lørdag, februar 26, 2005

Kolding calling....

Så er alt forarbejdet med det her snart forbi - vi er så tæt som aldrig før på at gå i luften med det nye flotte design - og 2 måneders indhold sendt ind af anmeldere og lavet af undertegnede. Ja, ja, jeg ved godt det snart lyder lidt klichéagtigt - denne gang er det dog i ramme alvor! Vi har knoklet vores små ( eller lidt større ) røve i laser de snart sidste to måneder, og vi glæder os meget til at slappe lidt af med andre ting. Det at få sitet i luften, lade det flyve højt til vejrs, blive bedømt af læsere, anmeldere, forlagskontakter og mange andre, det bliver spændende og det bliver dejligt - det er længe ventet og det vil gøre at jeg igen kan føle mine skuldre:-)

Det har godt nok trukket tænder ud - men mon ikke det er sådan hver gang man flytter sig i livet og prøver noget nyt? Det tror jeg bestemt. Jeg vil have lov at være stolt for helt ærligt så har vi virkelig ydet en indsats der er over det almindelige på kort tid. Om dagen har vi hver især arbejdet med job og speciale, om aftenen og ud til de små timer har vi stort set hver dag siddet og lagt energi og fokus på www.bookworm.dk - det nye design og en masse godt indhold. Jeg skal dog ikke tude, for vi har gjort det fordi det har været vanvittigt spændende og fordi det er vigtigt! Og om kort tid kan DU se hvordan det hele ser ud, det vil nok ikke gå denne blog forbi - men da jeg ikke er hjemme det næste stykke tid kan det betale sig selv at gå ind og tjekke www.bookworm.dk - tilmeld dig nyhedsbrevet hvis du ikke allerede har gjort det, så får du vores første nyhedsbrev her om et par dage når webmasteren har fået smækket det ud til alle vores forventningsfulde læsere:-)

Det er fascinerende at være selvstændig, selv at skabe, at udfordre sig selv, at presse sig selv til at gøre det man ikke troede muligt. Jeg fortryder ikke det store arbejde vi har lagt i det, for jeg ved at vi har lavet et flot site, og jeg ser fremtiden som meget spændende og fyldt med litterære - og ikke mindst tekniske - muligheder og udfordringer.

Til jer der tænker på at prøve selvstændigheden - prøv det:-) Det gør altså noget én.

Nu skal jeg slippe bookworm.dk for en tid, i morgen pakker vi mazdaen og kører til Kolding til familiefest - uhm, bare det at få et glas rødvin, noget god mad og se kendte ansigter - at hygge sig, ih altså! Jeg bliver i Kolding et stykke tid for at arbejde meget fokuseret på mit speciale - få knaldet noget læsning af og få tastet som en vanvittig på den bærbare:-) Og for at besøge min mormor som jeg ser alt for sjældent.

De der følger med her kan sikkert huske at jeg i sommers skrev om hendes hjertesygdom og at jeg gerne ville over og være sammen med hende. Det gør jeg så nu, og det at det bliver slået sammen med noget praktisk ( læs: specialet ) gør at det giver rigtig meget mening for mig. Ikke at ting nødvendigvis altid skal give mening:-) Mormor og jeg skal have os nogle gode snakke og spise noget god mad, drikke noget stærk kaffe og fordrive tiden med hygge og samvær. Det bliver SÅ godt! Jeg tror jeg har brug for at sidde og kigge ud af vinduet på haven i ny og næ og bare fordøje alt det 2005 har budt på, det skal lige synkes.

Herhjemme kan de få lov at undvære mig i små 10 dage eller hvad det nu bliver til. Kæresten der stort set aldrig får lov at være alene hjemme glæder sig som et lille barn. Han skal lave en masse mandeting, spille pc, høre høj musik af sin egen slags, rode som en vanvittig og gøre alt det han ikke får lejlighed til når jeg er her. Det bliver godt for ham, han trænger til at være sig selv og få lidt tid hvor der ikke er nogen der forlanger hans selskab, hans tale eller hans handling. Det er også godt at savne, at mærke at man har brug for hinanden, at værdsætte, se de ting som ikke bliver gjort, og som man ikke kan gøre på samme måde når man er alene. Det bliver ikke sjovt at skulle undvære mine to hunde, det kommer til at rive indeni, men jeg tror de har godt af lidt maskulint input i et stykke tid, håber ikke de så er helt spolerede når jeg kommer hjem:-)

Kolding venter, det bliver simpelthen bare så SKØNT! Oh høj, frihed i sigte!

tirsdag, februar 22, 2005

Snowflakes dancing...

Sne på vej, ord der klinger godt i mine ører:-)

Snefrostne fodspor på gåture med hundene. Snebolde i gabet på Bazooka. Snehvirvler når jeg kigger ud af vinduet, siddende med specialelæsningen. Joh, der er ingen tvivl om at sne lige er det der skal til for at lette mit lettere triste og pressede liv lige nu - det vil kunne gøre meget. Og når jeg har vristet mig fri af arbejdsbåndenes stramme greb så efterspørger jeg søvn, afslapning, god mad & drikke og morskab i mit liv. Masser af morskab. Og sneflokke:-)

lørdag, februar 19, 2005

Når skoven healer....

Der er noget særligt over naturen. Den virker beroligende, mediterende på ihvertfald mit sind, og sikkert også mange andres.

Sidste weekend startede kæresten, jeg og vores to hunde en ny tradition. Efter at have fået morgenkaffe/vand osv. kørte vi i skoven og gik en lang tur, både lørdag og søndag. Det er en tradition vi har tænkt os at prøve at følge op hver weekend - både for vores og hundenes skyld.

Det gør bare et eller andet. Man får bevæget sig, tankerne flyver lidt mere luftigt i skoven hvor der er højt til loftet:-)

I dag lå sneen fint i Hareskoven. Fodsporene var dybe for vi gik ind steder hvor der ikke var mange der havde gået. Det var vores landskab, der var roligt og stille, helt stille faldt mit sind på plads og slappede af. Jeg åndede den friske friske sneluft ind, og kunne trække vejret helt ned i maven. Det her var mit øjeblik. Tiden hvor jeg kunne mærke efter hvordan jeg har det, hvordan kæresten og hundene har det.

Vi er igang med noget stort, vi har produceret vores eget og snart går 1½ måneds arbejde i luften - vi har knoklet som små bæster døgnet rundt, der har ikke været plads til meget andet og vi glæder os meget til vi kan læne os tilbage og sige "gud hvor er det cool - og hvor er vi bare stolte!". Der skal kobles fra, slappes af, læses bøger og spilles computer - alt det vi gjorde før vi blev selvstændige. Nu er det mest væsentlige og grundlæggende snart banket på plads, vi har tænkt på bookworm mange af døgnets timer, har været anspændte, utålmodige, sure, svovlende, glade, optimistiske og positive - hele følelsesregisteret har været toptunet!

Det bliver en stor lettelse og en enorm tilfredsstillende når vi har det hele på plads og stille og roligt kan videreudvikle, lave mere indhold og tænke nye fremtidsmuligheder. Friheden og stilheden venter forude, det bliver rart at koble fra og bare sidde og stirre på det man har præsteret:-)

Til den tid vil jeg lægge mig i skoven, forhåbentlig kunne lave en sneengel, stirre op i himlen og tænke på at jeg nu er redaktør, egen redaktør for mit eget - og glæde mig over alt det jeg kan og alle de dejlige mennesker der har hjulpet mig og webmasteren på vej - der har været mange og tak er kun et fattigt ord - forhåbentlig kan vi holde en reception om et års tid når bookworm har fødselsdag - og så kan jeg personligt skåle med de mennesker, give dem et knus og takke dem for at de er til:-)

Vi har fortjent det, og vi har fortjent endnu flere ture i skoven for det giver ro og overskud. Det giver sjælefred og plads til eftertanke og oveskud.

Forhåbentlig går det i morgen afsted med hende her, hendes gemal og vufkas, det kunne være dejligt og jeg kender en særlig sortpelset hundekæreste der bliver ellevild af glæde hvis det bliver en realitet!

torsdag, februar 17, 2005

Ring, ring.....

Jeg elsker at snakke i telefon og kan ikke lade være med at involvere mig når folk ringer mig op, selvom jeg faktisk burde læse/skrive til mit speciale! Det er et problem. Dem der ringer lader ikke til at forstå det, og indrømmet - jeg sender jo også nogle forskellige signaler, siger jeg har travlt men snakker med dem alligevel. Nogle gange nødtvunget, men stadig med lyst. Hvad gør man så?

Tja, man kobler verden fra, river stikket ud og får lavet speciale - that´s it.

Ikke fordi jeg ikke gider snakke, men fordi jeg bare ikke har tid fra 7-13. Hvis jeg ikke får lavet det på mit speciale jeg har skrevet på arbejdsplanen så får jeg det psykisk skidt, bliver i dårligt humør, ked af det osv. Så er der heller ikke tid til at arbejde på bookworm om eftermiddagen - og det er altså bare nødvendigt.

Et eller andet sted synes jeg måske også at dem der kender mig godt bør vide at sådan ligger landet, eller i det mindste spørge om tidspunktet er passende? OK jeg har nok ikke gjort det klart nok at det faktisk forstyrrer. Det må jeg så gøre fra nu af, melde ud at stikket bliver trukket ud i den tidsperiode hver dag, basta.

Fred og ro, arbejdsro:-)

Er du nogensinde nødt til at rive stikket ud og få fred?

tirsdag, februar 15, 2005

Undskyld men....

kan man få grøn eller grå stær af at indsætte for mange HTML koder? For så ser det altså lidt skidt ud for mig....

Og hvis man drømmer om bogorme om natten hvordan skal det så fortolkes? Hrm....

Just wondering....

mandag, februar 14, 2005

Det bedste jeg ved....

er som mange ved; at læse, at gufle bogstav for bogstav, ord for ord, side efter side. Da jeg ikke bare har det som en hobby, men også som mit erhverv, i form at mit studie på Litteraturvidenskab og som chefredaktør på mit nyligt startede bogsite www.bookworm.dk - som er lige på trapperne til at være klar til åbning:-) ja så får jeg altså læst en hel del bøger - og jeg elsker det bare!

På det seneste har jeg fået abstinenser, jeg har ikke rigtig haft tid til at anmelde så meget pga. af travlheden med at få lavet indhold og teknik bag www.bookworm.dk - men nu skal jeg altså igang igen:-) Hvis I ikke har fået tilmeldt jer vores nyhedsbrev så gør det endelig, vi er lige ved at være klar med den helt store åbningsparade:-)

Jeg har hele tiden læst faglitteratur til mit speciale, nu er jeg ved at færdiggøre en gammel biografi fra 1927 skrevet af Dickens´ven John Forster og denne uge tager jeg fat på en lidt nyere af slagsen, Kaplans fra 1989 og bagefter Ackroyds fra 1999. Det er basser på alt fra 600-1200 sider, vel at mærke på engelsk:-)

På anmelderfronten har jeg en del romaner liggende, blandt andet en om Kejserinde Dagmars fangenskab på Krim - dagbøger og breve, Maeve Binchys nye roman; Nattens Regn og Stjerner som bookworm.dk kører konkurrence på, Trine Andersens nye noveller; Anden kønslig omgang og en rigtig H.C. Andersen klassiker; De to Baronesser. Derudover ligger der fagbøger om litteratur, de russiske eksil-forfattere, Karen Blixens udgivelser i USA og England, det nyeste Schäfer og Sentura-magasin og en helt ny dansk biografi om Flaubert.

Af fagbøger er der kommet noget om haven, hunde, kejsersnit, fugle og en fiskekogebog. Der ligger også en enkelt Garfield-tegneserie og så skal jeg læse børnebilledbøger, blandt andet skrive en artikel nogle vildt fede børnebilledbøger - nemlig Madonna som børnebogsforfatter:-)

Spændende spændende....

Hvad læser du i øjeblikket, for man må jo sige at det er ret ideelt læsevejr:-)

lørdag, februar 12, 2005

Hvem der bare kunne....

tisse sit navn i sneen....

Jeg må ønske mig en ordentlig "haveslange" når jeg runder de 32.

Bare fordi....

onsdag, februar 09, 2005

Nye bekendte og gode veninder

samtaler med mennesker, både i telefon, på sms og via mail gør mig glad! Det beriger mit liv at lade mig inspirere af andre mennesker, høre deres holdninger til tingene, diskutere og lade mig fange ind af deres dagligdag og deres gøremål.

Gamle venskaber er guld værd, det er skønt med en samtale hvor man bare hygger sig og kunne fortsætte i timevis - men er på samme linie, kemien er i top - og så har man det godt som menneske.

Men det kan også være usigeligt spændende at lære andre mennesker at kende - det åbner nye døre og man kan lære nye ting. I nøden kan man sommetider få rakt en hånd ud som man ikke havde regnet med, som det skete da hende her gav mig et lille smil midt i en svær tid - det er jeg taknemmelig for. Ligesom jeg er taknemmelig for at hende her sendte mig nogle ord jeg virkelig havde brug for at høre. Man kan også være taknemmelig for at der er mennesker man kender der har en stor tålmodighed og kan noget man ikke selv kan finde ud af - på den måde kan man støde på hende her - hun kan noget med grafik og er ikke bange for at give en hjælpende hånd til det her - omend vi så ikke kan finde ud af at bruge hendes guld-design - men det kommer nok lige pludselig:-) Udover det er jeg meget glad for at der er en masse mennesker, rundt regnet 35 stk. der har lyst til at anmelde bøger for mit bogsite - og til dem af jer der læser dette; jeg sætter pris på jeres arbejde - og bare rolig, der kommer snart noget på sitet, vi arbejder meget seriøst på det hver aften!:-)

Jeg er i det hele taget meget taknemmelig for mine venner og min bekendtskab kreds, jeg elsker dem alle sammen på hver sin måde. Ens venner vælger man nemlig selv, familien hænger man på - hvis jeg må være så fri. Sådan er følelsen ihvertfald somme tider.

Skønt:-)

Jeg fordrer oprigtighed, nærhed og ærlighed af folk der skal have noget med mig at gøre - så hvis de vil lukkes indenfor i mit univers skal de rumme disse ting - jeg skal kunne mærke at de er tilstede, at de lever, at de har noget at byde på:-)

Hvordan har du det med venner - har du mange - har du få? Hvilke kriterier har du til dine venner?

tirsdag, februar 08, 2005

Overbjørnen blandt flokken i panik

Så er det nu, valget står i dag, og endelig slutter 3 uges amerikaniseret valg-pop-luft udvandinger - hvor det ene gyldne løfte efter det andet er blevet slynget ud i den danske valg-osfære - og det er jeg garanteret ikke alene om at være træt af!

Jeg er ikke borgerlig! Men jeg kan som helstøbt fornuftigt menneske ikke pege på Lykketoft som statsminister. Ej heller kan jeg se den racistiske hyæne Pia Kæphøj med en stor indflydelse i folketinget - tanken om at hun får mere magt end ved sidste valg skræmmer mig faktisk ret meget.

Jeg stemmer på damen med håndtasken, ikke fordi jeg selv har en fetish for håndtasker, men fordi hun sammen med bla. Lone Dybkjær, er nogle af de eneste fornuftige jeg har hørt i denne valgkamp. Hendes holdninger virker fornuftige og hun er en politiker jeg føler jeg kan have tillid til.

Så er der dem der vil sige at en stemme på de radikale venstre er en stemme på Lykketoft, men helt ærligt lille (bjørne) fjog - er du ikke ved at være lige lovlig i panik før lukketid? Lad dog folk stemme på dem de har tillid til - og lad politikerne finde ud af hvordan folkets stemmer har fordelt sig og hvem der bør sidde på hvilken post. End of discussion!

Jelved er en skarp lille ugle ( mon tasken er fyldt med skovgodter?) og partiet i sig selv er en fugle-flok, parat til at løfte DK og flyve væk fra alle de gyldne løfter for at føre en fornuftig politik, jo tak, det smager mig!

Hvad stemmer du ved valgurnen i dag og hvorfor? Og hvis du skal karakterisere personen/ partiet du stemmer på som et dyr hvad skulle det så være?

mandag, februar 07, 2005

Sjovt så meget...

verden kan ændre sig på en dag.

I går var livet gråt, det var faktisk ret så gråt, helt i sort. Sort i sort. Tudeture og frustration.
En god snak, perspektiv på tingenes tilstand, gode råd fra dejlige mennesker gjorde en stor forskel.

I dag skinner solen, jeg har været på den friskeste friskeste løbetur med mine to hunde, mine kinder er lettere forfrosne og jeg har dagens sejr i land; stod op 5.30 for at gå i bad og læse til specialet. Det hjalp. Det at få lavet noget, se bogstaverne og siderne glide forbi lidt efter lidt.

Det er pudsigt hvordan det menneskelige sind kan veksle så hurtigt....det er det her med bakkedalene der går op og ned, op og ned. Men én ting har jeg lært; hvis ikke jeg får lavet noget konstruktivt på mit speciale hver dag så går min hverdag i sort og jeg mister håbet. Jeg tæller dagene til det er i hus. Arbejdsplanen siger 1. april - håber ikke min vejleder så opfatter det som et aprilsnar:-)

Solen skinner igen og nu kan livet bare komme an!

søndag, februar 06, 2005

Mon man kan.....

købe sig et nyt liv med modifikationer? Det er hvad jeg i disse dage ønsker mig. Ikke at jeg ikke sætter pris på det jeg har - der er bare en del ting der ikke forekommer mig at være så fede lige nu.

Gad vide hvad det koster:

- at få snigmyrdet en spansk hyæne?
- at få lokket kæresten til at flytte?
- for at købe et hus man ikke har råd til?
- få skrevet sit speciale færdigt?
- ende i et redaktør-job pænt hurtigt?
- og lige 1,2, 3 blive gravid og komme på barsel?

Ok, jeg ved det, tingene kommer i den fart de gør og det kræver knofedt. Jeg er bare totalt ved at give op i disse dage og det gør mig virkelig trist at jeg i den grad har mistet livsmodet og den optimistiske glæde der stort set altid ledsager mig som en trallende skygge.

Tænk at selv jeg kan komme så langt ud, men hey, reality calls, det kan alle jo, det vidste jeg vel godt - spørgsmålet er bare hvad man gør når man har det sådan? Jeg aner ikke mine levende råd. Er magtesløs. Trist. Uden håb for noget som helst.

lørdag, februar 05, 2005

Mig, bedstevennen og Harry-Potter

Engang imellem trænger man bare til en rigtig hyggeaften med god film på dvd´en, godt med slik og divs. på bordet og så bare ren hygge og afslapning. Sådan en aften trænger jeg gevaldigt til i øjeblikket og vi tager den lige i aften.

Bedstevennen arriverer, vi spiser ris-taffel, og planter os på hver vores sofa med masser af guf og magelighed for at se Harry-Potter 1 og 2. Det skal blive balsam for sjælen, jeg trænger virkelig...

Mit liv irriterer mig. Jeg irriterer sikkert også mit liv. Projektet skrider langsomt frem fordi min webmaster-kæreste ikke kan tage sig sammen, for at sige det som det er, ja så er han en træt-doven-lars pt. Nu har han fået endnu "nu-er-min-tålmodighed-bare-slut" skideballe. Stakkel, men helt ærligt så er han altså selv ude om den! Nu skal der ske noget, det skal rykke, jeg skal se resultater. Jeg vil se Liselottes fede bogorm-design ligge fremme, jeg vil vise det frem til publikum:-) For det er cool, ligeså cool som Liselotte :-)

Nå men den stakkels kæreste skal afsted i vinklub i dag og kommer hjem igen i morgen - jeg under ham virkelig at komme væk fra sin dårlige samvittighed, men det betyder jo desværre at han sikkert har det skidt imorgen - og der skulle vi jo gerne have sparket bookworm.dk ordentligt igang.

Nå jeg slår lige koldt vand i blodet og gir´ham en chance til....men næste træk er helt klart at han skal vise mig hvordan jeg selv kan gå ind og lave ALT det tekniske, for helt ærligt, kvinder rykker altså bare LIDT hurtigere end mænd!

Hvad med dig - hvordan har du det med tålmodighed når grænsen er passeret?

PS. Nu rykker han sgu´- skideballen virkede, nu sidder han og er ved at lægge det nye bogorme-design på - at tænke sig der er håb endnu for menneskeheden og for bogorme!

torsdag, februar 03, 2005

Når livet bider fra sig....

de grå skyer trækker sammen og man føler at man har været i en periode et stykke tid hvor tingene har været lidt mere hårde end almindeligt, ja så er det finessen at stoppe op og se om man kan bruge det man lærer til noget.

Jeg kan. Jeg tænker. Jeg spekulerer på hvorfor mit liv bider mig alle mulige steder i øjeblikket og så er det at jeg lover mig selv at efter mørke tider kommer der lyse. Jeg ved jo at af modgang bliver man stærk og forhindringer i livet er udfordringer man lærer af. Man vokser som menneske og udvikler sig, bliver bedre til at håndtere tingene.

Jeg kan dog også sukke og tænke at nu vil jeg bare gerne nå nogle af mine mål uden de store problemer, kan jeg dog ikke bare komme videre, derhen hvor det er sjovt og hvor solen skinner.

Jeg er forhindringen i mit eget liv, jeg er værktøjet der skal arbejde før mine drømme kan gå i opfyldelse. Og i øjeblikket skal jeg smøres og bearbejdes for at kunne hoppe, klatre og svømme over og under forhindringer på min vej.

Faktum er jo at de drømme jeg har om hus, børn og arbejde ligger lige forude, specialet skal bare afleveres og der skal en indtægt i hus. Og det går ok. det går fremad. Hvis ikke lige det var for min kære overbo, den spanske orkan, der ikke har fatteevne til at forstå at ikke alle mennesker gider høre techno, dance og spansk rabaldermusik hele dagen - at der faktisk er nogen der er hjemme og prøver på at lave noget. Og jeg nægter bare at den ..... skal jage mig fra hus og hjem.

De sidste par dage har hun kørt mig psykisk ned til sokkeholderne fordi jeg har været oppe for at snakke fornuft med hende, og hun derfor synes hun vil provokere. Nu er klagen skrevet, ørepropperne er købt og vejen frem er igen åben. Men det koster at bevæge sig op og ned psykisk i den grad, og jeg tænker på at der nu egentlig har været en lang periode hvor tingene har været lidt svære og hvor jeg ikke befinder mig der hvor jeg er lykkelig. Der vil jeg gerne være og jeg ved at det kun er mig selv der kan få mig derhen, så på med arbejdshandsken.

Hvordan har du det i svære perioder af dit liv og hvad gør du for at komme videre ud i lyset og solskinnnet?

tirsdag, februar 01, 2005

Manner.....

hvor er jeg bare træt af mennesker der kun kan snakke om dem selv og ikke kan se udover deres egen lille næsetip! Jeg får kvalme og skynder mig at distancere mig eller stikke af.

Jeg synes efterhånden jeg oplever flere og flere der bare har nok i deres eget og ikke drager omsorg for andre og jeg har virkelig svært ved at forstå det. Jeg ser det som en naturlig del af livet af give omsorg og kærlighed til de mennesker der er tæt på mig. Men det er sikkert også noget man skal have overskud til. Det kan også være svært at give omsorg og vise interesse overfor de mennesker der ikke har tid til at tage imod den - dem der har tusind ting de skal nå og som man efterhånden sjældnere og sjældnere snakker rigtigt, på den ordentlige måde, med. Man mister lysten til at vise interesse for sådanne mennesker fordi man ikke føler de giver ordentligt igen - ikke viser omsorg eller venskab på den der oprigtige måde, kun glimtvis.

Venskab kan altid vises oprigtigt, det handler ikke om hvor meget tid man har men om hvor meget man prioriterer det. Få ord, en sød sms eller en kort telefonsamtale kan gøre meget. Kan vise at man er tilstede. Venskaber kræver også tilstedeværelse og jeg tror at hvis man tilsidesætter samvær og nærvær hele tiden så flader venskaber sig ud og det man havde sammen af værdi begynder at sive bort.

Gang på gang oplever jeg samtaler hvor jeg tager mig selv i at tænke; "ok, nu har du så snakket om dig selv i ½ time, kunne vi evt. dreje samtalen over på noget hvor vi begge kunne bidrage"?

Jeg kan lide at snakke med andre mennesker og jeg elsker at høre om deres liv og hvad der optager dem, men jeg står af når det kommer til folk der udelukkende går op i deres eget liv og ikke skænker andre ting en tanke.

Selvfølgelig fortæller man om sig selv til andre men man må da have en naturligvis interesse, nysgerrighed og omsorg omkring det at høre hvordan det går den anden part. Det falder mig helt naturligt og efterhånden kan jeg mærke at jeg sorterer de meget selvoptagne fra i min bekendtskabskreds - jeg har hverken lyst eller plads til sådanne energislugere som de jo rent faktisk er - de dræner nemlig de andre tilstedeværende for al ilt!

Hvordan har I andre det med venskab, fravær, egoisme og selvoptagethed?