tirsdag, februar 28, 2006

Undskyld Frk. Forår....

men hvis du ikke snart lukker butikken op, bliver du seriøst trukket i lommepenge!

Jeg skal i haven forstår du nok, har efterhånden fået nok af at lege eskimo sammen med hundene. Næ, nu skal det handle om frøspiring, have-rengøring, erantisser, krokusser, vintergækker, røde kinder og jord under neglene, så du kan godt se at rubbe dig!

mandag, februar 27, 2006

Bogormen og mandag, et noget anstrengt forhold!

er så absolut en dag hvor krop og overetage vågner langsomt, meget langsomt....
Gid det snart var fredag og weekend igen, nu var man lige kommet i relaxe-mode:-) Nu havde kroppen lige sluppet sit effektive tag og var begyndt at koble fra...

lørdag, februar 25, 2006

Så er der Depeche Mode-nedtælling....

Ser frem til den fedeste koncert i Parken i aften! Ser frem til at danse, blive fortryllet, få serveret et fedt show på et sølvfad.

Ser frem til at drikke fadbamser, være i godt selskab med vennerne, tralle, synge, hoppe og i det hele taget opføre mig crazy, flippe Depeche Mode-agtigt-for-vildt meget ud....

For et par timer vil jeg lege at jeg er 17 år og skrup skør igen, for faktum er at jeg er 32 år og skrup hamrende Depeche Mode-freak-skrupskør.

Og ved I hva´?

I just can´t get enough:-)

De er "My personal Jesus" og det er nu kun "A Question of time" til vi ikke mere skal "Enjoy the silence"...

Så skal vi bare gennemnyde en herlig gang rystet Depeche Mode for fuld load!

fredag, februar 24, 2006

Bogormen socialiserer....

i disse dage til højre og venstre. I dag går det, efter lidt arbejdsload med mere, ind til byen hvor jeg har et gavekort til Illums der næsten har brændt hul i min taske. Og så skal jeg mødes med to herlige veninder som jeg ser alt alt for lidt til, det glæder jeg mig meget til.

Vi skal have kaffeslabberas og prata, prata, prata. Det hele prøves af med Depeche Mode hængende på nethinden, deres tekster kører frem og tilbage på min indre skærm, og bogormens legeme bevæger sig stille i Depeche Mode-position!!!:-)

Socialiserer du?

torsdag, februar 23, 2006

Bogormen venter besøg.....

I dag skal bogormen ikke kaste om sig med bøger, skrive jobansøgninger og korrekturlæse anmeldelser. I dag skal jeg nemlig hygge mig gevaldigt i med hende her.

Vi skal spise morgenmad, drikke kaffe, og snakke, snakke, snakke. Om alt muligt, mangt og meget, blogs, Depeche Mode-koncerten på lørdag, og meget andet. Fremfor alt skal vi putte os med tæpper og se "Love Actually".

Vi holder "de arbejdslediges fridag", ja vi gør så! Og det bliver så skønt! Nå, men nu skal bollerne vist i ovnen, så de er lune til gæster har kæmpet sig vej helt herud til forstæderne:-)

mandag, februar 20, 2006

Bogormen gør-det-selv

Nu er der ingen undskyldninger mere. Slut prut. Bogormen har allieret sig med en stor gør-det-selv-bog fra Politikens Forlag. Jeg ser mig selv i fremtiden gå min stakkels overbebyrdede kæreste til hånde.

Så når han kommer sent hjem fra arbejde mandag-fredag står jeg med værktøjsbælte og har fikset nye fliser på badeværelset, renset kloakken i bryggerset, bygget ny garage og carport, lavet stor ny ombygning på 100 kvadratmeter, bygget os et nyt lækkert køkkenalrum, omlagt til lang indkørsel, lagt nyt loft og meget andet godt. Ja altså på sigt, ikke sandt. Her er vist til en del år, men det er jo tanken der tæller...

Det giver ligesom begrebet håndværkersex en helt ny betydning, ikke sandt:-) Bogormen, nu med et nyt og mere macho-image...

Åh gud, bare så ikke kæresten begynder at gå til aerobic, syning eller fiks og funky smykkefremstilling!

Gør-du-selv? Er du en af dem der har mod på det, eller vil du hellere betale dig fra det?

fredag, februar 17, 2006

Bekymring nager bogormen....

Det er ikke nemt at have pårørende i udlandet. Først kom Muhammedkrisen, og nu jordskælv på Filipinerne, hvor min far har været siden juli 2005.

Her sidder jeg i lille sneplagede DK og kan kun sms´e til ham. Med tidsforskel og hele dynen. Der har kl.2 i nat, dansk tid, været jordskælv på en ø dernede. 200 meldes omkommet og tusinder savnes. Jeg mener ikke at det er deromkring min far bor sammen med hans kæreste og hendes børn, men hva´, bogormen og geografi er ikke det bedste mix.

Nu er det bare at vente på at papa svarer på sms´en!

Update: Han er ok, er 500 km. fra jordskredet, det bekymrer mig nu stadig. For tidligere på ugen var der jordskred/skælv samme sted, og hvem siger at det ikke fortsætter....og spreder sig? Hrm....er ikke særligt betryggende. For 500 km. er jo ingenting. Nu må han bare gerne snart komme hjem!



onsdag, februar 15, 2006

Nu smider JEG med sten!

OK piger, mor er skuffet! Mor er rigtig rigtig skuffet!

Den her omgang curling under OL er gået helt helt galt for mig! For det første kan vi ikke tage TV2 Zulu, så mor var nødt til at abonnere på TV2 Sputnik, ja, beregnende fra TV2, ikke sandt?!

Nå men altså, som sagt så gjort. 2 måneders abonnement på plads. Så oprinder dagen hvor curlingpigerne skal spille mod Storbrittanien, og dagen efter mod Italien. Jeg der ellers ikke har mange aftaler, har lige præcis i de timer aftaler der ikke kan rykkes eller aflyses, mor var bitter. Meget meget bitter.

Da jeg endelig sitter min popo foran TV2 Sputnik og skal gense kampen med Italien, ja for jeg mener, ved man først resultatet så er der jo ikke meget ved det, og resultatet, eller rettere nederlaget mod Storbrittanien nåede min ører selvom jeg ikke ville det. Nå men altså, jeg får mig endelig bænket og skal se den her sindsoprivende kamp mod Italien. Og den var spændende. Jo, meget spændende. Da jeg skal til at se 2. halvleg på Sputnik, tror I så ikke de har problemer med programmet!!! Ja det virker imidlertid ikke. Mor gravede sig ned i raseri!

Efter arbejde idag og løbetur med mine to hunde får jeg endelig noget frokost, og for at det så ikke skal være løgn, ja så går det pludselig op for mig at kampen mod USA er i fuld gang! Katastrofe!!! Jeg flyver nærmest ind, får Sputnik frem, tuner ind, og så er der kun 3 omgange tilbage, mor var grædefærdig, fuldstændig grædefærlig!!! Ja, nærmest på randen til curlingselvmord!

Så piger, bank nu røven ud af Japan og Schweiz i morgen ok, for ellers er OL for DK curling altså out and over, og det holder jeg simpelthen ikke til, jeg må se noget curling, så nu sætter vi altså fut under de sten piger! Og så lover jeg lige at jeg sidder bænket og parat til at heppe under begge kampe! Så om så huset flyver væk og 3. Verdenskrig bryder ud, så har jeg en date med Sputnik Zulu Live under de to kampe imorgen, og ve dem hvis der går noget galt teknisk, så har jeg slet ikke lyst til at være i deres bukser!!!

Pis os´, min curlingkarma er altså ikke god under denne OL! Jeg er simpelthen nødt til at tage mig gevaldigt sammen. Så nu tager pigerne og jeg os sammen! Basta!

tirsdag, februar 14, 2006

For hundeelskere....

Som mange læsere her på siden sikkert er klar over, er jeg hundeelsker, og har selv to af slagsen, Bazooka på 7 år og Baloo på 4 år, henholdsvis karelsk bjørnehunde/tavyrne og Chow Chow. Elsker dem overalt på jorden! Denne post er en hyldest til mine to bamsede venner.

Amagerkaneren , som efter sigende er en hund ved navn Blondie, har bragt en post skrevet af Jim Willis i 2001, og den vil jeg også gerne slå et slag for, her handler det om ansvarlighed overfor kæledyr, om kærligheden og loyaliteten til dem. Læs den, husk den og lev efter den!

Som hvalp underholdt jeg dig med mine narrestreger og fik dig til at le. Du kaldte mig dit barn, og på trods af en del gennemtyggede sko og et par ødelagte pyntepuder blev jeg din bedste ven. Når jeg havde været “uartig” sagde du til mig med løftet pegefinger “hvordan kunne du gøre det?”, men så lod du dig formilde og kløede mig på maven.

Det tog lidt længere tid end forventet for mig at blive renlig, fordi du havde frygtelig travlt, men vi arbejdede sammen på sagen. Jeg husker de nætter i sengen, hvor jeg trykkede næsen ind mod dig og lyttede til dine betroelser og inderste tanker, og jeg var overbevist om, at livet ikke kunne blive bedre. Vi gik lange ture og løb i parken, kørte i bil og holdt ind for at spise is (jeg fik kun vaflen, fordi “is er dårligt for hunde”, sagde du), og jeg tog lange lure i solen, mens jeg ventede på, at du skulle komme hjem sidst på dagen.

Lidt efter lidt begyndte du at bruge mere tid på dit arbejde og din karriere og mere tid på at lede efter en menneskeven. Jeg ventede tålmodigt på dig, trøstede dig i kærestesorg og skuffelser, skældte dig aldrig ud for dårlig dømmekraft, tumlede mig af glæde, når du kom hjem, og da du blev forelsket. Hun, som nu er din hustru, er ikke et “hundemenneske” - alligevel bød jeg hende velkommen i vores hjem, prøvede at vise hende hengivenhed og lystrede hende. Jeg var lykkelig, fordi du var lykkelig.

Så kom menneskebabyerne, og jeg delte din begejstring. Jeg var opslugt af de små lyserøde væsener og deres lugt, og jeg ville så gerne også tage mig af dem. Men hun og du var bange for, at jeg kunne komme til at gøre dem noget, og jeg tilbragte størstedelen af tiden forvist til et andet værelse eller et hundebur. Åh, hvor jeg dog længtes efter at elske dem, men jeg blev hurtigt en “kærlighedsslave”.

Efterhånden som de voksede op, blev jeg deres ven. De klyngede sig fast til min pels og trak sig op på vaklende ben, de stak fingrene i mine øjne, undersøgte mine ører og kyssede mig på næsen. Jeg elskede alt ved dem og deres kærtegn - for dine kærtegn var nu så sjældne - og jeg ville have forsvaret dem med mit liv om nødvendigt. Jeg plejede at liste mig ind i deres seng og lytte til deres bekymringer og inderste tanker, og sammen ventede vi på lyden af din bil i indkørslen.

Der havde været en tid, hvor du - hvis nogen spurgte dig om du havde hund - tog et billede af mig ud af din pung og fortalte dem historier om mig. Gennem de senere år har du blot svaret “ja” og skiftet emne. Jeg er gået fra at være “din hund” til “bare en hund”, og du brød dig ikke om at have udgifter i forbindelse med mig.

Nu har du fået et jobtilbud i en anden by, og du og din familie flytter til en lejlighed, hvor der ikke er husdyrtilladelse. Du har truffet den rigtige beslutning for din “familie”, men der var en tid, hvor jeg var det eneste familie, du havde. Jeg var begejstret over køreturen, indtil vi ankom til internatet. Det lugtede af hunde og katte, af frygt og af håbløshed. Du udfyldte papirerne og sagde “Jeg ved, du vil finde et godt hjem til hende”. De trak på skulderen og kiggede pinligt berørt på dig. De kendte virkeligheden for en midaldrende hund, selv en med “papirer”. Du var nødt til vriste din søns fingre fri fra mit halsbånd, mens han skreg “Nej, far! Du må ikke lade dem tage min hund!” Og jeg blev bekymret for ham og for, hvad du netop havde lært om venskab og loyalitet, om kærlighed og ansvar og om respekt for alt levende. Du klappede mig på hovedet til farvel, undgik mine øjne og afslog høfligt at tage mit halsbånd og line med. Du havde en deadline, du skulle nå, og det har jeg også nu. Da du var gået, sagde de to rare damer, at du sikkert havde kendt til din forestående flytning måneder i forvejen, men ikke havde gjort noget forsøg på at finde et andet godt hjem til mig. De rystede på hovedet og sagde “Hvordan kunne du gøre det?”

De er så opmærksomme overfor for os her på internatet, som deres travle hverdag tillader.
De fodrer os selvfølgelig, men jeg har mistet appetitten for flere dage siden.
I begyndelsen, når nogen gik forbi min løbegård, sprang jeg hen til forsiden i håbet om, at det var dig - at du havde skiftet mening - at det hele bare var en ond drøm … eller jeg håbede, at det i det mindste ville være nogen, som brød som om mig, en eller anden som ville redde mig. Da jeg indså, at jeg ikke kunne konkurrere med glade hundehvalpe, der - uvidende om deres egen skæbne – boltrede sig for at få opmærksomhed, trak jeg mig tilbage til et fjernt hjørne og ventede.

Jeg hørte hendes fodtrin, da hun kom efter mig sidst på dagen, og jeg traskede efter hende hen ad gangen til et andet rum. Et velsignet stille rum. Hun satte mig på et bord og nulrede mine ører og sagde, at jeg ikke skulle være bange. Mit hjerte bankede i forventning om det, der skulle ske, men der var også en følelse af lettelse. Kærlighedsslavens dage var talte. Som det er min natur, var jeg mere bekymret for hende. Den byrde, hun bærer, vejer tungt på hende, og det ved jeg på samme måde, som jeg altid vidste, hvordan du havde det. Forsigtigt lagde hun en årepresse om mit forben mens en tåre løb ned ad hendes kind. Jeg slikkede hende på hånden på samme måde, som jeg plejede at trøste dig for så mange år siden. Professionelt stak hun nålen ind i min åre. Da jeg mærkede stikket og den kølige væske løbe gennem min krop, lagde jeg mig søvnigt ned, kiggede hende ind i hendes venlige øjne og mumlede “Hvordan kunne du gøre det?” Måske forstod hun mit hundesprog, for hun sagde “Undskyld”. Hun krammede mig og forklarede hastigt, at det var hendes job at sørge for, at jeg kom et bedre sted hen, hvor jeg ikke ville blive tilsidesat eller mishandlet eller forladt eller ville skulle klare mig selv – et sted med kærlighed og lys så meget anderledes end dette jordiske sted. Og med en sidste kraftanstrengelse forsøgte jeg med et haledunk at udtrykke, at mit “Hvor kunne du gøre det?” ikke var møntet på hende. Det var dig, min elskede herre, jeg tænkte på. Jeg vil tænke på dig og vente på dig for evigt. Må alle i dit liv altid vise dig så stor loyalitet.
Slut

Note fra forfatteren: Hvis “Hvor kunne du gøre det?” gav dig tårer i øjnene, da du læste den, som den gav mig, da jeg skrev den, er det fordi den udgør den fælles historie for millioner af tidligere ejede kæledyr, som hvert år dør i Amerikanske og Canadiske internater. Enhver er velkommen til at udbrede artiklen til ikke-kommercielle formål, når bare den er behørigt forsynet med copyright noten. Brug den til uddannelsesformål, på jeres hjemmeside, i nyhedsbreve, på dyreinternaters og dyrlægekonsultationers opslagstavler. Fortæl offentligheden at beslutningen om at bringe et kæledyr ind i familien er en vigtig beslutning for livet, at dyr fortjener vores kærlighed og fornuftige omsorg, at det at finde et andet passende hjem for dit dyr er dit ansvar, og at enhver lokal dyreorganisation kan tilbyde råd og vejledning, og at alt liv er værdifuldt. Gør dit til at standse aflivninger og støt alle sterilisationskampagner for at forhindre uønskede dyr.

Af Jim Willis 2001

søndag, februar 12, 2006

Det krible krabler i havebogormen.....foråret er på vej!

I mange år som lejlighedsbogorm drømte jeg om en have. En stille oase fyldt med krydderurter og skønne blomster i alverdens farver. Min drøm er gået i opfyldelse, sådan næsten da. For jeg har fået min have, ja faktisk har jeg fået en kæmpe have på ca. 900 kvadratmeter! Nu mangler jeg bare at opdyrke oasen og de mange farver og dufte.

Her forår og sommer skal vi sådan rigtig se vores nye have an. Vi kom godt nok hertil sådan sidst på sommeren i 2005, men vi havde ikke helt tid til at suge det hele ind, så dette år skal vi bare følge haven og dens beboere. Se hvad der kommer op, spekulere over hvad vi kunne tænke os.

Vi anlægger en stort stykke med kartofler i år, for at rense jorden til vores kommende køkkenhave ordentligt igennem. Ellers skal vi bare se tingene an. Sørge for at luge og holde pænt. Haven har været forsømt gennem en årrække, og som ny haveejer er der meget at lære.

Lidt skal der nu ske. Vi har to terasser som jeg vil gøre til små oaser. Begge terasser har kedelige hegn som skal udskiftes på sigt, men nu her i starten vil jeg plante ærteblomster op af, så vi får noget kønt at kigge på. På bagterassen vil jeg yderligere plante nogle ting der kommer hurtigt op og giver lidt farve og lidt former, lidt substans, på en ellers kedelig terasse. Og så vil jeg have potter, masser af potter, fyldt med krydderurter og andre spændende planter, som for eksempel solsikke.

Jeg glæder mig som et lille barn, netop idag har jeg bestilt plantefrø fra Isabella Smith, for det er jo nu man skal til at tænke i de baner. De fleste frø skal sås ud her i marts så de kan spire sig store og stærke. Jeg er ny på feltet, men det er en drønspændende rejse at begive sig ud i.

Jeg har også snydt lidt og bestilt et par andre flotte og farverige blomster, som jeg vil plante rundt omkring i haven, hvor jeg mindes at der ikke var det store i den tid vi har været her, eller hvor jeg bare synes de passer ind.

Gode råd fra garvede haveejere modtages gerne:-) Man er jo newbie....

fredag, februar 10, 2006

Vi smider med sten og fejer med kost!!!

Vinter OL og åbningsceremoni i dag! Ja, kald mig bare nørd, men jeg elsker altså bare curling. Hrm...egentlig har jeg nogle ret mærkværdige lidenskaber i forhold til sport på TV, tog engang mig selv i at sidde og se bowling og sågar dart. Ja, hvor skal det ikke bære hen....

Men altså, vinter OL starter i dag og jeg kommer til at sidde klistret til skærmen når damerne sådan over de næste mange dage kyler sten på isen. Tænk, primitivt, ikke sandt, kyler sten på sten, støder de andres sten væk. Det er jo så enkelt og logisk. Lige til. Lige mig:-)

Måske jeg skulle iklæde mig sympatitøj. Sådan stor frakke, hue, halstørklæde, luffer, og sidde og varme mig ved skoldhed te. Eller måske bygge en TV hule hvorfra jeg kan lege eskimo, ja, så kan hundene jo passende trække mig en tur rundt i stuen, sådan bare for at lave lidt autentisk stemning. Jeg kunne jo også lave mit eget lille curlingspil. Passende med malerbøtter, koste, pensler og diverse, tegne banen op med maling på vores afdækningspap.

Ja sådan er der så mange muligheder når vinter Ol går igang:-) Ja, og OL-sex ikke at forglemme, en disciplin de helt har glemt at tage højde for, men selvfølgelig også en disciplin der kan blive lidt besværlig hvis mit eskimoimage skal bevares, men altså jeg mener, eskimoerne får jo også børn osv. ikke, så helt umuligt kan det vel ikke være:-)

Skal du se vinter OL eller afskyr du det bare og vil hellere ud og shoppe, se film eller studere?

tirsdag, februar 07, 2006

Ingen isbjørne....

Fra bogormens vejrkontor meldes følgende om gårsdagens vejrudsigt:

Et varmt pitabrød med dejligt krydret schwarma, smager så englene synger, især hvis man spiser det på en 20. minutters lang gåtur hjemad i aftenmørket, i fygende snestorm og bidende kulde...

PS: Mødte ingen isbjørne da jeg forcerede vejen fra Glostrup station til min bopæl, de er nok alle gået i hi! Hvad mon Bettina Aller ville have sagt til det? Må ringe til hende en af dagene....

søndag, februar 05, 2006

De hårdeste håndbolddrenge....

fører i skrivende stund 20-10 mod kroaterne, det er så skide flot, og gør mig fandens stolt! Her alt imens vores image ude i den store verden ikke er alt for godt, og fremtiden for vores danske ambassader virker en anelse usikker...

Jeg vælger nu af fokusere på de danske drenge, der spiller selvsikkert og med topmålet af overskud, og tør nu godt vinke til bronzen forude, andet skulle undre mig...

Tjek en ny bog om dansk håndboldhistorie ud her http://www.bookworm.dk/visanmeldelse.php?735

Og lad os så se nogle flere mål fra gutterne! I´m out of here!

lørdag, februar 04, 2006

Spændingen stiger....

Så er det i aften at herrernes håndboldmestre skal møde Spaniens bøller i semifinalen!!! Spændende bliver det altså...

Hvad tror du? Jeg tror de sætter herrerne fra sydens sol skakmat big time!

Imens rydder vi her på matriklen, stuen skal endelig males og støvet flyver rundt. Der er god musikeftermiddag på P3 med Retro og Musikquizzen, og jeg skal læse, læse, læse i bogen Bolsjedrenge og jernhårde ladies - for bogen skulle jo helst anmeldes på www.bookworm.dk mens spændingen står på:-)

Ser du håndbold, gør du rent, hører du P3, hva´laver du derude i det ganske land?

onsdag, februar 01, 2006

De stakkels ben....

Her mens jeg er alene med hundene får jeg godt nok travet nogle ture. Faktisk er det enormt hyggeligt. Jeg holder af at trave. Holder af at snakke med andre hundeejere, og så er det jo ikke af vejen kl. kvart i røv om morgenen, at møde den søde, lille schæfer-hvalp Freya på 8 uger:-)

Gåture i det fri giver fornyet energi. Det gør også træt. Men det giver fremfor alt hjernen tid til at slå fra, observere. Man kan også få tid til at tænke nogle ting igennem mens man traver afsted. Det bedste er den tilfredse hund ved min side, mine basser elsker bare at komme ud og gå tur:-)

Holder du af at gå tur?