fredag, januar 11, 2008

Livsstilsændring til hele familien;-)

Nora skal ikke starte op på sødmælk og mælkeprodukter. Beslutningen er taget i samarbejde med vores søde SP. Fordi at Nora havde kolik de første fire måneder af sit liv, og så synes vi ikke, at hun skal starte på mælkeprodukter lige nu. Det ville være så ærgerligt og rigtig synd, hvis hendes krop igen får svært ved at fordøje ordentligt. Så istedet for sødmælk osv., så skal Nora have mælkemineral ( kalk og magnesium ) hver dag i tabletform ( knust i skemaden ), broccoli og andre grønne ting og sager ( som der er kalk i, og rismælk i stedet for sødmælk.

Jeg har det super godt med den beslutning, for jeg har i den seneste tid læst rigtig mange dårlige ting om mælk, og var meget imod at hun skulle have sødmælk allerede. Fanatisk er jeg dog ikke, så selvfølgelig skal Nora have lov til at drikke mælk senere, lige nu får hun lov til at blive introduceret til rismælk, det drikker jeg selv og det smager dejligt;-) Og jeg mener måske endda, at der er noget kalk i.


Vi er ved at indføre en sundere livsstil herhjemme, og det kommer naturligvis også til at omhandle vores datter, i det omfang det er godt for hende. Vi skærer ned på sukker, mælkeprodukter, gluten og industrifremstillede produkter, på den måde vi finder det rigtigt. Ikke overdrevent, men blot med omtanke.


Jeg er stærkt inspireret af http://www.kernesundfamilie.dk/


Lad dig selv inspirere:


- Hold hverdagen sukkerfri og flip i stedet ud hver fredag.


- Drop gluten og industrielle kemiske produkter


- Drop komælk til børn og giv dem grøntsager, nødder og eventuelt calcium istedet.


- Spis mest frugt, grønt, fisk og fjerkræ


- Spis økologisk


- Dyrk motion


Det vil givet tage et stykke tid her hos os, før vi har fundet alternativer til vores kost- og livstilsvaner, men vi arbejder henimod det. Og så vil vi dele dagene op, så vi hver især får dyrket noget motion, for vi er ikke gode til det spontane, det skal planlægges. Det ville jo heller ikke gøre noget, at rengøring og praktiske pligter blev sat lidt i skema;-)


Hvor sundt lever I? Og hvad er jeres holdning til kost og livsstil?


Grith og Nora, nu med bisser;-)

torsdag, januar 10, 2008

Nora Langstrømpe har fået tænder!!!

Noras 26 ugers spring fortonede sig forleden, og vi havde to nætter, hvor hun sov fra 20, 22 stykker og til ud på morgenen - uden at vi skulle rende ind og give sut osv. - wauw! Så kom der imidlertid uro igen, pludselig ville hun ikke spise sin elskede skemad, vælling ville hun til nød tage. Hrm!




Jeg begyndte at blive urolig, indtil det gik op for mig, at det jo handlede om bisserne! Hele dagen var Nora glad og smilende, legede og var så nem, så nem, men lige til måltiderne var der skrål og skrig. Så faldet ti-øren, og vi prøvede os frem med andre ting og sager, efterfulgt af vælling, så hun kan blive mæt.





I næsten 2 måneder har der været bisser på vej, og vi havde sat os op til en urolig periode pga. de der bisser. I går aftes brød så den første igennem, og her til morgen, vupti, så var der en i den anden side;-) Min store pige, det er ikke til at fatte! Der er nogle andre på vej også, hvornår de så bryder igennem, må vi vente og se. Og Langstrømpen får naturligvis lov til bare at spise og drikke, som hun lyster, for det er jo klart at munden er lidt ømtålelig.





Vil dog allligevel koge økologisk hjemmelavet kartoffel og æble/pære/bananmos her til formiddag, og prøve mig frem. Laver den bare lidt lind til hende og tilbyder den på kop, det er hun nemlig glad for, og hvis ikke hun vil have det, så må hun få noget vælling på flaske, og kamillete af kop, det er nemlig hittet for tiden.





Hvad gør I når der er bisser på vej, mhs. til mad? Nogle gode fif?





Hvis det generelt går ud over hendes velbefindende og hendes søvn kunne jeg godt finde på at smøre hendes gummer, men hvis hun generelt er glad og tilfreds, ser jeg ikke nogen grund hertil. Gør I det?





Er stadig i vildrede mhs. til mælk og mælkeprodukter. Kunne egentlig godt, grundet hendes tidlige kolik, tænke mig at vente med at give hende sødmælk til hun er 1 år, vil høre SP om det, og om det vil være ok at give hende kalk og magnesium via mælkemineralstabletter, som er købt ind.



Ellers er alt vel i det lille hjem. Papa har ligget med roskildesyge! Håber Nora og jeg bliver skånet. Mor er startet på en ny hobby, mere om det følger senere. Vi har måtte sige farvel til mødregruppen, da det var for meget med ugentlige besøg 9 mødre, 9 børn, 9 lifte og 9 altid, og ja, så er lydniveau og uro for 9,9,9. Det blev for meget af det gode, og jeg traf så valget af stoppe. Vil du se mødre og børn i lidt mindre grupper, 9 er simpelthen for meget.

Det står ned i stænger. Nora sover ude, far sover i sin seng, mor blogger, og hundene daser. Om lidt skal der ordnes hus, så det basker, for lørdag kommer der fødselsdagsgæster. I morgen fredag skal jeg ud at hygge med Heidi, vi skal en tur i Fields og shoppe, og slutter af med at handle ind i Bilka, vi skal nemlig begge have gæster i weekenden.

Grith, og Nora 6 måneder - nu med to bisser;-)

søndag, januar 06, 2008

2007 set i bakspejlet

Årets overraskelse: At fødslen af Nora skulle tage flere døgn og blive så alvorlig for både hende og jeg! Det var seriøst ikke for tøsedrenge. Havde naivt læst bogen om at føde uden smerte under sidste del af graviditeten, tsk. Men alt endte jo godt, såh.... At jeg ej heller kunne amme pga. mareridtsfødslen, det kom også bag på mig. Men så tog vi den da bare derfra, andet er der jo ikke at gøre.

Årets nedtur: At Nora havde kolik indtil hun var ca. 4 måneder. Hårdt, hårdt, hårdt. Ligesom forældreskabet jo altså bare i perioder er hårdt, det kan man lige så godt indstille sig på. Det veksler mellem paradisisk fedt og grotesk hårdt. Men Nora er det hele værd! ( derfor må hun nu godt springe sine tigerspring over og spise og sove godt de næste mange år!)
En anden nedtur er, at vi ikke har kunne beskæftige os så meget med vores tidligere hjertebarn, www.bookworm.dk i dette år. Det irriterer og ærgrer os meget, men det bliver der jo lavet om på, når jeg er færdig på barsel til juli;-) Here we go....


Årets glædelige nyhed: At vi blev gift! Planlagt på 5 uger, og den bedste dag i hele 2007, foruden den 5. juli, hvor Nora jo blev født.


Årets bedste oplevelse: Jep, at sørge for at mit barn kom til verden, omend det var barskt. Brylluppet med min udkårne var dog også en rigtig god oplevelse;-)


Årets værste oplevelse: Ja, altså, de 9 måneders graviditet var absolut ingen dans på roser, men det var fødslen jo heller ikke. Såh...


Årets bedste drink: Det første glas rødvin efter graviditet, fødsel og amning, suk det var skønt;-)


Årets værste drink: Bittert kaffe... Og det har vi vist nok drukket rigeligt af....


Årets restaurantbesøg: http://www.restaurant-krabben.dk/ som vi spiste gourmetmiddag på til vores bryllup, super, super lækkert. Eller San Marco, hvor Jacob og jeg var ude at spise, mens Nora blev passet af mormor. Lækker italiensk mad.


Årets frieri: Mit eget. Vi skiftedes til at fri til hinanden, ;-)


Årets langtrukne: Suk, alt vores rod og ufærdige projekter herhjemme, fordi vi prioriterer at hygge os med hinanden og vores barn;-) Det går os dog på nerverne, så der sker jo lidt indimellem. Og en anden langtrukket var helt sikkert mit kørekortforløb! Suk....


Årets triste oplevelse: At min veninde skulle miste sin datter på næsten 3 år, ubærligt.


Årets tåreperser: Ofte ved at iagttage Nora, tænk, at man har skabt sådan et lille væsen. Får stadig tit lidt tårer i øjnene i visse momenter.


Årets filmcitat: Agent Cooper fra Twin Peaks, og hans udbrud omkring kaffe og pie.


Årets spil: Bezzerwizzer, fik det i julegave og det er blevet spillet rigtig meget!


Årets skuffelse: Da Michael Rasmussen udgik af TDF. Hold kæft, hvor var det nederen!


Årets tak: Går til det fantastiske personale på Herlev Fødegang, barselsafdeling og OP, fordi de fik mig og min datter helskindede igennem en fødslen, der blev lidt for alvorlig.


Næste års nytårsfortsæt går på en helt radikal ændring af livsstil her hos os. Der skal lægges om. Vi skal til at have rørt os og dyrket fast motion, så vi kan blive mere glade og få mere energi, og være gode rollemodeller for vores skønne barn. Der skal gås flere lange ture med vores basser. Det gør vi ved planlægning uge til uge, og så skal vi til at skære en del sukker, hvidt brød, pasta og ris ud af kosten, og i stedet have mere grønt, frugt og sunde drikke. A´la "Sund familie - sådan!" Den bog har virkelig givet mig noget at tænke over, tænk at sukker og mælkeprodukter er så skadelige for kroppen! Fremover vil vi handle mere økologisk og sundt på http://www.netspiren.dk/ - hurra for en ny og bedre livsstil;-)
Denne "årets" er inspireret af søde Maria;-)

En lille langstrømpe på nattesjov

Så spring dog videre fra det forbaskede spring!

26 ugers springet raserer her hos os, suk, dybt suk. Vores før så nemme Langstrømpe, barnet man kunne ligge i seng, og så lukkede hun øjnene med det samme og sov, barnet der elskede sin skemad overalt på jorden og bare spiste og spiste, barnet der altid smilede og var glad, ja det lille barn er blevet en rigtig røver, en surmule der er spisenægtende, og tilmed en natte-hysterisk lille nisse.


Hun har lavet om på alle rutiner og enhver rytme, og vi ved aldrig, hvordan dagen kommer til at forløbe. Suk. Jeg kan håndtere en hel dag, være tålmodig, også når hun hysser og ikke vil spise, når hun vræler og er gal i skralden, men når det bliver aften og nat, ja så kan jeg bare ikke mere.


Min mand er den stærke aften og nat, og deraf deler vi os jo lidt op. Men jeg må indrømme, at jeg føler mig som en dårlig mor, når jeg ikke rigtig kan tage det om aftenen og om natten. Andre der kender dette? Hvordan forløber tigerspringene hos jer?


Nora har haft 4 bisser på vej i 1½ måned nu, og det piner hende. Vi giver hende bidelegetøj fra køleskabet at tygge på, og hun virker tilfreds, men der er ingen tvivl, om at det er generende. Hun har gnubbet og gjort ved i hele munden i lang tid nu. Er tænderne virkelig så lang tid undervejs?


Og så lige en skøn nyhed: min skønne unge ( for det er hun jo stadig ) er begyndt at kravle;-) Hun mangler stadig træning, men ja, den er god nok. Op at rokke på alle fire, stå og svaje frem og tilbage osv. Indtil videre kan hun kun kravle baglæns, men det har jo gjort, at vi skal holde øje med hende hele tiden nu. Og kravlegården er blevet kedelig. I det hele taget har verden seriøst åbnet sig for hende, og der er fuld fart frem;-)


Nytårsaften klarede hun i stiv arm. Sov sig gennem det hele, til en fest med 15 mennesker og masser af larm og ballade. Selv blev jeg helt stresset over al det hurlumhej, men hvor er det skønt, at hun bare tog det så cool.


En træt søndagsmor Hej fra Grith og Nora 6 måneder;-)