivation hvor er du?

Øv hvor er jeg træls.....

Kender du det med manglende motivation? Hvad fanden stiller man op?

PS. Et godt rusk og lidt trøst ville falde på et tørt sted, men rusk ikke for hårdt tak:-)

torsdag, november 11, 2004

Kaffens uforbederlige virkninger....

kan indimellem gøre at jeg ikke kan sove om natten. Egentlig ved jeg jo godt at jeg skal passe på med kaffe efter kl.16, meeen, så sker det jo at jeg tænker der ikke sker noget ved det, og så kan jeg ligge og vende og dreje mig, mens kæresten ligger sødeligt og snorker.....

Denne nat har været en af disse. Tror jeg faldt i søvn kl.05....

Øv, kaffe er jo så dejligt....

tirsdag, november 09, 2004

Kender I det her.....

med at træffe beslutninger som andre ikke nødvendigvis forstår?

Jeg har personligt enormt mange ting at tage stilling til i øjeblikket, og de sidste mange måneder har ikke kørt så glat og ligetil som normalt. Der er meget at bestemme sig for, og imod, og indimellem kan man føle at man skal retfærdiggøre sig overfor andre mennesker! Men det skal man jo ikke, man skal gøre det der føles rigtigt for én selv, det man kan mærke at man bør gøre.

Gennem de sidste par år er jeg mere og mere blevet klar over at jeg skal gøre mere for mig selv, og ikke hele tiden kun gøre ting for andre. Jeg skal også drage omsorg for mig selv. Sjovt nok er det her med at drage omsorg for sig selv, ikke noget der falder én lige så let som at drage omsorg for andre.

Men det skal til....

Herunder hører også det her med at tage nogle beslutninger, sætte nogle grænser og i den dur. Og så kommer alle de velmenende råd, og folk der giver til kende hvad de synes, - det kan jeg helt ærligt bare ikke bruge til noget. Jeg har tusinde gange mere brug for at de støtter mig i at være den jeg er, og gøre de ting der føles rigtigt for mig!!!!

Hvorfor skal andre altid blande sig? Hvorfor ikke bare give hinanden noget mere omsorg og støtte sine venner og sin familie i de beslutninger de tager, som føles rigtige for dem?

søndag, november 07, 2004

Endnu en uge truer....

Søndag. Dagen hvor man kan vælge at sove længe, vågne op, daske rundt og ingenting få lavet, eller, dagen hvor man står nogenlunde tidligt op, hygger sig, men også får lavet en masse, og slutter af med en dejlig travetur på stranden, alt i mens man hører bølgerne risle sagte på sandet, frem og tilbage.

Søndage er til lange tanker, perspektiv-tænkning, ny-tænkning. Dagen hvor man får nye ideer, dagen hvor man lader op til endnu en travl uge. Søndag er dejlig langmodig, dejlig rolig og dejlig kedelig, for det meste. Der er sport i radioen, det bliver tidligt mørkt, og kaffen smager som regel rigtig godt.

Solen har skinnet i dag, meget og skønt. Det har været en god dag.

Nu truer en ny uge forude, en ny uge fyldt med dejlige nye oplevelser....

Onsdag er der familiebesøg og hygge, torsdag middag hos den gode og ret gravide veninde samt hendes søde kæreste, lørdag bogmesse og søndag after-mortens-aften hos svigerforældrene.

Hvad skal du lave i ugens løb?

onsdag, november 03, 2004

Bulder og brag....

Det går vildt for sig i Kolding, - en fyrværkeri fabrik er sprunget i luften, beboerne i området er evakueret først til én skole, og så videre til én længere væk. 15-20 nærliggende huse er i brand og det er ærlig talt lidt vildt...

Min mormor bor tæt på og kan se det hele, og hun siger at det hele klirrede, selv i Middelfart hvor jeg også har familie, stod ruderne og klirrede efter eksplosionen! Wauw....

Det er jo ganske enkelt frygteligt, man har ingen kontrol med branden....

Hvordan i alverden får sådan en fabrik lov til at ligge i en beboet område som Seest????!!!!

Så skete der godt nok noget i lille Danmark....

tirsdag, november 02, 2004

Mørket....

Vi er nået den tid hvor det bliver tidligt mørkt! Jeg sidder lige nu og nyder solens stråler udenfor, for vejret er fint og november arter sig udemærket. Men om ikke så mange timer sænker mørket sig.

Mange har det med at blive lidt melankolske, deprimerede og triste her i denne årstid, men man kan jo selv gøre en masse for at skabe hygge indendøre, og så må man ty til weekenderne og komme ud mens der er lys og sol. En dejlig lang gåtur på stranden kan anbefales.

Jeg læser gerne om aftenen, eller ser gode film/serier, - har netop gnasket mig igennem Matador, og har stadig de sidste to afsnit til gode.

Jeg håber også at kunne lokke kæresten med til en masse indendørs praktiske ting, men sådan noget som at spille spil kan jo også være ganske fornøjeligt. God mad og putte i tosomhed er heller ikke at foragte, men det kræver jo at man er to:-)

Hvad gør du for at holde humøret oppe og fremavle lidt hygge i denne lidt mere mørke tid?