tirsdag, august 21, 2007

Så blev verden en helt anden...

Som mor til et barn med mild kolik er min verden vendt på en tallerken. Nu handler alt om hendes behov, om søvn, om mad. Prioriteterne er strammet totalt ind.

Jacob er startet på arbejde igen, efter at vi sammen havde passet Nora i 1½ måned, og jeg frygtede det virkelig. Men det er gået fint, i betragtning af at eksperterne nu betegner Noras tilstand som mild kolik, en betegnelse jeg har haft meget svært ved at acceptere.


Jeg tager en dag af gange, en skrigtur af gangen, et måltid af gangen. Nogle timer er jeg ved at gå til og føler at mit liv er gået gråt i gråt, men så kigger jeg ind i to store blå øjne og får et flækkert-smil, og så smelter jeg på et splitsekund, og så ved jeg bare, at hun er det hele værd, om så jeg går i atomer af at vandre på grænsen til det rene vanvid, for så hårdt føler jeg rent faktisk til tider at det er, ja så vil hun til enhver tid være det hele, og mere til, værd. Og hun skal have søskende, om så fødslen af dem, og den første tid med dem, bliver lige så hårde som denne første tid med hende, ja sådan er det bare. Og så tænker jeg, hvor tosset kan man blive? Tænk at man kan byde sig selv det. Byde sig selv 3 timers søvn i døgnet, byde sig selv at blive småtosset. Men det gør man bare, ganske enkelt. Der er noget over det at få børn, det sætter noget i gang, og desuden ved man jo, at det hele er en periode, og at livet bliver mere eller mindre normalt igen på et tidspunkt. Gerne før end siden, tak;-)


Som nybagt mor lærer man virkelig at få udvidet ens grænser, for hvad man vil acceptere, hvad man vil byde sig selv, hvad man kan præstere, hvor bred ens horisont i virkeligheden kan blive. Man kan holde til meget mere, end man lige tror. Mine grænser er blevet udvidet mere end jeg nogensinde skulle tro muligt. For det første stod jeg en mareridts-fødsel igennem, og gør det gerne igen for at få flere af Noras slags, og nu lever jeg en dagligdag, som på mange måder minder om at få trukket tænder ud og få tæsk daglig, men som også på mange måder minder om at spise den lækreste kage, drikke skøn champagne og bade i den skønneste lagune i dagevis. Jeg kigger ind i hendes lille buttede ansigt, ser de små træk, ser hendes bevægelser, ser mig og Jacob i hende, og så ved jeg, at for det væsen, for det lille menneske, der gør jeg gerne hvad som helst og lader mig byde den argeste og hårdeste hverdag fremover. Det lille menneske har lavet helt om på mine prioriteter, på mit liv, på min dagsorden, Nora, lille Nora, du er mit livs stjerne...

onsdag, august 15, 2007

1 dag tilbage....

I morgen starter gemalen på arbejde igen, og så er Nora og jeg "on our own". Gys...

Jeg er syg, har feber, men er i bedring. Mit underliv er ved at hele op, og det har gjort vanvittigt ondt, her hjælper panodiler og ipren´er bare ikke en dyt. Heldigvis er det bedre i dag. De sidste par dage har det været fuldstændig svært for mig, at tage mig af den dejlige datter. Hun er uimodståelig, men har mavebøvl stadigvæk, og det gør det ekstra hårdt, når jeg selv har rasende ondt og er i febertåge. Suk...


Heldigvis er der bedring på vej, og Jacobs opstart er lagt så smart, at jeg højst har Nora 2 dage alene, før han er på banen igen, Sådan er det denne uge og også næste. Og så burde jeg jo også snart få det bedre. Og Nora ligeså. Vi er nemlig startet med hende til kiropraktor i mandags, og hun skal behandles igen på fredag, og så evt. en behandling igen næste uge. Efter det har vi fået anbefalet at slutte af med et par behandlinger zoneterapi, og så håber vi at mavebøvlet takker af for denne gang. Kryds fingre, gider I?!


Hvordan var det for dig, da du stod alene med barn efter endt barsel for kæreste/mand? Nogle gode råd? Var det værre eller nemmere, end du havde frygtet?


Umiddelbart tror jeg, at jeg sikkert får det nemmere end jeg tænker det lige nu. Det virker uoverskueligt, specielt når man selv har smerter og er syg, men når man er i det, ja, så gør man jo bare, det man er nødt til, og som Jacob siger, jeg kan jo i princippet bare fordrive hele dagen på sofaen og sove med hende på brystet, når det er muligt. Der går max 1 time fra Nora har fået mad, til hun er rimelig ok igen med maven. Der masseres, der gåes med hende på arm, der cykles med benene, der trøstes. Og på et tidspunkt, sådan ca. ½- 1½ time efter er det ok igen, og så kan man putte med hende. Sådan kan dagen jo godt gå, hvis det endelig skal være.


Allerhelst vil jeg gerne, at jeg kunne have overskud, til at indføre rutiner i Noras hverdag. Når vi står op om morgenen, så skal hun pusles og have rent tøj på, derpå skal hun have sin flaske og bøvses af, have masser af kontakt og vågentid, og så skal der gives massage og trøstes for maven, hvis det er nødvendigt.


Derpå kunne jeg håbe på en tur med barnevognen, eller har i det mindste tænkt mig at forsøge. En lille tur med hver af hundene, hvis det kan lade sig gøre. En større tur, hvis Nora bare sover. Derpå hjem og hvile indtil næste måltid. Omkring middag skal Nora jo have et måltid til, og der er jo de faste rutiner med pusletid, vågentid osv. - evt. lidt kravleri i kravlegården, lidt liggen på maven mm. Eftermiddagen skulle være til afslapning på sofaen, eventuelt lidt forsøg med bæresele eller slynge, hvor jeg så kunne lave lidt praktisk i hjemmet, baseret på hvordan Nora har det, og hvordan mit energiniveau er. Hvis vejret er til det, vil jeg evt. forsøge om Nora vil tage en lur i barnevognen i haven, alternativt i sin lift på værelset. Udelukkende forsøg, for at vænne hende til liften og vognen.


Sidst på eftermiddagen kommer farmand jo så hjem, så skal der laves mad til henholdsvis Nora og os, og derpå skulle vi gerne få taget opvasken hver dag efter maden, for at det ikke hober sig op helt vanvittigt. Enten før eller efter Noras første aftenmåltid kunne jeg forestille mig et par gange om ugen at bade hende, putte i nattøjet og synge et par faste sange, og så er det sovetid, indtil pusletid og sidste måltid før natten omkring kl.22.30-23. Nattemåltidet omkring klokken 04 gives i stuen, og så sover vi alle sammen i soveværelset sammen.


Som det er nu, sover jeg nemlig på sofaen fra ca. 01.00-05.00, for at få søvn, så jeg kan blive rask. Fra i nat er det anderledes, fordi Jacob starter på arbejde i morgen. Vi forsøger at give Nora flaske ved 22.30 tiden og håber alle at kunne sove fra kl.00.00 til 04, hvor jeg så står op og giver hende flaske i stuen. Omkring kl.7 skal jeg så op og i bad, imens tager Jacob Nora, og så giver jeg hende mad ca. kl.8, hvor Jacob så kan gøre sig klar og tage på arbejde.


Det er mine tanker om strukturen på hverdagen. Har fået det gode råd at rutiner er gode, at spædbarnet føler sig tryg ved rutiner, og tænker, at så må vi hellere indføre noget genkendeligt for hende. Nu ser vi, hvordan det går.


Hvordan har du gjort både med hensyn til barnets vel og vel i hverdagen og med det praktiske i hjemmet?


Vi vil meget gerne have rengøringshjælp, men har endnu ikke fundet én. Pt. kunne det virkelig også gavne med hjælp i haven, hækken står tårnhøjt ujævnt spredt med ukrudt. Et eller andet sted føles alt kaotisk, men når jeg kigger efter, ser her faktisk ret ok ud, altså set i perspektivet af, at vi har en lille Nora, der kræver al vores energi. Tilmed tager jeg mig selv i indimellem at tænke: "Ej, sikke en god dag i dag", og det siger mig, at vi er på vej mod lyset;-)


At jeg samtidig tager køretimer igen, og skal til køreprøve 29 august, presser mig lidt. Jeg har ikke rigtig tid til at fokusere på det og terpe det ene og det andet, men måske det er meget godt, for så går man jo bare op og gør det bedste man kan på dagen, og så må det briste eller bære. Men det ville godt nok være rart med det kort snart...


Mat onsdags-hilsen fra Grith og Nora, snart 6 uger


PS. Nu kan hun ligge og sove ved siden af mig, STORT!

lørdag, august 11, 2007

I kiosken efter smøger?

Inden jeg river håret ud af hovedet og hopper på hovedet i søen, så må vi hellere lige konsultere en kiropraktor, og virker det ikke, ja så derpå en zoneterapeut ang. Noras mavebøvl. Og vi må også hellere høre lægen næste uge, om hun kan have mælkeallergi.

Overvejer stærkt at gå i kiosken efter smøger....


Eller nej. Jeg elsker jo den lille gøj, men hold kæft, hun er en hård boss. Eller noget. Jeg prøver at nyde hvert sekund, men må indrømme, at man kan ikke nyde det hele. Slet ikke, når man mærker 24-7, hvordan alle ens bristninger indvortes er ved at læges - hvorfor er der ingen, der fortalte mig, hvor hammerherrenas det gør? Eller at jeg skulle have taget min 14 dage gamle datter til kiropraktor til forbehandling? Her i heden var vi bare nødt til at åbne vinduer og døren for ikke at gå til, og det har naturligvis resulteret i en sommerforkølelse til moar, så hele systemet er fyldt med snot og des lige, hovedet værker og kroppen er tung. Fedt. Ja, jeg har jo klart ikke nok i underlivssmerterne. Men for ikke kun at klage, ja, så er underlivet blevet bedre dag for dag.


Mærkelige tanker strejfer en. Et ord som bortadoption har floreret imellem mor og far. For sjov naturligvis, eller var det? Kunne selvfølgelig også bare stille hende ned bagerst i haven og glemme babyalarmen? Ej, vel. Ikke at tanken ikke strejfer én, når det er værst. Men man gør det jo ikke, for det her lille, nye væsen er jo totalt prisgivet én. Og man elsker det højt, højt, højt. Ja, man kan jo knap være foruden hende i 5 minutter.


Nora er begyndt at smile;-) Ja, far fik naturligvis det første, og gudmor Torun de næste par stykker, men det er mig, moar, der skal gå hjemme med trunten det næste lange stykke tid, så jeg ved, at vores kontakt bliver unik og helt særlig, og som belønning for at være mor på barsel, så vil jeg være den første, til at opleve en pokkers bunke ting med Nora. Med eneret.


Jacob starter arbejde igen på torsdag. 5 dages nedtælling. Han har dog været så sød at love, at han naturligvis står nætterne igennem med mig, hvis det er helt umuligt, og jeg er helt til rotterne. Den mand er bare skøn.


Vi har arrangeret det sådan, at Jacob tager på arbejde torsdag og fredag, så er der weekend og han er hjemme lørdag og søndag, for derpå at arbejde mandag og tirsdag, holde fri onsdag og igen arbejde torsdag og fredag. Så det bliver en god overgang.


Jeg forestiller mig også at tiden herhjemme med mig og Nora bliver rolig på en anden måde. Vi skal slappe af og have tosomhed, sofatid, havetid, pusletid, badetid, snakketid og meget andet. Jeg skal forsøge mig med slynge, vippestol, lift og barnevognstid. Mor og Nora forsøger, vi prøver os frem. Sådan tror jeg det bliver, men jeg er jo også så naiv. Eller?


Nu ser vi. Lige her og nu snorkbobler hun ved siden af mig på sofaen, for første gang. Det virker som en god udvikling, og lige nu har jeg ikke behov for at løbe på tanken efter smøger, men omvendt må man jo ikke jinxe noget, vel...


God weekend til jer derude, og skriv endelig med de erfaringer I har gjort jer med babys første tid, den første tid alene med baby efter farmands barsel med mere;-)


PS. Jeg takker dog gud og min skaber for ikke at have fået et kolikbarn, synes dette her er slemt nok, og må nok erkende, at jeg garanteret har et nemt barn. Det siges der. Men ja, der siges jo så meget;-) Men man skal jo ikke klage. Eller rettere, det er man vist nødt til indimellem, ik;-) Nå, nu er det "off my chest"


Grith, med ondt i halsen og underlivet, snot i hele kadaveret og en nuser lille, sovende Nora ved siden af sig;-)

mandag, august 06, 2007

At være mor, på godt og ondt...

Som nylig nybagt mor er jeg meget nysgerrig efter at høre, hvordan det har været for dig at blive mor? Hvordan oplevede du den første tid med den lille? Hvilke problemer var der? Hvordan var jeres dagligdag? Hvordan oplevede du udviklingen sådan for dig selv og for den lille?

Noras maveproblemer går op og ned. I dag har hun været sådan lidt blandet i humør, varmen spiller vist også ind her, for det er ikke maven, den er gal med hele tiden. Hun er stadig tryggest ved far eller mor, og det behov efterkommer vi pt., mens vi stille og rolig også forsøger at putte lidt i barnevognen, og har held til det indimellem, så det bliver både til lidt soven i haven og nogle trilleture med hundene.


Det er en stor glæde at være blevet mor, men jeg må også indrømme, at jeg synes, det er benhårdt. Og jeg kan vel næppe være den eneste, der har det sådan? Sjovt, når man snakker med andre forældre, dem der har lidt større børn, så kan de ikke ved første tanke huske den første hårde tid, men natteroderi og måltider i tide og utide, men når man spørger ind til det, ja så var det jo præcis for dem, som det er for os. Det siger mig, at det bliver nemmere, og den tanke hager jeg mig fast i, for det er hårdt, når du har en baby, der vil hænge på dig non stop.


Jacob starter på arbejde midt i august, og så er det bare mig og Nora herhjemme. Selvom jeg glæder mig, og ved at jeg også kan finde ud af det, ja så er tanken om, at hun vil være hos mig hele tiden, og også græder ofte pga. maven, ret hård. Men hvem ved, meget kan jo ændre sig på 10 dage, og måske maveproblemerne er væk til den tid. Egentlig er de ikke så slemme, det er mere sådan, at når jeg er træt, bliver altid værre end det er, og når jeg er frisk, går det meget nemmmere.


Min mand synes, at vi har det nemt, og at hun er et nemt barn, men han havde nok også forestillet sig det hele meget værre. Jeg ved ikke, hvad jeg havde forestillet mig, men realiteterne er vel værre end jeg havde tænkt mig dem. Er det egentligt et tabu, at føle mor-rollen benhård? Jeg synes konstant, at alle andre nybagte mødre synes, det er en dans på roser, og altid er rosenrødt. Sådan ser jeg det ikke, det er vel nærmere end blanding. Nora er mit livs lys, så bedårende og charmerende, og jeg ville ikke ønske mig det anderledes, men jeg kunne stadig godt undvære de maveproblemer, og så kunne det være dejligt, om man indimellem kunne putte hende, og hun bare boblede et par timer... Men lad mig høre, hvordan det var/er for dig, og giv endelig tips videre;-)


Grith, på både skygge og solsiden;-)