tirsdag, januar 30, 2007

Dagens dont.....

er ved at være overstået.

Tænk, at stå op 6.45 som arbejdsledig, ja, hva´gir´I?! Men faktisk er det sundt at komme op og komme igang. Efter 20 minutters workout ( ja, man må jo hellere være i form til fødslen ), bad, morgenfoder til basserne, gemalen og jeg selv, ja så tillod jeg mig lidt kaffesipperi og Go´Morgen Danmark.

Derpå lettede jeg mit voksende korpus, lavede lidt, vaskede lidt tøj og endeligt, en god gang rengøring af hele hytten. Kæresten arbejdede hjemme, og selvom det var rart, at han var her, så kolliderer han altså alligevel med mine dagligdagsrutiner. Nå, men efter sådan en omgang cleaning og washing værker en gravid krop, så jeg tror, mageligt og gladeligt, at resten af eftermiddagen tilbringes med sovende basser på gulvet og Orange County Season 3 i flimmeren;-)

I aften er der lakridskylling med stegte ris, smager så guderne synger, og bare rolig, det er ikke lakrids, men stjerneanis, men det smager som lakrids, og det er simpelthen så lækkert. Og så hopper håndbolddrengene frem på skærmen senere, spændende, ik;-)

mandag, januar 29, 2007

Lille sommerfugl....

Hold da op. Jeg har inden for de sidste par dage opdaget, at en hel sommerfuglefarm har indtaget bageovnen, det er jo helt vildt, jeg tror, jeg letter lige om lidt.

Eller ved nærmere eftertanke, måske det kan være småfisk, det vrimler også med tusindvis af bobler.

Med andre ord, gajolen er for alvor ved at kridte banen op;-)

Status her er: Hurra, kvalmen er forduftet, trætheden ditto, og opkastningerne har også lagt sig, jeg er omsider ved at blive mig selv igen, dog med en fin, fin badebold foran;-)

Min nye hobby er mama-blade, Babysam og alt hvad der har med baby at gøre, og ja, tænk at det kan være sådan. Man bliver gravid, og vupti er man totalt og aldeles opslugt af et nyt univers, det er jo helt vildt.

Næste uge er uge 19, og tiden går, klokken slår og lige om lidt, ja så er det jo tid. Inden da så tror jeg lige, jeg har en date på Brøndby Rådhus til maj, altså, altså, hvad livet ikke byder på....

tirsdag, januar 23, 2007

Mens jeg venter på sneen....


Det er ren hygge. Der er tændt op i brændeovnen. Jeg venter på sneen, mens maven vokser og gajolen boltrer sig. Hundene sover, så afslappet som kun hunde kan det. I aften er der Årgang 0, jeg er alene hjemme og kan se alt det Orange County, jeg orker og vil. Der er glaseret skinke og kartoffelmos i køleren, lige til at varme op.

Altså, livet er sgu´da herligt....

mandag, januar 22, 2007

Brown soap straight ahead

Advarsel: Går du, eller kører du, ud i trafikken i dag, så bare rolig, min køretime er forbi! Men du kan godt risikere at blive meget, meget ren, det vælter med brun sæbe derude!!!

Så har jeg advaret dig, ik;-)

mandag, januar 15, 2007

Op med pulsen, der...

Min formiddag står i "op med pulsens tegn". Først med Hr. Kørelærer inde i selveste down town city i 1½ time, det får jo helt automatisk pulsen en del op, når man som jeg stadig er nybegynder. Phew.

Nu har han kundgjort, at vi bedst får pillet de sidste kanter af mig derinde. Tak for kaffe. Så ved jeg, hvad jeg hver mandag morgen kan se frem til. Det er ikke favoritten, men det skal jo læres, så hvorfor ikke starte ugen med en tur i helvede?

Vel hjemme, uden at have kørt nogen ned, eller skadet bilen;-), tog jeg lige en netcruiser og så 10 minutter på vores nye vidunder af en motionscykel, gud hvor jeg elsker den!

Nu drøner Jamie Cullum i hele hytten og jeg tror såmænd snart det er tid til frokost og en god gedigen morfar;-)

God mandag derude.....

fredag, januar 12, 2007

Tillykke med min søde....

kæreste. Ham der hjælper mig med alt i ny og næ, bærer over med mig, når jeg er ynkelig gravid og går i selvsving, ham der bare kan spørge, når der er noget, han ikke kan finde.

Ham der lufter mine hundebasser, stryger mig over panden, giver mig masser af kys, fortæller at han elsker mig mange gange om dagen, ham der for første gang kunne fejre føs´dag med en gajol, ham der skal være papa for første gang om 5-6 måneder;-)

Tillykke - jeg elsker dig!

tirsdag, januar 09, 2007

Karbad, baby

Yes. Det er det, man gør. Karbad, baby.

Når dagen er grå, når man er træt af at være ynkelig gravid, med kvalme, opkastninger, følelsesudbrud, træthed og halsbrand, ja så fylder man badekarret, sætter wellness-musik på, placerer et par hyggelige stearinlys på badeværelset, fylder rosmarin og lavendel olie i vandet - og hopper i baljen. Og naturligvis serverer man så "on the side" varm te og ostemadder til sig selv.

Så ser dagen straks meget bedre ud. Og bagefter har man det naturligvis så super, at man er nødt til at tage ud og shoppe, ik;-)

Altså, skal jo ikke shoppe til den lille endnu, vel, men altså, ja, der kan jo være ekspedienter, der kommer og prakker mig noget på. Man ved aldrig, derude i samfundet.