Noget anderledes - efter inspiration fra Randi

Reglerne for denne award er som følger:


Kopier awarden ind på din blog - for at vise du har modtaget den eller som inspiration

Tak - og link den, der har givet dig den

Link til 7 andre og spred lidt glæde ved det:-)

Fortæl 7 ting om dig selv


Tak til Ranna for inspiration - for at give mig lidt nyt at blogge om - og et lidt andet perspektiv end bare baby, tumling, baby, tumling, morliv, brok, glæde mm.

Jeg opfordrer disse 7 personer:

Maria - onlinehverdag.dk

Frederikke - hende.dk

Line - indiaograja.blogspot.com

Stine - klemsemor.blogspot.com

Charlotte - gullach.dk

Nanna - monkiitalk.blogspot.com

Skumle - skumle.urbanblog.dk

Håber de har tid og lyst, kunne være interessant:-)

Og så til de 7 ting om mig. Tja bum bum.

1. Jeg er et udpræget kontrolmenneske, der trives suverænt med at lave en masse planer, lister og struktur - det er ikke altid, de holder, men de laves grundigt og udførligt - min mand mener, at jeg ofte bruger længere tid på at lægge planer, end på at udføre det som planerne eller listerne er målet for. Sikkert. Men jeg elsker min struktur og min kontrol. Ergo er jeg også et menneske, der trives dårligt i for meget rod og kaos - og eftersom jeg bor sammen med et meget spontant og anderledes menneske, ja så er jeg tit brokkende og bitchy. Det vil jeg gerne lave om på. Jeg vil gerne slippe tøjler, så at sige:-)

2.Jeg har en hemmelig drøm, om at sælge alt og køre igennem USA med min familie, bare slippe alt det vante og drage derudaf. Det behøver egentlig ikke være USA, bare ud og rejse, men fx USA. Tror egentlig bare det handler om at gøre noget nyt, bryde op, se nye vidder. Hverdagslivet er dejligt, men er ofte præget af praktisk arbejde, og det er jo ikke synderligt interessant at vaske tøj, gøre rent, rydde op mm. Måske gør vi alvor af det en dag, og holder orlov og tager afsted, hvem ved:-)

3. Vi var i 2008 tæt på at blive udstationeret i Amsterdam, men børnepasning var besværligt dernede og andre elementer gjorde, at vi ikke kunne takke ja. Det er jeg rigtig ærgerlig over. Jeg er vild med Holland, og især Amsterdam, og ville så gerne have boet dernede. Vi besøgte en af Jacobs kollegaer, der havde et lille rækkehus midt inde i Amsterdam, det var simpelthen så cool. Kanalerne, stemningen, det hele. Elsker, bare elsker. Vi må helt sikkert derned på ferie indenfor de næste par år. Nu er turen planlagt for denne sommer, det bliver frankfurt, Østrig og Berlin, men snart, snart:-)

4. Jeg elsker mine børn så meget, at det nogen gange næsten gør fysisk ondt. De er så pragtfulde, så unikke, så fantastiske. Men også hårdt arbejde:-) Jeg håber at kunne lokke Jacob med på en efternøler om en 4-5 år, for jeg kan ikke forestille mig, at Albert er mit sidste barn. Men det afhænger jo af vores arbejdssituation, vores økonomi, hvor vi bor, om vi har råd til en større bil mm. - nu må vi se, hvis jeg kan lade være med at bitche, så kan det jo være, at han lader sig overtale. Og ellers er det heldigt, at han sover meget tungt, ha ha.

5. Min far bor på Filipinerne, og det er ikke meget kontakt vi har. Jeg drømmer om at holde ferie på Coco Beach sammen med Jacob, Nora og Albert - men de der knap 20-30.000 vi skal bruge på det, ja, det er mange penge at skulle finde i budgettet. Men hvem ved.

6. Min bedste har fået Alzheimers. I mange år var hun den, jeg var tættest på. Vi kunne føre timelange snakke, om alt muligt, det dybe og det lette. Vejr og vind. Konflikter og madlavning. Det kan vi ikke rigtig mere, og jeg får lyst til at græde, når det går op for mig, at jeg har mistet min elskede bedste til en helvedes sygdom. Jeg forsøger stadig med kontakten, men det er kun en flig af den bedste, der var engang, der er tilbage. Det er så svært, rigtig svært.

7. Mit speciale er litteratur. I dag læser jeg ikke særlig meget mere og arbejder ikke indenfor mit eget felt. Drømme om bookagent, et firma med bogsite, konsulentbistand og skribent-jobs har jeg måtte vinke farvel til. Farvel til ønskebarnet bookworm.dk . Det tog os lang tid at indse, at det er sådan. Drømmene er der stadig. Men lige nu er det Nora på næsten 3 år og skønne Albert på snart 10 uger, der fylder. Sådan er det, og det er også helt naturligt. Jeg håber dog, at jeg en dag vender tilbage til mit fag - og at de otte år på uni ikke er trådt helt ved siden af. En typisk akademiker-historie, tror jeg nu nok.

Tak til Randi for inspiration:-)

What´s new pussycat?

Han bades og hun bader, vi nyder livet, hinanden, og har det bare så sjovt:-)

Livet er godt i sådan en familie med to voksne, to børn og en hunni, selvom der stadig er en Bazooka, der mangler rigtig meget - især ved vandpjaskeri, det elskede hun - men mon ikke, man også pjasker med vand oppe ved månen og stjernerne? Jeg håber da ihvertfald at farfar kaster rigtig mange pinde og agurker:-)

Dage som denne, ja så tør man næsten ikke knibe sig i armen - lykken er gjort, tingene flasker sig - og man tænker da næsten, at det er realiserbart med en efternøler sådan om en 4-5 år:-) Host, host...

Annas konfirmation - nu som i, fest med to små børn med:-)

Dejlig fest, dejlig majdag, kunne dog have været varmere:-)

Nora og Albert har blogget om det:-)

Alberts første 8 uger

Tiden er desværre knap, og jeg får ikke blogget så meget om livet med vores Albert, desværre. Da Nora var lille, var jeg ret ihærdig til at skrive, til at lukke luft ud, til at få afløb for frustrationer, til at berette om den boblende lykke det var, og er , livet med vores Nora. Der er ikke, af en eller anden grund, samme overskud til at skrive om Albert. Det vil jeg gerne lave om på, det er mit nye fortsæt for hver regn- og solvejrsbeskinnet dag i livet med skønne og milde Albert. Jo det er!



Fødselsberetningen er snart færdig, og kommer naturligvis på bloggen. Men de første 8 uger med Albert er fløjet afsted, sikkert meget typisk, og meget kendetegnende for livet med børn. Tiden iler, og man tænker, at det går alt for stærkt.



Tænk, vi fik sådan en lille spæd hjem, 2 døgn gammel, og nu er han en lille skøn snøvs, der pludrer, smiler, har opdaget hænder og tunge, og for første gang "flækkede" dags dato - sikke et skønt syn!



Husker vi kom hjem med Albert, 2 døgn gammel, hjem til ro og fred, for barselsgangen var hektisk, besparelserne kan mærkes, så hjem skulle vi, så hurtigt som muligt. Amning etableret og hjem til søster. Som så fik opkastsyge, den dag vi kom hjem. Bad timing og pressede forældre.



Nå, men hjem kom vi med sådan en lille størrelse. Jeg ammede og ammede, for han ville bare rigtig gerne spise, spise og spise, helst hele tiden. Og sove. Og helst være hos sin mor, til nød sin far. Det tog Jacob lidt tid at blive accepteret, han havde jo ikke de faste velsmurte madpakker med, he he.



Søster var jo ellevild, og er det stadig. Og vi fejrede storesøster-titlen rigtig meget, da hun altså var blevet rask. Vi lagde jo ud med at holde dem lidt adskilt, pga. hendes feber og utilpashed, virkelig dårlig måde at komme hjem på. Men det var hurtigt over. Billede til dette indlæg viser, hvor glad Nora stadig er for Albert, og jeg er sikker på, at den glæde holder meget længe endnu, hun elsker ham virkelig, og synes det er meget spændende med sådan en baby i huset.



"Er det min baby?", "Må jeg låne ham nu"?, "Jeg er super sej", og "Av, for fanden" - er sætningerne for tiden. Det er i sandhed Noras lillebror:-) Hun giver ham sutten, hun hjælper til, aer ham og så videre og så videre - og hun er blevet inddraget i helt stor stil, og der er blevet gjort et stort nummer ud af det at være storesøster, på den måde har vi helt undgået misundelse og følen sig udenfor. Dejligt!



Kom hjem med en lille meget spæd Albert, der ingenting kunne, uden blot at spise, kigge, sove og tisse og gøre stort i bleen. At gøre stort har Albert så været rigtig god til fra første dag, på hospitalet lavede han en ble, der gik over alle bredder - sådan:-)



Albert har været gennem 2 tigerspring, 5 ugers springet med sansernes verden og nu her 8 ugers springet med en verden af mønstre. Han reagerer med mere gråd og villen være tæt på mor, men meget kortvarigt. Det tegner godt. Ellers er han en meget nem og mild dreng. Han er meget på, meget intens i sin kontakt, glad for at blive aktiveret i kravlegården, for at blive puslet, i særdeleshed for at snakke med mor efter at have indtaget en stor flaske. Observerer og iagttager, kommenterer med at pludrer, kigger meget på sin søster og er meget ud i verden.



Tiden som mor til to er presset, absolut. Det har været et dundrende chok, livet med to, presset med et spædbarn i huset, gråden, nætterne, søvnunderskuddet. Der har været skænderier, underlivssmerter, ammeproblemer osv. - nu er vi på den anden side og tingene kører. Albert er dejlig nem, sover godt, spiser godt, er glad, lever livet. Søster er glad, forældrene er glade.



Vi har haft en række skønne barselsbesøg, fortæller om dem i et andet indlæg for sig.



Jacob havde barsel 1 måned, jeg skal holde 7 måneders barsel og ferie, og så tager han 3 måneder i sidste ende, det går op:-) Om 1½ måned tager vi på ferie til Østrig med sådan en lille størrelse og hans søster. Vi har allerede fået passet, da Albert var 5 uger var mormor og vores nye blæksprutte Nanna på banen, og daddy cool og jeg tog på sushi-restaurant og til Kashmir-koncert, wow!



Første dag alene med Albert vågnede jeg op til en fuldstændig ulykkelig snøvs, der havde gennemskidt sengen, vel og mærke mors og fars. Røv. Op og hygge, Albert måtte have sit første bad, og han blev helt salig. Ellers taler han meget med sit spejl i kravlegården, det er virkelig kært.



I starten af min barsel, den første hårde tid, savnede jeg mit arbejde og mine kollegaer helt vildt meget, og uanset hvor meget jeg elsker Albert, så glæder jeg mig usigeligt til at komme tilbage til mit arbejde, starter til november. Savner alle, savner arbejdet. Men elsker min lille snøvs:-)



Albert sov sammen med mig den første tid, han hang meget på os, så gik der lidt tid, så fik vi stille og roligt vænnet ham til at være i kravlegård, i vippestol - og puttet over i sin lift om natten.



Vores dejlige Baloo ligger vagt ved barnevognen, det er rigtig kært. Baloo har også taget godt imod Albert, vogter derimod mere i forhold til vildbasse Nora nu, der godt kan være lidt strid. Baloo har vænnet sig til livet uden Bazooka, ligeledes har vi voksne, men ud af det blå kan tårerne pludselig komme strømmende hos mig, når jeg bliver mindet om, hvor uretfærdigt det er, og var, at Bazooka ikke var med til at dele Albert med os. Ligeledes er det selvfølgelig med min svigerfar - men vi snakker ofte om dem, de to deroppe ved månen og stjernerne. Vi savner dem helt forfærdeligt, kun tiden kan læge. Minderne tages ofte frem og tales tilrette. Uretfærdigt og ubærligt er det.



Min mælkeproduktion kunne ikke følge med Alberts behov, og han tog ikke nok på, så stille og roligt fik han en flaske om aftenen, så blev han efterflasket efter hver amning, og nu gemmes mælken til natten, en enkelt gang har jeg måtte lave en flaske til ham. Sidste uge havde han dog endelig taget på, 450 gram på en uge, sådan! Så nu er mor ihvertfald ikke bekymret for vægten mere, kun sin egen:-) Ej pjat, har tabt mig, det jeg skal, men er ikke super glad for min mave, den skal trænes op igen. Sådan er det jo bare, især efter barn nummer to, har jeg ladet mig fortælle.



Nå, det var en god smøre herfra - det føles godt, endelig at blogge, blogge - sir´lige hurtigt til mig selv, please keep it up, ik:-)

Den stolte storesøster og den lille lillebror

Albert Lækkermås og hans skønne Doula-Kris

Mor og Nora gør aftengymna-hopsasa

Flaske op og flaske ned....

Halløj, så gik der dage igen, trods lovning om daglig blogning, men sådan er livet med en lille 7 ugers mand, en tumlende storlille storesøster, en husholdning og livet generelt. Tut tut.

Gode nyheder, den dejlige Albert har taget til genmæle efter adskillige flasker - havde denne uge taget 450 gram på! Ja, ja, ja, ja, så behøver vi vist ikke flere kontrolvejninger der vel:-) Mor var glad og lettet, så nu kører det for alvor. Albert er begyndt at være en rigtig lille pludre- og smilegøj, han stortrives, maven er næsten i orden, og han sover som en drøm. Jow jow.

Familien har det generelt godt, forældrene får ok med søvn, storesøster tilgodeses også, og jo, har faktisk ikke meget at klage over. Har accepteret at amningen ikke går, ammer dog stadig om natten, og det er jo cool, så slipper jeg for at stå op og varme flaske, fodre, bøvse af og alt det der hejs.

Vores blæksprutte Nanna er for alvor startet hos os - og hvilken guddommelig ting! Dejlig pige, der hjælper os, hvor vi har behov - leger med glansbilleder med Nora-pigen, gør huset rent olign. Lørdag den 15. maj skal Nanna tilbringe dagen med mig og ungerne ( hvor lyder det rent faktisk meget mærkeligt at sige, nu er man pludselig moar til to! ) - Jacob skal hjælpe med flytning i min familie - så vi skal hygge herhjemme, og jeg har lovet Nora, at vi skal smøre madpakker og drage på udflugt. Nemlig.

Nå men, mor får stille og roligt sit liv igen, får blogget og facebooket lidt, får dyrket lidt motion, og tjo, lidt af hvert, hist og her - men får mest af alt snakket med sin skønne Albert, kigget ind i hans dybe øjne, set hans lille mund vinkle sig og sende et smil afsted, bøvset, aet, puttet, fodret, pusle, badet og alt det der. Elsker den dejlige unge, hans charmerende og frække søster - og naturligvis deres umanerlig gode og dejlige farmand. Jo, jeg må sande, at jeg er en vældig heldig kartoffel:-)

Vi skrives pludselig ved igen, lover intet, taber intet:-)

PS. Bloggen har stadig en masse skrevne ord til gode, har skrevet dem ned i stikordform og pludselig - ta da - så kommer de væltende i indlæg på indlæg - tror jeg nok:-)