onsdag, marts 30, 2005

En eventyrlig rejse....

er just hvad jeg har begivet mig ud på!

Jeg troede at jeg havde et pænt godt kendskab til vor store eventyr-digter HCA - og alligevel blev jeg overrasket efter at have begivet mig ind i hans magiske univers. 200-års jubilæet står for døren nu her på lørdag og som redaktør for et litteratursite har jeg naturligvis travlt!

Jeg fandt mig selv omgivet af en dragende klokke hvis klang rakte ud over tid og evighed, et hav-univers der er ubeskriveligt, men hvor fisk og havfruer flokkes i stimer, sammen med de mest fantastiske træer og planter, slotte, rav og koraller. En smuk havfrue der lod sig berøve stemmen og gik omkring med savskærende smerter for at få lov til at have menneskeben. Den lille Idas blomster der hver nat holdt bal i stuen, det lille grantræ der ikke forstod at værdsatte nu´et og den værdi livet bød på, den isnende snedronning der består af tusindvis af iskrystaller, med et hjerte af iskoldt ondskab.

Den lille Gerda der søger verden over efter sin elskede ven Kay som snedronningen har bortført, den lille frække og vulgære røverpige, kærestefolkene hvor den arme snurretop ikke får gengældt sin kærlighed før den fine bold ligger i rendestenen, den yndige hyrdinde der vil ud og se verden, men som ængstes da hun er væk fra de velkendte stuer, fatter der trods dumhed og godhed altid gør det rigtige og får kys og kram hjemme.

Andersens temaer er universelle og i hans figurer kan man genkende alle de menneskelige karakteristika. Manden var langt før sin egen tid, et geni. Og han kan digte eventyr så man må forstummes, det er magisk, det er smukt, det er simpelthen fantastisk! Synd at den kære HCA der var så afhængig af andres accept, ikke kunne opleve denne succes som han har opnået verden over, det havde været ham velforundt!

lørdag, marts 26, 2005

Åh hvor dejligt.....

Det er påske, vi slapper af og får fornyede kræfter - det er bare skønt!!!
I dag kommer familien til den traditionelle påskemiddag, vi glæder os. I går var der derfor travlhed på matriklen med rengøring, tøjvask mm. - der må jo gerne se lidt pænt ud når der kommer gæster:-) Efterfølgende hyggede vi os på hver vores sofa med "Find Nemo" på dvd´en - herlig film!

Påskepynten er kommet frem og der er 3 vaser med påskeliljer rundt om i lejligheden, så vi har det ganske ganske hyggeligt. Det har vi sandelig også trængt til!

Men lige straks, når jeg har strukket mit dovne legeme til lidt Pilates, så gå det i køkkenet.

Menuen står i dag på:

- Lammekølle glaseret med sennep, honning, hvidløg og frisk rosmarin.

- Hertil tilbehør i form af:
Flødekartofler.
Gremolata med friske krydderurter, olie, eddike, forårsløg, citron, hvidløg, salt og peber.
Tzatziki:-)
Salater: Advokado-salat med agurk, oliven og tomater & en enkel citrus-salat.
Små buttede Naan-brød.

- Til dessert, som der er gjort lidt mere ud af i år:
Lækre nøddekurve med banan, jordbær og chokolade-super-lækker-is med
hakket mango, passionsfrugt og hakket chokolade - plus naturligvis råcreme!


Uhm.....vi kan sikkert lige rokke hen på sofaen i aften:-)

torsdag, marts 24, 2005

Nu er det nu, tiden er inde, påsken er min!


Endelig blev vi på det nærmeste færdig med påske-indhold på www.bookworm.dk - tjek Liselottes flotte påskedesign ud:-) og alle de nye artikler, forfatterportrætter og web-interview med forfatteren Viggo Madsen.

Jeg har fri.....det føles nærmest surrealistisk:-) Jeg kan ikke helt tro det, må lige knibe mig selv i armen, eller noget i den stil.

Nu vil jeg drage ud i verden, nærmere betegnet Nørrebronx, hvor jeg skal mødes med Sara, Ninell og Aino - i vores madklub; den glade grydeske.

Aino har kokkereret iransk mad - og jeg ser i den grad frem til at smage, drikke mig et glas rødvin og snakke med de søde veninder:-) Det bliver skønt!

Senere, om alt går godt, ender vi på mexibar for at få et par cocktails - og gud hvor skal jeg bare fejre at jeg har påske nu, at vi har fået ret meget indhold på bookworm - at foråret er kommet - og at jeg skal en masse dejlige ting i påsken. Fejre at jeg er mig, at mit liv er dejligt og skåle i jordbærdaquiri:-)

Det blir´dælen dullerme dejligt:-)

God påske til alle i blogosfæren, hyg jer!

tirsdag, marts 22, 2005

Påske savnes....

Åh påske kom nu, kom snart, kom hid! Fri mig for deadlinens stramme greb, de trætte øjne, presset der kommer snigende ind fra venstre og får mig til at fnyse af min kæreste....

Frihed kom mig i møde, med News´gamle 80´er album hængende i luften, vandet der løber gennem min hals, stearinlysene der blafrer tyst.

Mørket der stille har lagt sig over byen, de små hjem der pusles i, de tre trætte hunde der har kastet sig hæmningsløst afslappede på lejlighedens trægulv.

Kødet der marinerer, hvidkålen der knitrede og mæskede sig i limesaften og æblecider-eddiken, aftensmaden der venter forude.

Jeg sukker ganske stille for mig selv, 25 anmeldelser og jeg er en lettet bogorm - det man elsker kan somme tider blive så snigende lammende. Sådan er det når man er ambitiøs og gerne vil vise at man kan. Perfektionistisk redaktør. Træt redaktør. Men om jeg så skal tager jeg natten i brug, bare for at blive færdig.

Men påsken venter forude, friheden blafrer i horisonten, jeg skal strække mit trætte legeme, sove længe, drikke mokka fordi jeg bare kan og ikke behøver...

Need I say more....

lørdag, marts 19, 2005

Yndlingsweekend - i 80´er bogland.....

Med retro og musikquizzen i ørerne de næste 4 timer er jeg hermed bænket foran pc´en for at arbejde på næste indholds-læs til bookworm.dk - det er snart påske og vi skal have nye konkurrencer, anmeldelser, forfatterinterview og meget andet guf på sitet. Det hele skal lyses op og ledsages af Liselottes flotte påskedesign:-)

Det er ingen sag at bruge sin lørdag, hvor solen skinner fantastisk udenfor, på at arbejde når der er SÅ meget god musik i radioen - ja det er nærmest hyggeligt, skønt og livsbekræftende for mig. Jeg elsker det bare. Når Andrew og Dan tager mig med tilbage til 80´erne kan det nærmest ikke blive bedre! Altimens jeg er omringet af mine bøger, bogstaveligt talt, de står i bunker på gulvet og rundt i hele kontoret i reoler, så er jeg simpelthen i mit es! Dermed ikke sagt at jeg ikke glæder mig til vi flytter og jeg skal indrette mig mit helt private bibliotek med mahogni-skrivebord, reoler og bøger en masse og den dejlige smide-mig-herhen-lænestol - masser af grønne planter og et prima stereoanlæg:-) Uhm....

Kæresten har lovet at tage sig af hundebasserne, rengøringen, tøjvasken, indkøb og meget andet blev klaret i løbet af ugens løb, tupperwarehyggen i går er overstået og var vældig hyggelig, og ja, tilbage er så kun lørdag og søndag i bookworms-tegn - og det er skønt!!!

Nu er der DAD i lyttebøfferne og jeg befinder mig i mit eget litterære rockende univers - "I´m sleeping my day away" kan ikke rigtig kendetegne min situation i dag, medmindre man kan tale om en slags drømmeagtig tilstand i bogland:-)

Jeg elsker dog også at tilbringe mine weekender sammen med kæresten, de søde hunde, ved hav og i skov, eller sammen med familie/ venner, se gode film, læse gode bøger, lave og spise pragtfuld mad....men denne weeekend står tilbringes altså som formidlende bogorm:-) Desuden venter påsken forude hvor jeg skal lave alle de andre ting jeg elsker:-)

Hvad er din yndlingsweeekend - hvornår er du i dit es?

Påskenharen......

har sendt mig den sødeste pakke med harekurv, chokoskildpadder og chokoladepastiller, uhm......rigtig choko-dejligt. Og et sødt gækkebrev, og jeg har INGEN, absolut INGEN idé om hvem det kan være - men jeg skal nok finde ud af det - researches skal der:-)

Tak søde påskehare, jeg blev rigtig glad for pakken - og flot skrift by the way:-)

Og til alle jer andre, hvilke bloggere kommer fra sydjylland? Hjælp modtages gerne:-)

tirsdag, marts 15, 2005

I en flyvende rækkefølge kommer....

påskeæg, små lamse lam, påskeliljer og lignende nu væltende ind over én på de mest uskyldige tidspunkter - det ramler ind af brevsprækken, på TV skærmen, på forsiden af aviserne - påsken truer forude! Bare det simple faktum at jeg sidder og arbejder på bookworms påsketema, ja det siger jo det hele. Påsken er forude og det går op for mig at jeg har en mulighed for at slappe af og rekreere:-)

Jeg elsker påsken. Der er mange dejlige fridage, hyggelige ting i TV og så er det oplagt at se venner og familie.

Jeg skal mødes med tøserne i madklubben og det bliver helt sikkert både højtråbende og festligt - vi skal ud og svinge lidt med hofterne og drikke nogle cocktails efter at have indtaget en dejlig middag hos Aino. Jeg skal holde den traditionelle påskemiddag for familien, denne påske har jeg valgt at lave lammekølle og ekstemt lækkert tilbehør og smæskende dessert. Påskens sidste fridag byder på en rigtig hygge Disney dag med veninden Stine og hendes datter Emma. Vi skal se Muuhvies, Chip og Chap og Alice i eventyrland - hvis filmklubben når at smide den ind af min brevsprække. Lutter hyggelige og afslappende tiltag. Det bliver dejligt at kunne hygge sig og se mennesker man holder af.

Snart skal jeg have sendt min påskeoverraskelse afsted, have stillet påskepynten frem:-) og rigtig skabt påskestemning:-) Hyggeligt og dekorativt:-)

Der skal laves lækkert mad, soves længe, hygges, tages på ture til skov og strand med mine to dejlige hunde, kæresten skal helt sikkert forkæles og jeg skal have mig et par gode venindesamtaler over telefonen, hvis ikke IRL. Man kan sikkert også nå at tygge et par gode bøger og andet dejligt:-) Fremfor alt forlanger jeg i påsken at kunne stikke hovedet ud i naturen og indsnuse forår, forår, forår - bare dejligt forår! Det er altså på tide....

Hvad betyder påsken for dig og hvad har du af planer?

mandag, marts 14, 2005

Hej det er far....

Hej far! Hvor dejligt at høre fra dig ( nu du har været væk i 1½ måned )....
Hvordan går det?

Jo jo, jeg skulle jo lige lande....

Øh ja.....

Nå men er der dejligt på Filipinerne?

Ork ja, skønt.

Hvad laver du?

Ja jeg har fundet en kæreste som jeg snart flytter sammen med, hun har fire børn, og foresten, så kommer jeg altså først hjem til december!

Øh.....( tavshed )

Nå men jeg har heller ikke tid til at snakke nu, jeg skal nok maile....

( silencio ) Ok, far. Ha´det godt....

.....

Den skal vist lige synkes......

torsdag, marts 10, 2005

Hrm....hvad er nu den af Frk. Lygum!

Indrømmet; der kan være tidspunkter i ens liv hvor man kan mærke at man har kørt sig selv for hårdt. Netop når man laver noget man brænder for kan man presse sig selv ud i yderste konsekvens, der hvor det ikke er sundt mere. Den slags er jeg bevidst om. Sådan er livet bare, og det eneste man kan gøre er at forsøge at være god ved sig selv og begrænse de perioder.

Derfor slapper jeg af denne uge. Hrm. Jeg kan nu torsdag konstatere at jeg er ufattelig dårlig til at slappe af. Kender I det? Jeg får altid lige sneget mig hen til noget arbejde af en eller anden slags. Hrm. Falder mig ind at det er lidt spooky at jeg ikke kan finde ud af at passe på mig selv - derimod er jeg enormt god til at drage omsorg for andre - hvorfor så ikke mig selv?

For ringe. Ja helt ærligt, det er det da. Her har jeg lov til at slappe af, og så sniger jeg mig afsted med rengøring, dynevask, bestilling af bøger til alle anmelderne på det her , mailtjek og korrespondence. For ringe. Ganske enkelt for dårlig service!

Jeg må virkelig arbejde på at slappe af med det jeg laver i stedet for at leve så dynamisk og presse mig selv hele tiden, ellers holder jeg sgu´ikke længe i denne verden.

Ja, det er sgu kommet så langt ud at jeg ikke engang kan sove længe mere, for ringe....det har jeg ellers være en rigtig ekspert til engang! Det er for dårligt, det er hvad der kan siges om den sag!

Jeg undres.....og irriteres over mit eget uansvarlige jeg. Men så er det godt at jeg skal i biffen i morgen så jeg kan more mig lidt - og det er meget svært at tage arbejde med i biffen!
Vi skal ind og se den her - og jeg glæder mig rigtig meget til at se hende her IRL:-)

tirsdag, marts 08, 2005

bookworm.dk i luften - puh ha......

Endelig....efter 2½ måneds hårdt arbejde og en hel nats klatøjet arbejde fik vi bookworm.dk i luften kl.5 mandag morgen - jeg behøver vist ikke sige at Jacob og jeg er godt brugte og i den grad trænger til at trække stikket ud og holde fri....

De 2½ måneds arbejde kan godt mærkes - særligt fordi vi jo også har haft arbejde og specialeskrivning der skulle passes. Men vi har jo selv valgt at lave bogsite, og vi fortryder da heller ikke noget - vi har fået banket et godt site op og det bliver spændende at skulle udvikle på det fremover.

Men nu er bogportalen er i luften og vi er godt tilfredse med resultatet. Nu venter fremtiden lys forude - det blíver spændende at udvikle på sitet, for der er stadig meget der kan forbedres.

Men jeg vil da meget gerne have kommentarer osv. - forslag til forbedring, ris og ros til bookworm.dk her på bloggen:-) Spred meget gerne rygtet, få tilmeldt jer nyhedsbrevet hvis I lyster, fortæl om sitet til venner og bekendte - så gør I mig glad:-)

Endnu engang tak til dem der har hjulpet med indhold og grafik:-)

Nå men nu skal der slappes lidt af.....jeg trænger i den grad!