Mod solen igen;-)

Kære alle

Tusind tak for jeres kommentarer og jeres støtte i en svær tid, det betyder alverden. Tak for gode ord, kloge råd og medfølelse. Jeg magter ikke lige at svare jer hver især, så derfor denne fælles-status, til jer, der har været så søde at kommentere på mit forrige indlæg.

Jeg har snakket rigtig meget med de mennesker, der er tæt på mig i min hverdag, med min familie, venner, mødregruppe-mødre og andre. Alle har været forstående. Har været hos min læge, og hun var også rigtig god. Diagnosen er ingen eller en meget mild depression, hvilket jeg selv er helt enig i. For efter mere søvn gik det hurtigt meget bedre.

Nu har jeg så kontaktet en psykolog, der har tilknytning til Gaia-instituttet, for at få snakket de hårde oplevelser igennem. Jeg er sikker på, at efter et par måneder med samtaler hos hende, ja så er jeg fit for fight igen. Som hun så klogt sagde til mig, for at nyde det gode nye, må man skille sig af med det tunge gamle. Så sandt, så sandt.

Tak for jeres støtte:-)

At erkende når livet er for hårdt!

Erkendelse gør godt, eller sætter ihvertfald noget igang.

Jeg har måtte erkende, og sande, at jeg har brugt al mit krudt på at være den bedst mulige mor, og give mit barn en værdifuld hverdag og et godt fundament. Alt for den lille Nora Langstrømpe.

Men...For der er et men. Jeg har glemt mig selv, og jeg har presset mig selv til det yderste, og mere til. Grundet hele vores proces naturligvis. Det ramler. Jeg knækker.

De 2 aborter sidste år, den vanskelige graviditet med Nora, den frygtelige men samtidigt fantastiske fødsel, Noras kolikforløb der virkelig har trukket tænder ud, alle mine fysiske komplikationer som jeg stadig bakser med, her 16 uger efter fødslen - det hele har sat sig i mig, på mig, over mig, og på et eller andet tidspunkt kan tårnet ikke mere holde, vel. Nu er det ramlet.

Jeg græder, raser magtesløst. Ikke når Nora ser det, ikke når min mand ser det, helt alene. Tuder hjælpeløst og tyst. Kan ikke sove rigtig godt om dagen, men nogenlunde om natten. Er svimmel. Glemmer at spise og drikke. Og jeg kunne blive ved. Bliver arrig og frustreret. Er udmattet og trist. Har lyst til at græde hele dagen, men gør det ikke hele dagen, men indimellem. Synes ikke, der er nogen ende på denne bakke, vi går og strider os op af.

Samtidig med alt dette har jeg det mest fantastiske liv med min skønne datter. Masser af god tid, masser af kontakt, masser af leg, kærlighed og krammere. Et godt fundament for hende, alt i mens hendes mor bliver revet ned, mursten for mursten.

Nu har jeg indset, at noget er galt. Jeg skal have hjælp til de tunge tanker, til gråden, til ulyksaligheden. Har snakket med min læge, og skal derop igen i dag. Har meldt ud til min omverden, så jeg ikke længere kan gå og gemme mig, for det er ikke godt for mig. Herfra kan det kun gå fremad!

Jacob har overtaget det sene måltid, så jeg kan gå i seng og sove hele natten, indtil morgenflaske skal gøres klar 5.30. Det gør godt, at få åbnet op for posen. Næste trin er at jeg har tænkt mig, at ringe til Gaia-instituttet. Der skal ske noget. Jeg skal ikke blot drage omsorg for min datter, min familie, men i høj grad også for mig selv. Sådan er det bare, og det må også have prioritet.

Pt. sørger jeg for at fokusere på min søvn, mine behov, min mad og drikke. Både det at komme ud og se andre mennesker, men også at have ro og fred hjemme. Begge dele lindrer. Jeg prøver at huske mig selv på, at det er ikke nok at elske sit barn, man skal også elske sig selv, så man kan være der ubetinget for sit barn, for det kan man jo ikke hvis man knækker helt.

Har du bøvlet med efterfødselsreaktion/depression? Eller hørt om nogen, der har? Hjælp mig ved at give dit besyv med, dine erfaringer eller gode råd;-)

En dog optimistisk Grith, med en lille kær Nora - 16 uger idag;-)

Status herfra, nybagt mor og hva´så?

Hvor er det herligt at have en lille størrelse, når alting bare flasker sig og går godt;-) Og må jeg lige tilføje, at vi trængte sandelig også til noget harmoni og ro;-)

Fra graviditet og til nu her, hvor Nora er 3 måneder, synes jeg på mange måder, at det har været op af bakke. Selvom det har været helt, helt fantastisk at få vores lille Nora Langstrømpe, ja så har det også været meget hårdt at komme sig ovenpå den voldsomme fødsel og hvad det førte med sig af komplikationer, fysiske og mentale, efter fødslen.

Omvæltningen at blive forældre, har også været hård, mest af alt fordi Nora jo har haft det rigtig svært med maven. Nu lader det dog til, at det går helt godt. Hun sover stadig lidt uroligt, men hun sover både formiddag, eftermiddag, aften og nat;-) Og nu vågnede hun ude, øjeblik...

Ok, så blev hun hentet ind, og ligger nu og leger fint med sin aktivitetssøjle inde i liften, vågner så småt op;-) Sikke en skøn unge, blev lagt ud kl. 7 efter flaske og afbøvsning og masser af kontakt med farmand - og har sovet, med små opvågninger til nu her kl.10, så kan man da ikke forlange meget mere;-) Nå, status må fortsætte i morgen;-)

Hvordan sover jeres de små?

Grith og Nora 14½ uge

Babyshopping online....det kan være farligt....

at begive sig ind i babyland-shopping! Har opdaget http://www.filabel.dk/ - godt der snart kommer børnepenge;-)

Andre, der har suverænt gode links? Kom også lige til at købe denne her

Er bare vild med ej sikke lej, nanou, urban elk og alle de andre lækre, lækre ting og sager....

Så gik uroen over igen....

Efter et par dage uden særlig meget søvn, så fik Nora det relativt ok igen, og vi får nu vores nattesøvn. Men nedtrapning af laktulose og mylicon er sat på hold, det må ganske simpelt vente til Noras tarmsystem er mere harmonisk. Tilbage er kun at tage hver dag som den nu bliver. For man kan ikke forudsige, hvordan det vil gå, eller hvornår Noras mavebøvl går over, man ved blot, at på et tidspunkt er det over, og så kan lillepigen sove roligt i fred - medmindre der så dukker andre problemer op, for sådan er det jo med de små, der sker ting og sager, og man har bare ikke magt over det, kan kun gøre sit bedste;-)

Projektet med at Nora skulle sove på sit eget værelse var jo startet så godt. Jeg ville gerne tilbage i soveværelset istedet for sofaen, men da hendes uro dukkede op, ja så gik vi tilbage til det der virkede, nemlig at Nora ligger i sin lift ved siden af vores seng, og farmand sover ved siden af og mor på sofaen i stuen - på den måde får alle deres søvn. Jeg har måtte acceptere, at hvis jeg sover i soveværelset, så skaber jeg uro for Nora og farmand, fordi jeg konstant bliver vækket af Nora, selv når hun ligger på sit eget værelse. Så nu venter vi lidt og så forsøger vi igen, når Nora sover lidt mere roligt. Hun havde nemlig ikke noget problem, med at sove på sit værelse, det er mere fordi vi ikke gider rende for meget, når hun sover så uroligt. Hvornår sov jeres barn på eget værelset, eller kom ud af soveværelset?

Grith, der er irriteret over, at jeg er så meget mor, at jeg ikke kan sove for mit barn!