torsdag, juni 30, 2005

Tomhed efter storm og længslen efter noget

Det er underligt, mens man er dybt presset med noget tænker man kun på den frihed der vinker forude når man er færdig, når man så bliver færdig indfinder der sig en form for tomhed, en rastløshed, en underlig følelses af intethed.

Specialet om Dickens der var kommet op på 90 sider røg afsted til min vejleder, bragt ud af mig selv i mandags. Han blev overrasket over at jeg var færdig, og det var jo en god respons:-) Nu er der så et møde med ham imorgen hvor vi skal drøfte hvordan det ser ud, hvilke ændringer og korrigeringer der skal laves. Dem laver jeg så i juli hvor han holder ferie, og i august tjekker vi det lige igennem sammen og så skulle den sag være ude af verden - en endegyldig aflevering vil så finde sted og så er jeg forhåbentlig snart kandidat i litteraturvidenskab. Meget mærkeligt.

Tiden efter i onsdags hvor specialet skulle sendes afsted har været mærkelig. Først var jeg dybt dybt udbrændt nogle dage, gode koncertoplevelser med Bruce og REM gjorde ikke så voldsomt meget for min sindstilstand, jeg var bare træt, så træt. Nu er jeg ved at genvinde min energi. Har arbejdet med bookworm.dk, lavet et interview med krimiforfatteren Sara Blædel og skal til at lave et med en udenlandsk krimiforfatter der hedder Peter Robinson. Så langt så hyggeligt. Men jeg har haft en meget underlig følelse i kroppen. Ved jo godt at specialet ikke er færdigt endnu, men det føles mærkeligt. Jeg er på vej ud i noget nyt, en slags ny identitet.

Udover det går vi jo bare og venter på at få slået de sidste par uger ihjel så vi kan komme ud og indtage vores nye hus i Brøndby. Det bliver skønt at skulle ud og indhegne haven, indrette sig indendøre osv. Der er så pænt derude at vi bare lige skal have gjort rent så kan vi flytte ind. Nemmere bliver det da ikke. Men ventetiden er lang, så lang. Jeg længes i den grad. Det er jo mit hus, at tænke sig noget så undeligt:-) Jeg har et hus! Wauw...

Mine tanker kredser også en del om det faktum at jeg skal til at være selvstændig sådan rigtigt fra specialet er afleveret. Håber fagforeningen er mig behjælpelig så jeg kan komme på supplerende dagpenge og få en chance for at leve af bookworm.dk - kun tiden vil vise hvad der kan lade sig gøre. Det er ikke noget der er mange penge i, men med lidt god vilje kan der godt hives en lille indkomst hjem, og hvis man kan få lov til at lave noget man brænder for, og matriklens indkomst kan tillade det, ja så hvorfor ikke? Jeg glæder mig til det, men frygter det da også lidt. For snart går jeg fra rollen som studerende til en rolle ude i det pulserende liv. Det bliver spændende at se hvad det byder på.

Men det jeg glæder mig allermest til er tanken om at stifte familie. Det projekt bliver sat på skinner:-) når vi er flyttet ud i det nye hus og jeg har indtægt i hus på en eller anden måde. Det glæder jeg mig til mere end hvad jeg kan udtrykke i ord. Det at få børn har jeg set frem til fra jeg var i starten af 20´erne, og nu hvor tiden snart kommer føles det meget spændende, men også underligt fordi der sker så mange ting lige i øjeblikket. Kan man rumme så meget lykke? Så mange forandringer? På et og samme år afslutter jeg min uddannelse, bliver selvstændig, flytter fra vores bopæl gennem 7 år og får samtidig mulighed for at prøve at stifte familie - et projekt der gerne skulle krydres med lidt succes efter ikke alt for lang tid:-) Man har jo lov at håbe...

Ak ja, livet byder én på meget, jeg tror lige jeg skal fordøje alle fremtidens udfordringer lidt:-)

Hvad byder livet dig?

torsdag, juni 23, 2005

Skt. Hans, bål, kirsebær og manden i mit liv

Efter en lang periode præget af arbejde og pligter skal det blive skønt at smide sig i græsset ved Rebæk sø og se bål, putte sig ind til kæresten, skåle i mørk øl, spise ost, pølse, brød og slutte af med kirsebær, jordbær og vindruer, mens bålet knitrer og tosomheden sættes højst....

Go´Skt. Hans aften til alle jer derude....

Speciale-helvede og Bossen der indtog Forum

Igår var en mærkværdig dag!

Første del af dagen var et rent helvede, jeg kæmpede og oparbejdede en sidste rest af energi og fik sendt specialet: Dickens - fiktionens virkelighed - på 84 sider afsted til min vejleder. Var helt igennem ødelagt og udbrændt efterfølgende. 1 måneds intenst slid sætter sit spor, og 10 måneders speciale-projekt med fuldtidsarbejde på www.bookworm.dk er nok til at man får lettere kvalme af at kigge på det skrevne. Håber sandelig ikke min gode vejleder har alt for mange rettelser, nogle har han jo nok, men man har jo lov til at krydse fingre...

Anden del af dagen var paradis, trods min noget udbrændte tidstand! Efter at have stået i en temmelig lang kø udenfor Forum kom vi ind til en "intim" akustisk koncert med Bruce Springsteen - det var en stor oplevelse. Manden er i sandhed en musisk multikunstner der har sin helt egen stil. Kæresten var i trance og jeg snottede udbrændt og tørstig ved hans side i 2½ time. Bruce var eminent! Nu kan jeg forvente en Bruce-opdragelse i form af alt hans tidlige musik her i de næste par dage - kæresten mener at jeg bør kunne få øjnene op for starten af Bruces kunstneriske karriere. Jeg er mest til det nye fra 80 af og til nu. Men jeg giver det da en chance:-) Vi nåede da også lige et glas øl og et par af kærestens yndlings-Bruce-numre inden jeg gik omkuld på sofaen....

Nu skal der efterfølgende lades op til koncert med REM i Horsens på lørdag. Jeg er træt! I den grad. Hyggede mig her til morgen i sengen med et nyt projekt, interview med Sara Blædel, og deraf læsning af hendes to krimier "Grønt støv" og "Kald mig prinsesse". Idag står den på afslapning, lidt indkøb, lidt tøjvask, anmeldelse af tidskriftet Lettre til en ny konkurrence her

Det hele sker til Bruce og REM, men allerførst et langt langt bad....

mandag, juni 20, 2005

Min belønning......

Efter speciale-arbejdstimer der næsten tog livet af mig, vinkede forude i går Sara Blædels "Grønt støv". Og bagefter venter hendes nye "Kald mig Prinsesse". Nu tænker du: "Wauw, hun hygger sig", ja, det gør jeg skam også men det er nu alligevel arbejdsrelateret - da jeg synes læserne skal have et kombineret forfatterportræt og interview, med og af Sara Blædel.

Indtil videre kan jeg konstateret at jeg næsten slugte en hel krimi i går, lad mig fluks anbefale Blædel og hendes kriminalistiske slyngelveje - det er fremragende femi-krimi! Suverænt underholdning der går rent hjem. Uhm....det var lige hvad jeg trængte til.

Forude venter 4-5 timers specialearbejde før sluserne rinder ud, og så vil jeg med stor fornøjelse igen kaste mig over Sara Blædel og hendes univers...

Hvad læser du? Eller rettere; hvad er din belønning pt.?

søndag, juni 19, 2005

Sunday bloody sunday....

Der er dage hvor specialet på det nærmeste er ved at tage livet af én!

lørdag, juni 18, 2005

Sidder på specialebjerget....

endnu en morgen, og kigger ud over det solbeskinnede Dicken´ske kongerige...

Det er underligt at være så tæt på slutningen af en proces, men samtidig føle sig så langt fra målstregen, det føles meget uvirkeligt...Tænk at jeg virkelig snart er cand.mag, meget surrealistisk, men også en ganske rar tanke. Der er jo andet i livet end studier, og det pulserende liv venter lige om hjørnet.

Jeg er godt tilfreds med at jeg skal være med min egen boss, så kan jeg flexe det jeg vil og tage de fridage skemaet giver plads til. Sidde i solen og hyggelæse, endelig langt om længe prøve at føle mig som et afslappet menneske. Ferie? Gud hvad er det? Det glæder jeg mig til at opleve. Ved dog også at realiteterne snart slår mod ruden og at der er flere sorte skyer end jeg er klar over! Men jeg glæder mig sgu!!!!

fredag, juni 17, 2005

Savnet af noget der var....




Min far har nu været på Filipinerne siden januar, og har ladet høre fra sig meget sparsomt via et par sms´er om hvor varmt der er og hvor fantastisk udsigten er. Nå ja, og så bad han mig lige om at ringe ham op i "a kind of emergency" - det kostede lille mig 500-600 kroner. Faktisk lidt frækt, men jeg er jo bare naiv. Jeg har tilgivet ham. Sådan da.

Sjovt nok savner jeg den gamle sjuft. Ikke at han giver mig særlig meget omsorg, men bare det at være sammen med ham engang imellem; siddende i min stue som han forpester med sine Kings mens han ser fodbold og læser avis samtidig. Vi small-talker om hans verden, og jeg får klemt lidt om mit liv ind i ny og næ.

Menneskets kærlighed er en underlig ting; jeg elsker ham sgu´på trods af alt hvad han er, og alt det han ikke magter at give mig.

Man har jo kun én far, og livet er kort. Forhåbentlig kommer han snart hjem og forpester mig med sine Kings igen - til den tid kan jeg sgu´sende ham ud på vores nye terasse i Brøndby:-) Men helt ærligt, bare han kommer, så gir´jeg sgu´en smøg;-)

Kender du til det med kærlighed du giver uden egentlig at få noget igen? Og føler du dig også indimellem lidt dum og naiv ved at elske et menneske der egentlig ikke har fortjent det?

Far, jeg savner dig din store torsk! Ta´så for fanden og få lettet din røv mod de danske kyster!

tirsdag, juni 14, 2005

Har du et gemmested?

Lene Ostenfeldt
Gemmesteder – rum til ro og udfoldelse – og menneskene bag.
Fotos af Lars Ranek
Gyldendal
10. juni 2005
176 sider
299 kroner

Anmeldt af: Grith Lygum

Lene Ostenfeldt tager læseren med på en rigtig hygge- og inspirations-tur i "Gemmesteder – rum til ro og udfoldelse – og menneskene bag". Det handler om det gode liv, det at have et sted at slappe af, koble fra dagens stress og jag, lade op og suge inspiration, kreativitet og fornyet energi til sig.

Lene Ostenfeldt er grafisk designer, stylist og skribent ved blandt andet Børsen Trend Magasiner og Hendes Verden. I denne godbid af en coffee-table bog tager hun os med rundt på 13 besøg hos vidt forskellige mennesker, med hver deres personligt inspirerede gemmested. Det er mennesker der har noget særligt de gerne vil sige, og som gavmildt viser deres meget forskellige gemmesteder frem. Steder de enten har valgt eller aktivt selv har skabt, fælles er at de alle præger deres gemmesteder på hver deres måde.

Vi starter hos Jens og Hanne på Falsled, her har de skabt sig fristed i form af et skønt sommerhus hvor ferierne og fritiden kan tilbringes, gerne sammen med børn og børnebørn. Videre går det til moderne arkitektur med finesse hos familien Kirk i Rørvig, og den mest vidunderlige ødegård i Sverige, hvor Morten Schmidt og Mette Nygaard har indrettet sig med al respekt for det gamle hus og dets traditioner. Som læser drømmer man med ét og længes væk, længes efter at stå i en skov og råbe lykken ud. Eller kaste med snebolde efter den eneste ene, eller gode venner, med den nære familie. Bogen sætter tanker og følelser i svingninger, man længes efter frihed og ubekymrethed, og får det for en tid i "Gemmesteder..."!

Lene tager os også med på en tur til Mors hvor Erik Heide og Bente Hjelmar bor i et hus med værksted og fuldstændig eventyrlig have til, en produktiv oase, en bid af paradis. Vi runder også naturgrunden med udsigt over Roskilde Fjord, her har Nanna Backhaus Brown og Andrew Jason Brown bygget et hus hvor glasset i mere end én forstand er i centrum, lyst, indbydende og nytænkende. Tid til eftertanke.

Turen på jagt efter gemmesteder fortsætter hos Eva Seidenfaden på Vissinggaard i Jylland. Eva har med stor inspiration i naturen omkring sig fået bygget en hule i et træ, sådan et sted hvor man har lyst til at rulle sig sammen og ligge og høre fuglene synge, og få sig en dejlig lur. Det næste gemmested befinder sig hos familien Gude i den poetiske palævilla ved Næsseslottet i Nordsjælland, her er en duft af luksus og noget mere eksklusivt. Et sted, en anden verden hvor det at slappe af og have det godt er i fokus. Videre på vores rejse kommer vi forbi Morten Simonsen, nybagt far og pilefletter, med base i Pølegaarden, hvor der er udsigt til åbne marker og natur, et sted hvor han underviser i pileflet og dyrker det mere spirituelle. Det næste sted fyldt med frihed er familien Olssons VW-transporter, hvori de tager på eventyr og indhenter friheden og bruger livet af al kraft. Stoppet efter er hos maleren og kunstneren Tróndur Patursson på Færøerne. Her har han bygget det mest vidunderlige bjælkehus, fyldt med sjæl og charme, man tror som læser knap sine egne øjne!

Hos Betty Engholm og Torben Michelsen, keramisk formgiver og landskabsarkitekt, i huset med knopskydningerne udenfor Sorø er det blevet efterår, her er en varm og imødekommende stemning, og huset her har skudt knopper op til flere gange. Tilbage til byen hvor vi skal besøge Nikolaj Sonnes husbåd i kanalen ved Holmen. Dette flydende hus emmer også af fred og ro, og man får en vuggende fornemmelse i kroppen af de fine billeder. Det sidste sted vi gør holdt på turen er forfatterens egen drøm, det lille fiskerhus på Møn, hvor der kun er få skridt til stranden og man kan leje sig en uges ro og afstressning – i dette tilfælde emmer huset af julestemning og varme.


Indimellem beskrivelserne af de forskellige gemmesteder, ledsaget af de smukkeste fotos taget af Lars Ranek, trakteres læseren med lidt lækkert, opskrifter puttet ind hist og her hvor værtsfolkene havde noget de synes de ville give videre til læsere. Der dufter af alt fra sommerfugle i beignetdej, kalkunspid og grøntsager med bid, bondebrød, Sophies sprøde vafler, blå salat, Vissinggaards hindbærtærte med rød peberfrugt, mors hjemmebagte boller, minipizza´er og lækre cookies – en lille tillægsgodte i bogen, et originalt tiltag der passer godt ind i denne sammenhæng.

"Gemmesteder..." er en fantastisk lækker og inspirerende bog. Besøgene hos de forskellige familier på hver deres gemmested er lavet så fint, elegant og personligt, og billederne af Lars Ranek sætter læseren i en ophøjet stemning, man løftes og bæres væk, drømmene vinker i horisonten, og man glæder sig til fremtiden, glædes over at alle disse mennesker har fundet fred hver deres sted. Man finder faktisk også selv en stor tilfredshed med livet mens man læser denne fascinerende livstilsbog, mærkværdigt nok. Jeg kan ikke give mindre end højeste bedømmelse, bogen er superb, køb den, læs den, drøm dig væk i dine egne skabende og kreative væv af tanker, mens du får et pust af inspiration under læsningen. Bogens alsidighed er også noget der giver tankerne fornyet energi for hver side man vender. Virkelig flot arbejde Lene Ostenfeldt, mer´mer´mer´- mer´vil have mer´- og gerne med andre vinkler eller andre tematikker, bare mer´.

6 ud af 6 bogorme. Gemmesteder er en fantastisk lækker livstilsbog jeg varmt kan anbefale alle! Noget så inspirerende og fascinerende er det længe siden jeg er stødt på, en påmindelse om at det er tid til at geare ned og mærke livet, dufte, sanse og spørge sig selv om man egentlig ikke har alt alt for travlt?

Læs flere anmeldelser på
www.bookworm.dk

mandag, juni 13, 2005

I kampens hede....

var jeg udmattet, udbrændt og desillusioneret - men nu, i sejrens efterrus, er jeg som en ridder der lige har fået pudset udstyret og står med foden på dragen....

...med andre ord, jeg har vundet kampen over tre fede, tykke, engelske biografier om Charles Dickens på sammenlagt ca. 2300 siders læsning!

Tilbage er at revidere og opdateret, efterskrive og tænke, i 94 siders skrevent materiale, det er altså rart at være kommet et skridt videre i processen. Og helt ærligt, så meget skal der vel heller ikke til for at bestå? :-) På den anden side kan man lige så godt gøre sit bedste når man nu er igang. Sit bedste, men så heller ikke en døjt mere!

Hvad har du vundet kampen over her på det sidste?

lørdag, juni 11, 2005

ACDC og Dickens mørke London - side by side

Kan det være helt sundt at høre ACDC og skrive speciale samtidig?

Hrm....på den anden side går Dickens mørke og dæmoniske London, hans monsterkvinder, de uansvarlige og svage fædre, de små, lidende og grædende børn jo fint i hånd med lidt hård rock´n´roll, og et eller andet skal jeg jo gøre for at holde mig vågen. En skræmmende tanke i sig selv da klokken er 10.19 og jeg har resten af dagen at se frem til....

Ok, indrømmet, min fest-80´er-playlist kan jeg ikke finde ud af at sætte til, kæresten har været på natarbejde og må derfor ikke vækkes, ergo må jeg benytte mig af den tilgængelige playlist han har lavet....der tæller ACDC, Nirvana, Bruce the Boss og andre rock´n´roll-agtige elementer - men hva´- jeg kan jo li´det og det giver specialet en lidt anden tilgangsvinkel - skal både sidde og skrive, tænke og rock´n´roll´e samtidig - godt jeg har rullet persiennerne lidt ned, ellers ville genboerne da få sig noget af en forskrækkelse.

Sagt med andre ord: man foretager sig de mest underlige handlinger og stage-divings på sidste etape af specialeskrivningens evindelige landevej.'

Har du prøvet at være så underlig som jeg er lige nu? Psyken kan spille én de underligste puds - gode råd og beroligende hjælpemidler modtages gerne...

fredag, juni 10, 2005

Når specialet er i hus....

- er der rent faktisk et liv på den anden side...
- er jeg identitetløs uden min stud.titel?
- skal jeg satme´leve livet!
- er jeg nok nødt til at ligge i solen med bedstevennen og jordbærdaquiri
- skal jeg gå i skoven og holde kæresten i hånden
- blir´der tit tid kærtegn igen
- skal jeg se mit netværk af venner, veninder og familie igen
- er jeg da helt klart nødt til at sove længe et par dage
- venter redaktørjobbet for bookworm.dk fuldtid
- skal jeg lave de vildeste litterære ting og sager
- må jeg bare læse bøger i vilde, lange, lange baner
- spise de bogstaver som jeg har lyst til
- blir´jeg en fri bogorm!
- tror jeg helt sikkert at jeg er nødt til at skrige i vilden sky
- men jeg skal nok også gå og bæve for karakteren
- og hvorfor så? Den betyder jo i virkeligheden ikke noget
- bare jeg består.....
- så skal jeg edder stesjme holde en kandidatfest der vil noget!
- Sådan! Jep.....done deal.
- Og helt klart, Smirnoff Apple i stæsevis, en god brandert er vist på sin plads!

mandag, juni 06, 2005

Dicken´ske dæmoner holder mig i skak



Specialet og jeg har en forunderlig indædt kamp med hinanden. Der er 16 dage til jeg skal sende 60-70 færdigskrevne, færdigredigerede og klar til "vejleder-øjne-læsnings-sider" og jeg kæmper hver dag en enormt battle med mit speciale. Der er onde og mørke kræfter på spil, det hiver mig til sig, smækker mig nogle på skrinet og gør vildt grin med mig.

Det er en mørk zombie der ikke vil lade mig i fred, det svamper mig ind i ildelugtende slim og klamme dunste alt imens Dickens´ dæmoniske London stiger lyslevende frem for mit åsyn. Selv masser af mokka og kærlige klap fra kæreste og hunde kan ikke støtte mig i min livsfarlige kamp med specialet - for nu er tidsmaskinen gået igang og uret tikker sine dæmoniske minutter og timer. Sidste runde er nået, de sidste bogstaver udkæmper deres dyster med mig, og alverdens Dickens-tematikker, fiktive figurer og private erindringer fiser ind og ud af øjne, ører og enhver menneskelig barriere brydes.

Jeg kan kun sidde her med hængeøjne og udbryde et halvkvalt hjælp, specialet har overtaget og jeg sidder uhjælpeligt fast i en Dicken´sk spændetrøje med udsyn til små hjælpeløse børn, det mørke og farlige London og kvindeskikkelser der er mellemting mellem dæmoner og madonna´ske engle....

Jeg kan i det mindste lytte til R.E.M. og drikke min kaffe, mens en friske brise kommer ind udefra og minder mig om at jeg stadig lever. Hvis jeg er heldig kan jeg liste mig afsted fredag aften til en hygge-øl nogle dejlige mennesker, og muligvis levnes der også plads i min speciale-kalender til et brunch-besøg hos venner i Køge søndag hvor vi holder
åbent hus...

Medmindre specialet træder lyslevende frem for mig og holder mig tilbage fra at gå ud og trække vejret i samfundet, man ved jo aldrig!

søndag, juni 05, 2005

Jon Century Band

fyrede den for vildt af på Parkens Sportscafe i går, jeg var der, så, lyttede og er begejstret:-)

En cool aften med interessant musik, et par gode veninder, god stemning og en ny trang til Smirnoff Apple.

Anyway, tjek de fire fyre ud en dag, min bedste ven Sune Fey er blandt så derfor vil jeg naturligvis anbefale dem ganske varmt. De trykker den af og giver en god gedign gang rock´n´roll når den er bedst. Cool guys alle som én.

Inden længe skal jeg igen høre livemusik, her i juni venter en "intim" koncert med Bruce The Boss og et par dage senere R.E.M. i Horsens - livet er sgu´dejligt:-)

Hvad synes du om livemusik og hvad er den bedste koncert du har været til?

fredag, juni 03, 2005

Argh.....hvor jeg bare hader.....

skænderier!

Jeg ved ikke hvordan du har det med det, men jeg hader at skændes med andre mennesker, og mest af alt hader jeg når jeg ikke kan enes med den eneste ene. Sådan en periode har jeg pt. Der er skænderier og diskussioner i luften hele tiden, det trætter og udmatter, og værst af alt er at vi begge er så overmåde stædige! Vi bliver altid hurtigt gode venner igen, men man får som regel sagt nogle ting man ikke mener....

Hvorfor er det at man skændes? Som oftest er det jo de mest latterlige skænderier. Lige nu har vi en tendens til at skændes om hvordan stakittet i vores nye have skal sættes op, helt ærligt! Det er jo dybt latterligt.

Som jeg ser det er vi trætte, vi er udmattede af en periode med huskøb og lejlighedssalg, hårdt arbejdet med bogportalen siden januar, meget arbejde på kærestens side - og så er jeg dybt presset fordi mit speciale skal foreligges min vejleder i færdig stand til gennemlæsning om 3 uger!!! Suk....

Hvad gør du i sådanne periode og hvilke gode råd har du i forbindelse med skænderier? Hvad gør du når du synes at du selv er en kælling/idiot, når du godt ved at det du står og siger er latterligt?

Jeg kan komme i tanke om én god idé : masser af sex, det mildner stemningen;-) Men man skal jo som sagt også have lyst til det på begge sider, og med konstante skænderier er det jo ikke lige det man har den mest overvældende lyst til! En god gang gaffa-tape ( til munden) ville nok også være godt indimellem.....sådan uden for sengen:-)