Så det jul, status over 2007;-)

For 3. år i træk følger her vores status over året, her fra Åparken, familie Lygum Siewertsens residens;-) Ja, for nu er det jo familien Lygum Siewertsen, i den grad!

For det første blev Jacob og jeg jo gift i maj 2007, så nu hedder vi begge Lygum Siewertsen, og for det andet, fulgte præcis to måneder senere vores livs lykke, og mest heftige udfordring, nemlig lille Nora Langstrømpe. Så endnu en Lygum Siewertsen kom til verden, og vores to specielle navne lever nu videre i hende;-) Derfor kunne det heller ikke være anderledes i dette jule/nyårsbrev, end at hun naturligvis pryder forsiden;-)

Nå lad os gøre status! Vi bor jo stadig i vores lille hyggelige hus, og har stadig en masse projekter, vi arbejder på - sådan er det vist bare at have hus. Imidlertid har vi måtte indse, at det er blevet dyrere at bygge til end at købe ekstra plads, så vi går så småt i flyttetanker. Hvor det bliver, ved vi ikke helt. Vi har talt en del om Køge, men om vi lige ender der, ja, hvem ved?! Vi skal lige have ordnet et par ting og sager her på matriklen inden huset sættes til salg. Det bliver nok ikke i 2008, men hvem ved?

Derfor er indkørsel og garage jo sat på standby, for den værdi vi smider i huset nu, får vi sandsynligvis ikke retur, såh…. Men vi fik da revet vores hæk ud til vejen op, og sat en ny. Og jo tak, det pyntede godt nok. Af andre nyheder på matriklen er jo også, at vi har fået købt Mazdarinaens efterfølger, en dejlig Volvo. Mazda´en har vi skam stadig, og den gør jeg, Grith, omegnen usikker i, for 2007 var også året, hvor jeg fik taget kørekort, efter at have smidt en masse moneter! Men i hus kom det, og gud fader, hvor det lettede;-) Det bliver en sorgens dag, når vi skal af med vores gode gamle Mazda, der jo har fulgt familien i flere generationer, idet Jacobs forældre forærede den til os, da de købte ny bil. Men ja, vi har den lige julen over, og så ryger den nok til syn, og dermed det endelige dødsstød. Hulk!!!

Jacob passer sit arbejde i Colt, og jeg går jo på barsel. Bookworm har der været meget, meget lidt tid til, men i 2008 sker der lidt mere på den front, idet jeg jo skal se, om planerne om at leve af en konsulentvirksomhed med 3 grene ( bookworm, freelance-artikler og litteratur-rådgivning ) kan bære. Det vil tiden vise. Lige nu er det tiden med Nora, der er den vigtigste. Før var bookworm.dk vores hjertebarn, nu er det en anden lille engel, der har taget den plads. Fuldstændig endda!

Nora kom, Nora tog os med storm. Nora lagde os ned i flere måneder, og holder os stadig i den grad beskæftigede, og trætte;-) Vores lille potte havde jo kolik i de første 4 måneder, hvilket ændrede fuldstændig på vores liv. Overskud var der meget lidt af, og alt kørte på pumperne med at holde “skuden oven vande”. Det var rigtig hårdt. Det var dengang, i dag er hverdagen en anden. Meget sjovere, idet hun er vokset fra sin kolik, og er en glad lille pige, der i den grad har let til smil og grin. Som alle andre små unger har hun dog også sine svære perioder, fx nu hvor der er hele 4 bisser på vej, på en gang! Men hun er en lille engel, og hun beriger vores liv hver dag, hele tiden. Tænk, hvilken ubetinget kærlighed!

At gå på barsel, og at være forældre, er i den grad noget, der giver mening. Det er vel nok det mest meningsfyldte, vi nogensinde har foretaget os. At præge et lille menneske på den måde, at forme en personlighed og et liv, ja det er sørme noget helt særligt. På en gang benhårdt og smadder vidunderligt. Jubel og frustrationer går hånd i hånd, og sådan er det vel nok at være forældre. Hver alder sin charme, som man siger;-) Vi forsøger at nyde hver periode med hende, hver måned, hver ny ting, der sker, hver ny udvikling.

I øjeblikket er hun ved at lære at spise med ske, at få grød og grøntsags og frugtmos. Det er drønskægt, samtidig med at det også kræver meget tålmodighed, fordi de små jo kan blive helt hysteriske, fordi det er nyt og fordi de ikke helt forstår det. De sidste par dage er måltiderne dog gået rigtig fint, moar har fundet nogle tricks, og så glider det hele lidt nemmere ned, og man smiler med mad i hele bærret - jamen er der noget skønnere;-)? Det skulle da lige være, når hun sover sødt som en lille engel, noget der ikke sker så meget lige for tiden. Aftenerne er en prøvelse, for bisserne driller hende og gør, at hun ikke så nemt kan sove.

Men hva´, som vi siger, “det er kun en periode”;-), og når det er helt galt, laver vi lidt skæg og ballade ( når vi altså ikke skændes;-) og Jacob pakker sin taske for at drage til fremmedlegionen, og jeg overvejer at gå på tanken efter smøger;-) ( helt bestemt en joke). Men ja, med børn følger mange fornøjelser, og indimellem disse, må man så lige foretrække til et andet rum og tælle til 10;-) Eller som jeg overvejer pt., lidt skrige-terapi ned i en stor pude, det skulle være så sundt.

Julen skal vi fejre i familiens lag, hos Jacobs forældre i Næstved, hvor også min mor, mormor og onkel kommer. Det er så dejligt, at vi kan samle vores to små familier på den måde. Det glæder os rigtig meget. Og så kan alle få glæde af at opleve Noras første jul.

Det vi ønsker os af det nye år er mest af alt lidt mere overskud. Så første step er vel nok at forsøge at titte op over forældre-pølen og igen få noget ordentlig aftensmad på bordet ( hurra for Irmas færdigretter ), og få dyrket noget motion, for det er jo blandt andet derfor, at man altid er så drønhamrende træt. Måske det så også bliver året, hvor vi rent faktisk får overskud til at tage telefonen igen? Vi kan stort set aldrig komme til den, når den ringer, enten fordi vi er ved at give Nora mad, eller ved at pusle hende.

Vi håber, at vi i 2008 igen får overskud til at gøre noget ved bookworm og ved de ting i huset, vi gerne vil have fikset, før vi drager af. I januar har vi tænkt os at renovere vores stue, loftet skal laves, og vi vil have nye møbler og nyindrette. Til sommer starter Nora i vuggestue, og så starter jeg jo op som selvstændig, det bliver spændende. Jacob har fejret 5 års jubilæum i Colt, og hygger sig med sine kollegaer som altid, så også der er alt vel.

Til marts holder vi jo barnedåb, og det glæder vi os også meget til. Vi har besluttet os for at holde det ude, så vi selv kan nyde festen, og ikke skal drøne rundt og sørge for en masse. Dagen fejres på restaurant Krabben i Vallensbæk, samme sted som vi spiste en dejlig gourmetmiddag med vores familie, da vi blev gift. Vi ser frem til det, og gudfar Søren, du kan godt gå i gang med at workout´e, hun bliver en ordentlig basse til den tid;-)

Nytåret holdes i Køge hos Robin og Camilla og deres tvillinger, Oline og William på snart et år;-) Det glæder vi os også rigtig meget til.

Herfra skal der lyde en rigtig glædelig jul til alle, og ønsket om et skønt 2008 til alle jer, vi kender og holder af. Vi håber at se endnu mere til alle i det nye år, og at hygge os med alle I dejlige mennesker;-)

Julesne, klejner og hirsegrøds-hilsner Grith, Jacob og Nora, samt vuffer

Hold da kæft....

hvor kan en skoldvarm kop kaffe bare hjælpe i en belastende stund! Ahh....

Manden sover grundet julefrokost i går, potten sover i vognen, men har været lidt vanskelig her i dag. Og i går, efter hyggeligt venindebesøg, ja så ville den lille størrelse, der normalt er ret eksemplarisk, bare ikke sove. Ikke tale om. Overhovedet! Jeg rendte ind og ud af hendes værelse efter hun var puttet omkring kl. 20 - og hold fast, indtil kl. 00.30!!! Hold kæft hvor var mor her bare negativ. Den lille potte var halvt i søvne og skrigende hysterisk. Ville ikke puttes, ville ikke have sutten. Det hjalp heller ikke at blive taget op og trøstet, ej heller at få en ren ble. Og at hun kunne være sulten er virkelig udelukket, så alt i alt kunne jeg blot konstatere, at hun var urolig. Og uden farmand, der var til julefrokost, ja så stod jeg altså selv med balladen. Øv, øv, øv. Hold kæft hvor var jeg træt og sur til sidst...

Men farmand, den lille nisseengel, blev ringet op, og han var sådan set næsten alligevel på vej hjem. Og så skete der jo noget ganske typisk, da farmand kom hjem var potten gået seriøst omkuld. Så typisk.

Så i dag er jeg sgu træt. Bare træt. Og i sådan et tilfælde, mens den lille potte brokker sig i vognen indimellem, ja så er den skoldvarm kop kaffe bare sagen;-)

Jeg nyder at være på barsel. Nyder mit ellers meget nemme barn. Hun er så skøn, så skøn. Det er så sjovt at starte hende op på fast føde, og jeg nyder at lave lækker mad til hende;-) Så nu brokker hun sig igen, jeg må rende;-)

Vi snakkes lige pludselig;-)

Bruce, nu er heldet seriøst med mig;-)

Læsere af denne blog vil jo vide, at jeg mildest talt har været ramt af "bad luck". Jeg fik min dejlige lille potte, men i kølvandet fulgte en masse komplikationer. Det er vendt nu, sådan helt seriøst. Fordi:

a. Min influenza er på retur

b. Jeg er færdig som patient hos Doktor Lau, thank god! (don´t wanna know)

c. Min potte har sovet prima, prima, prima i dag

d. Og er desuden en glad, glad, glad lille 5 måneders trold:-)

e. Og mest af alt: Jeg fik Bruce Springsteen-billetter!!!

Honey, I´m back for good!

Risgrød, fyldt kalender og julestemning

Hold da op, gik der lige et par uger der? Ja, tiden flyver når man har travlt. Heldigvis på den gode måde.

Her går det godt ( send flere penge );-) Nora er en skøn, skøn unge;-) Et rigtigt præmiebarn. Hun trives på alle fronter, er glad og udvikler sig helt som hun skal. Det er altså bare så dejligt;-) Der er 2 små bisser i undermunden, der er ved at bryde frem. Det giver lidt uro, men ikke mere end at vi kan håndtere det. Hun er netop startet op på risgrød, hvilket er en stor succes. Næste uge starter vi på grøntsagsmos, og ugen efter kører vi så lidt frugtmos ind, og derpå starter vi op med at hun får grød og mos det meste af dagen. Og tænk, pigebarnet sover nu på sit eget værelse, og hun sover endda igennem fra ca. 20/21 tiden og til næste morgen;-) Det er jo lutter glæde;-) Så her sker virkelig meget.

Nora rækker nu ud efter rigtig mange ting, senest mors morgenkaffe og især mors og fars ansigter. Skønt med sådan en rigtig savle "jeg er ved at få tænder" hånd tørret rundt i hele ansigtet;-) Hun hygger sig meget inde i sin seng, med musik og blæksprutten Boris og det roterende Lamaze-spejl. Ellers nyder hun at ligge på maven og kigge og lege. Hun pludrer nu med lukket mund, sikkert pga. af bisserne, der er på vej frem:-) Det næste bliver at Nora skal til at kunne sidde selv, og det sker når hun bliver bedre til at rulle fra side til side, så det skal vi til at øve. Hun sover stadig godt både formiddag, eftermiddag, aften og nat, og det nyeste er jo selvfølgelig at vi springer måltidet kl.22 over, og lader hende sove efter aftenmåltid omkring kl.19-20 stykker. Hun klarer det fiint, vågner et par gange og græder, og skal derpå blot have sutten. I går efter en god flaske vælling og en fin portion risgrød med pære, ja der gik hun ud som et lys;-)

Vores kalender er bare booket op med spændende aktiviteter, mit fortsæt er dog at få lidt mindre ind i kalenderen. Vi går til efterfødselsgymna, i mødregruppe og til babygym. Derudover ses vi en del med nogle af de andre fra MG, hygger med lidt kreativt og gåture, får snakket en masse, og ja, så er der jo det praktiske og hyggen derhjemme. Julestemingen sniger sig da også så småt ind. Nora var i søndags til sin første juletræsfest, men sov desværre fra julemanden. Men overraskende nok, var hun helt på, da vi skulle åbne hendes gave. Det var ikke papiret, der tog kegler, men selve gaven, en flot zylofon fra BR, lækker i træ med flotte farver...

Jeg går hos psykolog nu pga. min efterfødselsreaktion/depression, og er helt væk fra den mørke deprimerende periode, det er skønt. Har stadig et hav af læger, jeg går hos, og det er ikke så sjovt, specielt ikke hos kirurgen. Meget smertefuldt, men det akal bare overstås.

Julekram og risgrøds-hilsner til jer alle fra Grith og Nora 5 måneder lige om lidt;-)

Vælling, vekslende sind og rod

Nå, hvordan går det så her? Tja, det ved jeg faktisk ikke helt. Op og ned. Så er jeg glad, så er jeg trist, så er jeg irriteret, så er jeg træt. Mest af alt træt af at være mig, træt af at være træt, træt af at være utilfreds og ked af det.




Min sindsstemning veksler meget, og jeg kan ikke selv blive helt klog på, hvordan jeg egentlig har det. Svært at sige.





Men det går da frem med vores lille Nora. Noras mave var faktisk lige blevet helt god, hun havde rundet de 17 uger, og det var virkelig dejligt. Så dejligt, at vi besluttede at starte hende op på vælling. En god beslutning. Første flaske slugte hun grådigt, og sov som en sten;-) Hendes system reagerer dog en smule nu, men det er jo ikke så underligt. SP´en sagde, at det kunne tage 14 dage at få det stabiliseret, og det er fint nok.





Nu arbejder vi videre på at få måltiderne gjort hyppigere, uge for uge, således at vi til slut kan putte hende ved 19-20 tiden og lade hende sove til næste morgen, og ja, vi skal nok komme dertil, er optimistisk;-)





Skal selv starte hos Gaia-psykologen i morgen, det ser jeg frem til. Ser frem til at få renset ud indeni og forhåbentlig få lidt overskud igen, blive mit gode gamle jeg, mit gamle overskuds-jeg, sådan på sigt ihvertfald;-)





Nora er forkølet og får saltvandsdråber, det hjælper. Jacob og jeg har ondt i halsen. Mit hjem stresser mig, for jeg kan ikke nå alt det jeg vil, og mødregruppen kommer jo også her på et tidspunkt, og det gør mig i helt skidt humør. Træls at jeg ikke bare kan være tilfreds, men sådan er det jo bare. Et problem jeg kunne forestille mig, at rigtig mange slås med. Rod og uafsluttede projekter afspejler dog meget godt mit indre, men jeg vil ikke så gerne forbindes med at være en sjuske og et rodehoved. Øv....

En dejlig nyhed er dog at vi har fået købt stationcar, så vi kan komme afsted allesammen på én gang. 2 voksne, 1 barn og 2 hundebasser. En dejlig Volvo V40 blev det til, den er simpelthen så lækker at køre;-) Som nylig bilist er Mazda´en dog stadig forbeholdt mig, jeg skal jo lære;-)

Grith, med rod indeni og udenpå, øv...

Mod solen igen;-)

Kære alle

Tusind tak for jeres kommentarer og jeres støtte i en svær tid, det betyder alverden. Tak for gode ord, kloge råd og medfølelse. Jeg magter ikke lige at svare jer hver især, så derfor denne fælles-status, til jer, der har været så søde at kommentere på mit forrige indlæg.

Jeg har snakket rigtig meget med de mennesker, der er tæt på mig i min hverdag, med min familie, venner, mødregruppe-mødre og andre. Alle har været forstående. Har været hos min læge, og hun var også rigtig god. Diagnosen er ingen eller en meget mild depression, hvilket jeg selv er helt enig i. For efter mere søvn gik det hurtigt meget bedre.

Nu har jeg så kontaktet en psykolog, der har tilknytning til Gaia-instituttet, for at få snakket de hårde oplevelser igennem. Jeg er sikker på, at efter et par måneder med samtaler hos hende, ja så er jeg fit for fight igen. Som hun så klogt sagde til mig, for at nyde det gode nye, må man skille sig af med det tunge gamle. Så sandt, så sandt.

Tak for jeres støtte:-)

At erkende når livet er for hårdt!

Erkendelse gør godt, eller sætter ihvertfald noget igang.

Jeg har måtte erkende, og sande, at jeg har brugt al mit krudt på at være den bedst mulige mor, og give mit barn en værdifuld hverdag og et godt fundament. Alt for den lille Nora Langstrømpe.

Men...For der er et men. Jeg har glemt mig selv, og jeg har presset mig selv til det yderste, og mere til. Grundet hele vores proces naturligvis. Det ramler. Jeg knækker.

De 2 aborter sidste år, den vanskelige graviditet med Nora, den frygtelige men samtidigt fantastiske fødsel, Noras kolikforløb der virkelig har trukket tænder ud, alle mine fysiske komplikationer som jeg stadig bakser med, her 16 uger efter fødslen - det hele har sat sig i mig, på mig, over mig, og på et eller andet tidspunkt kan tårnet ikke mere holde, vel. Nu er det ramlet.

Jeg græder, raser magtesløst. Ikke når Nora ser det, ikke når min mand ser det, helt alene. Tuder hjælpeløst og tyst. Kan ikke sove rigtig godt om dagen, men nogenlunde om natten. Er svimmel. Glemmer at spise og drikke. Og jeg kunne blive ved. Bliver arrig og frustreret. Er udmattet og trist. Har lyst til at græde hele dagen, men gør det ikke hele dagen, men indimellem. Synes ikke, der er nogen ende på denne bakke, vi går og strider os op af.

Samtidig med alt dette har jeg det mest fantastiske liv med min skønne datter. Masser af god tid, masser af kontakt, masser af leg, kærlighed og krammere. Et godt fundament for hende, alt i mens hendes mor bliver revet ned, mursten for mursten.

Nu har jeg indset, at noget er galt. Jeg skal have hjælp til de tunge tanker, til gråden, til ulyksaligheden. Har snakket med min læge, og skal derop igen i dag. Har meldt ud til min omverden, så jeg ikke længere kan gå og gemme mig, for det er ikke godt for mig. Herfra kan det kun gå fremad!

Jacob har overtaget det sene måltid, så jeg kan gå i seng og sove hele natten, indtil morgenflaske skal gøres klar 5.30. Det gør godt, at få åbnet op for posen. Næste trin er at jeg har tænkt mig, at ringe til Gaia-instituttet. Der skal ske noget. Jeg skal ikke blot drage omsorg for min datter, min familie, men i høj grad også for mig selv. Sådan er det bare, og det må også have prioritet.

Pt. sørger jeg for at fokusere på min søvn, mine behov, min mad og drikke. Både det at komme ud og se andre mennesker, men også at have ro og fred hjemme. Begge dele lindrer. Jeg prøver at huske mig selv på, at det er ikke nok at elske sit barn, man skal også elske sig selv, så man kan være der ubetinget for sit barn, for det kan man jo ikke hvis man knækker helt.

Har du bøvlet med efterfødselsreaktion/depression? Eller hørt om nogen, der har? Hjælp mig ved at give dit besyv med, dine erfaringer eller gode råd;-)

En dog optimistisk Grith, med en lille kær Nora - 16 uger idag;-)

Status herfra, nybagt mor og hva´så?

Hvor er det herligt at have en lille størrelse, når alting bare flasker sig og går godt;-) Og må jeg lige tilføje, at vi trængte sandelig også til noget harmoni og ro;-)

Fra graviditet og til nu her, hvor Nora er 3 måneder, synes jeg på mange måder, at det har været op af bakke. Selvom det har været helt, helt fantastisk at få vores lille Nora Langstrømpe, ja så har det også været meget hårdt at komme sig ovenpå den voldsomme fødsel og hvad det førte med sig af komplikationer, fysiske og mentale, efter fødslen.

Omvæltningen at blive forældre, har også været hård, mest af alt fordi Nora jo har haft det rigtig svært med maven. Nu lader det dog til, at det går helt godt. Hun sover stadig lidt uroligt, men hun sover både formiddag, eftermiddag, aften og nat;-) Og nu vågnede hun ude, øjeblik...

Ok, så blev hun hentet ind, og ligger nu og leger fint med sin aktivitetssøjle inde i liften, vågner så småt op;-) Sikke en skøn unge, blev lagt ud kl. 7 efter flaske og afbøvsning og masser af kontakt med farmand - og har sovet, med små opvågninger til nu her kl.10, så kan man da ikke forlange meget mere;-) Nå, status må fortsætte i morgen;-)

Hvordan sover jeres de små?

Grith og Nora 14½ uge

Babyshopping online....det kan være farligt....

at begive sig ind i babyland-shopping! Har opdaget http://www.filabel.dk/ - godt der snart kommer børnepenge;-)

Andre, der har suverænt gode links? Kom også lige til at købe denne her

Er bare vild med ej sikke lej, nanou, urban elk og alle de andre lækre, lækre ting og sager....

Så gik uroen over igen....

Efter et par dage uden særlig meget søvn, så fik Nora det relativt ok igen, og vi får nu vores nattesøvn. Men nedtrapning af laktulose og mylicon er sat på hold, det må ganske simpelt vente til Noras tarmsystem er mere harmonisk. Tilbage er kun at tage hver dag som den nu bliver. For man kan ikke forudsige, hvordan det vil gå, eller hvornår Noras mavebøvl går over, man ved blot, at på et tidspunkt er det over, og så kan lillepigen sove roligt i fred - medmindre der så dukker andre problemer op, for sådan er det jo med de små, der sker ting og sager, og man har bare ikke magt over det, kan kun gøre sit bedste;-)

Projektet med at Nora skulle sove på sit eget værelse var jo startet så godt. Jeg ville gerne tilbage i soveværelset istedet for sofaen, men da hendes uro dukkede op, ja så gik vi tilbage til det der virkede, nemlig at Nora ligger i sin lift ved siden af vores seng, og farmand sover ved siden af og mor på sofaen i stuen - på den måde får alle deres søvn. Jeg har måtte acceptere, at hvis jeg sover i soveværelset, så skaber jeg uro for Nora og farmand, fordi jeg konstant bliver vækket af Nora, selv når hun ligger på sit eget værelse. Så nu venter vi lidt og så forsøger vi igen, når Nora sover lidt mere roligt. Hun havde nemlig ikke noget problem, med at sove på sit værelse, det er mere fordi vi ikke gider rende for meget, når hun sover så uroligt. Hvornår sov jeres barn på eget værelset, eller kom ud af soveværelset?

Grith, der er irriteret over, at jeg er så meget mor, at jeg ikke kan sove for mit barn!

Søndag morgen - øjebliksbillede

Med de her to som primære personer i mit liv, ja så kan jeg da ikke andet end at være lykkelig!

2 skridt frem og 1 tilbage

Ikke så snart har man skrevet om, hvor meget bedre det går, før det selvfølgelig går tilbage!

I går søndag kunne vi godt mærke, at Nora ikke var på toppen sådan rent mavemæssigt. Mormor var her, og havde ellers lige fortalt om, hvor godt det går, og hvor meget bedre Nora har det, men nej, så var det altså bare en dårlig mavedag. I dag mandag har så været endnu værre, og nætterne, ja jeg vil slet ikke ind på det, men bare sige, at søvn, hrm....en by i Rusland.

9 timer alene med en mavesur baby, kan altså gøre selv den mest optimistiske virkelig ude af den. Da Jacob kom hjem, og det gik op for mig, at jeg havde ødelagt de lasagner, jeg lige havde sat i ovnen, ja så knækkede filmen, og jeg var parat til at sælge Nora til højstbydende.

Jeg kigger på det der lille væsen, der iøvrigt ligner mig på en prik, og jeg elsker hende så højt det ene øjeblik, for det næste øjeblik et meget kort sekund at fortryde bittert, at jeg nogensinde så meget som overvejede at blive gravid...

Gud fader, hvor er jeg træt af at være mor til en barn med maveproblemer, og suk, suk, suk, hvor synes jeg bare, at det er skide synd for lillepigen...

Jeg tror altså snart, jeg rejser 14 dage sydpå! Jacob siger det er helt iorden, bare jeg tager prinsessen med;-)

PS. Efter en rigtig lortedag er hun nu faldet i søvn på sofaen ved siden af mig, stakkels barn...

This is my life - glimt fra en hverdag med baby

For ikke blot at gentage historien om mit liv, der nogle dage er et helvede, andre dage paradis på jord, ja så kommer det her i stikords-sætninger:

Gråd- og tudeture, ofte fra Nora, og indimellem fra mor

Vuggeture og ned af gulvet på kolikarmen

Flasker, stofbleer, putteture

Lortebleer, prutter på tværs og underlivssmerter

Lure på sofaen, Homefront 12.35 og færdigretter fra Irma

Kram til hundene, sms´kontakt til omverden og besøg og støtte fra mor/ mormor

Endelig savnet telefonsamtale med bedste/ olde og min ven citrus-treo

Lang græsplæne og hæk i nye højdemål

Lækker stempelkaffe, hurtig nescafe og lækre lamse babyben

Vilde smil og grimasser samt fortællinger fra de varme lande a´la Nora

Uendelig tøjvask og længselsfulde blikke fra hundebasser

Dårlig samvittighed overfor de firbenede

Vuggevise fra Ninka Ninus-optræk-kanin, vuggevise fra mumi-uro

Blik over huset og talrige irritationer over alt det, der ikke er tid til

Manglende overskud en masse

Min mand der sover med sød, sød datter

Ny cd med Tina Dickow:-)

Så blev verden en helt anden...

Som mor til et barn med mild kolik er min verden vendt på en tallerken. Nu handler alt om hendes behov, om søvn, om mad. Prioriteterne er strammet totalt ind.

Jacob er startet på arbejde igen, efter at vi sammen havde passet Nora i 1½ måned, og jeg frygtede det virkelig. Men det er gået fint, i betragtning af at eksperterne nu betegner Noras tilstand som mild kolik, en betegnelse jeg har haft meget svært ved at acceptere.

Jeg tager en dag af gange, en skrigtur af gangen, et måltid af gangen. Nogle timer er jeg ved at gå til og føler at mit liv er gået gråt i gråt, men så kigger jeg ind i to store blå øjne og får et flækkert-smil, og så smelter jeg på et splitsekund, og så ved jeg bare, at hun er det hele værd, om så jeg går i atomer af at vandre på grænsen til det rene vanvid, for så hårdt føler jeg rent faktisk til tider at det er, ja så vil hun til enhver tid være det hele, og mere til, værd. Og hun skal have søskende, om så fødslen af dem, og den første tid med dem, bliver lige så hårde som denne første tid med hende, ja sådan er det bare. Og så tænker jeg, hvor tosset kan man blive? Tænk at man kan byde sig selv det. Byde sig selv 3 timers søvn i døgnet, byde sig selv at blive småtosset. Men det gør man bare, ganske enkelt. Der er noget over det at få børn, det sætter noget i gang, og desuden ved man jo, at det hele er en periode, og at livet bliver mere eller mindre normalt igen på et tidspunkt. Gerne før end siden, tak;-)

Som nybagt mor lærer man virkelig at få udvidet ens grænser, for hvad man vil acceptere, hvad man vil byde sig selv, hvad man kan præstere, hvor bred ens horisont i virkeligheden kan blive. Man kan holde til meget mere, end man lige tror. Mine grænser er blevet udvidet mere end jeg nogensinde skulle tro muligt. For det første stod jeg en mareridts-fødsel igennem, og gør det gerne igen for at få flere af Noras slags, og nu lever jeg en dagligdag, som på mange måder minder om at få trukket tænder ud og få tæsk daglig, men som også på mange måder minder om at spise den lækreste kage, drikke skøn champagne og bade i den skønneste lagune i dagevis. Jeg kigger ind i hendes lille buttede ansigt, ser de små træk, ser hendes bevægelser, ser mig og Jacob i hende, og så ved jeg, at for det væsen, for det lille menneske, der gør jeg gerne hvad som helst og lader mig byde den argeste og hårdeste hverdag fremover. Det lille menneske har lavet helt om på mine prioriteter, på mit liv, på min dagsorden, Nora, lille Nora, du er mit livs stjerne...

1 dag tilbage....

I morgen starter gemalen på arbejde igen, og så er Nora og jeg "on our own". Gys...

Jeg er syg, har feber, men er i bedring. Mit underliv er ved at hele op, og det har gjort vanvittigt ondt, her hjælper panodiler og ipren´er bare ikke en dyt. Heldigvis er det bedre i dag. De sidste par dage har det været fuldstændig svært for mig, at tage mig af den dejlige datter. Hun er uimodståelig, men har mavebøvl stadigvæk, og det gør det ekstra hårdt, når jeg selv har rasende ondt og er i febertåge. Suk...

Heldigvis er der bedring på vej, og Jacobs opstart er lagt så smart, at jeg højst har Nora 2 dage alene, før han er på banen igen, Sådan er det denne uge og også næste. Og så burde jeg jo også snart få det bedre. Og Nora ligeså. Vi er nemlig startet med hende til kiropraktor i mandags, og hun skal behandles igen på fredag, og så evt. en behandling igen næste uge. Efter det har vi fået anbefalet at slutte af med et par behandlinger zoneterapi, og så håber vi at mavebøvlet takker af for denne gang. Kryds fingre, gider I?!

Hvordan var det for dig, da du stod alene med barn efter endt barsel for kæreste/mand? Nogle gode råd? Var det værre eller nemmere, end du havde frygtet?

Umiddelbart tror jeg, at jeg sikkert får det nemmere end jeg tænker det lige nu. Det virker uoverskueligt, specielt når man selv har smerter og er syg, men når man er i det, ja, så gør man jo bare, det man er nødt til, og som Jacob siger, jeg kan jo i princippet bare fordrive hele dagen på sofaen og sove med hende på brystet, når det er muligt. Der går max 1 time fra Nora har fået mad, til hun er rimelig ok igen med maven. Der masseres, der gåes med hende på arm, der cykles med benene, der trøstes. Og på et tidspunkt, sådan ca. ½- 1½ time efter er det ok igen, og så kan man putte med hende. Sådan kan dagen jo godt gå, hvis det endelig skal være.

Allerhelst vil jeg gerne, at jeg kunne have overskud, til at indføre rutiner i Noras hverdag. Når vi står op om morgenen, så skal hun pusles og have rent tøj på, derpå skal hun have sin flaske og bøvses af, have masser af kontakt og vågentid, og så skal der gives massage og trøstes for maven, hvis det er nødvendigt.

Derpå kunne jeg håbe på en tur med barnevognen, eller har i det mindste tænkt mig at forsøge. En lille tur med hver af hundene, hvis det kan lade sig gøre. En større tur, hvis Nora bare sover. Derpå hjem og hvile indtil næste måltid. Omkring middag skal Nora jo have et måltid til, og der er jo de faste rutiner med pusletid, vågentid osv. - evt. lidt kravleri i kravlegården, lidt liggen på maven mm. Eftermiddagen skulle være til afslapning på sofaen, eventuelt lidt forsøg med bæresele eller slynge, hvor jeg så kunne lave lidt praktisk i hjemmet, baseret på hvordan Nora har det, og hvordan mit energiniveau er. Hvis vejret er til det, vil jeg evt. forsøge om Nora vil tage en lur i barnevognen i haven, alternativt i sin lift på værelset. Udelukkende forsøg, for at vænne hende til liften og vognen.

Sidst på eftermiddagen kommer farmand jo så hjem, så skal der laves mad til henholdsvis Nora og os, og derpå skulle vi gerne få taget opvasken hver dag efter maden, for at det ikke hober sig op helt vanvittigt. Enten før eller efter Noras første aftenmåltid kunne jeg forestille mig et par gange om ugen at bade hende, putte i nattøjet og synge et par faste sange, og så er det sovetid, indtil pusletid og sidste måltid før natten omkring kl.22.30-23. Nattemåltidet omkring klokken 04 gives i stuen, og så sover vi alle sammen i soveværelset sammen.

Som det er nu, sover jeg nemlig på sofaen fra ca. 01.00-05.00, for at få søvn, så jeg kan blive rask. Fra i nat er det anderledes, fordi Jacob starter på arbejde i morgen. Vi forsøger at give Nora flaske ved 22.30 tiden og håber alle at kunne sove fra kl.00.00 til 04, hvor jeg så står op og giver hende flaske i stuen. Omkring kl.7 skal jeg så op og i bad, imens tager Jacob Nora, og så giver jeg hende mad ca. kl.8, hvor Jacob så kan gøre sig klar og tage på arbejde.

Det er mine tanker om strukturen på hverdagen. Har fået det gode råd at rutiner er gode, at spædbarnet føler sig tryg ved rutiner, og tænker, at så må vi hellere indføre noget genkendeligt for hende. Nu ser vi, hvordan det går.

Hvordan har du gjort både med hensyn til barnets vel og vel i hverdagen og med det praktiske i hjemmet?

Vi vil meget gerne have rengøringshjælp, men har endnu ikke fundet én. Pt. kunne det virkelig også gavne med hjælp i haven, hækken står tårnhøjt ujævnt spredt med ukrudt. Et eller andet sted føles alt kaotisk, men når jeg kigger efter, ser her faktisk ret ok ud, altså set i perspektivet af, at vi har en lille Nora, der kræver al vores energi. Tilmed tager jeg mig selv i indimellem at tænke: "Ej, sikke en god dag i dag", og det siger mig, at vi er på vej mod lyset;-)

At jeg samtidig tager køretimer igen, og skal til køreprøve 29 august, presser mig lidt. Jeg har ikke rigtig tid til at fokusere på det og terpe det ene og det andet, men måske det er meget godt, for så går man jo bare op og gør det bedste man kan på dagen, og så må det briste eller bære. Men det ville godt nok være rart med det kort snart...

Mat onsdags-hilsen fra Grith og Nora, snart 6 uger

PS. Nu kan hun ligge og sove ved siden af mig, STORT!

I kiosken efter smøger?

Inden jeg river håret ud af hovedet og hopper på hovedet i søen, så må vi hellere lige konsultere en kiropraktor, og virker det ikke, ja så derpå en zoneterapeut ang. Noras mavebøvl. Og vi må også hellere høre lægen næste uge, om hun kan have mælkeallergi.

Overvejer stærkt at gå i kiosken efter smøger....

Eller nej. Jeg elsker jo den lille gøj, men hold kæft, hun er en hård boss. Eller noget. Jeg prøver at nyde hvert sekund, men må indrømme, at man kan ikke nyde det hele. Slet ikke, når man mærker 24-7, hvordan alle ens bristninger indvortes er ved at læges - hvorfor er der ingen, der fortalte mig, hvor hammerherrenas det gør? Eller at jeg skulle have taget min 14 dage gamle datter til kiropraktor til forbehandling? Her i heden var vi bare nødt til at åbne vinduer og døren for ikke at gå til, og det har naturligvis resulteret i en sommerforkølelse til moar, så hele systemet er fyldt med snot og des lige, hovedet værker og kroppen er tung. Fedt. Ja, jeg har jo klart ikke nok i underlivssmerterne. Men for ikke kun at klage, ja, så er underlivet blevet bedre dag for dag.

Mærkelige tanker strejfer en. Et ord som bortadoption har floreret imellem mor og far. For sjov naturligvis, eller var det? Kunne selvfølgelig også bare stille hende ned bagerst i haven og glemme babyalarmen? Ej, vel. Ikke at tanken ikke strejfer én, når det er værst. Men man gør det jo ikke, for det her lille, nye væsen er jo totalt prisgivet én. Og man elsker det højt, højt, højt. Ja, man kan jo knap være foruden hende i 5 minutter.

Nora er begyndt at smile;-) Ja, far fik naturligvis det første, og gudmor Torun de næste par stykker, men det er mig, moar, der skal gå hjemme med trunten det næste lange stykke tid, så jeg ved, at vores kontakt bliver unik og helt særlig, og som belønning for at være mor på barsel, så vil jeg være den første, til at opleve en pokkers bunke ting med Nora. Med eneret.

Jacob starter arbejde igen på torsdag. 5 dages nedtælling. Han har dog været så sød at love, at han naturligvis står nætterne igennem med mig, hvis det er helt umuligt, og jeg er helt til rotterne. Den mand er bare skøn.

Vi har arrangeret det sådan, at Jacob tager på arbejde torsdag og fredag, så er der weekend og han er hjemme lørdag og søndag, for derpå at arbejde mandag og tirsdag, holde fri onsdag og igen arbejde torsdag og fredag. Så det bliver en god overgang.

Jeg forestiller mig også at tiden herhjemme med mig og Nora bliver rolig på en anden måde. Vi skal slappe af og have tosomhed, sofatid, havetid, pusletid, badetid, snakketid og meget andet. Jeg skal forsøge mig med slynge, vippestol, lift og barnevognstid. Mor og Nora forsøger, vi prøver os frem. Sådan tror jeg det bliver, men jeg er jo også så naiv. Eller?

Nu ser vi. Lige her og nu snorkbobler hun ved siden af mig på sofaen, for første gang. Det virker som en god udvikling, og lige nu har jeg ikke behov for at løbe på tanken efter smøger, men omvendt må man jo ikke jinxe noget, vel...

God weekend til jer derude, og skriv endelig med de erfaringer I har gjort jer med babys første tid, den første tid alene med baby efter farmands barsel med mere;-)

PS. Jeg takker dog gud og min skaber for ikke at have fået et kolikbarn, synes dette her er slemt nok, og må nok erkende, at jeg garanteret har et nemt barn. Det siges der. Men ja, der siges jo så meget;-) Men man skal jo ikke klage. Eller rettere, det er man vist nødt til indimellem, ik;-) Nå, nu er det "off my chest"

Grith, med ondt i halsen og underlivet, snot i hele kadaveret og en nuser lille, sovende Nora ved siden af sig;-)

At være mor, på godt og ondt...

Som nylig nybagt mor er jeg meget nysgerrig efter at høre, hvordan det har været for dig at blive mor? Hvordan oplevede du den første tid med den lille? Hvilke problemer var der? Hvordan var jeres dagligdag? Hvordan oplevede du udviklingen sådan for dig selv og for den lille?

Noras maveproblemer går op og ned. I dag har hun været sådan lidt blandet i humør, varmen spiller vist også ind her, for det er ikke maven, den er gal med hele tiden. Hun er stadig tryggest ved far eller mor, og det behov efterkommer vi pt., mens vi stille og rolig også forsøger at putte lidt i barnevognen, og har held til det indimellem, så det bliver både til lidt soven i haven og nogle trilleture med hundene.

Det er en stor glæde at være blevet mor, men jeg må også indrømme, at jeg synes, det er benhårdt. Og jeg kan vel næppe være den eneste, der har det sådan? Sjovt, når man snakker med andre forældre, dem der har lidt større børn, så kan de ikke ved første tanke huske den første hårde tid, men natteroderi og måltider i tide og utide, men når man spørger ind til det, ja så var det jo præcis for dem, som det er for os. Det siger mig, at det bliver nemmere, og den tanke hager jeg mig fast i, for det er hårdt, når du har en baby, der vil hænge på dig non stop.

Jacob starter på arbejde midt i august, og så er det bare mig og Nora herhjemme. Selvom jeg glæder mig, og ved at jeg også kan finde ud af det, ja så er tanken om, at hun vil være hos mig hele tiden, og også græder ofte pga. maven, ret hård. Men hvem ved, meget kan jo ændre sig på 10 dage, og måske maveproblemerne er væk til den tid. Egentlig er de ikke så slemme, det er mere sådan, at når jeg er træt, bliver altid værre end det er, og når jeg er frisk, går det meget nemmmere.

Min mand synes, at vi har det nemt, og at hun er et nemt barn, men han havde nok også forestillet sig det hele meget værre. Jeg ved ikke, hvad jeg havde forestillet mig, men realiteterne er vel værre end jeg havde tænkt mig dem. Er det egentligt et tabu, at føle mor-rollen benhård? Jeg synes konstant, at alle andre nybagte mødre synes, det er en dans på roser, og altid er rosenrødt. Sådan ser jeg det ikke, det er vel nærmere end blanding. Nora er mit livs lys, så bedårende og charmerende, og jeg ville ikke ønske mig det anderledes, men jeg kunne stadig godt undvære de maveproblemer, og så kunne det være dejligt, om man indimellem kunne putte hende, og hun bare boblede et par timer... Men lad mig høre, hvordan det var/er for dig, og giv endelig tips videre;-)

Grith, på både skygge og solsiden;-)

Endelig....

blev det tid.

Efter at have været gravid i en menneskealder, ca. siden maj sidste år, oprandt dagen. Når nu man ikke kan nyde amningens lyksaligheder, ja så kan man i det mindste gøre dette her....


Rødvin, åh, hvor er det godt!

Op på hesten igen...

Nora er lidt over tre uger nu, og endelig idag kom jeg igang med at dyrke motion - skønt siger jeg bare. Jeg følte mig jo pludselig helt normal igen!

Igår havde vi besøg af Rasmus og Maria, og det endte med at vi pga. Noras maveballade smed os i sofaerne og så "Walk the line". Igen, skønt, og følelsen af normalitet dukkede op igen. Tænk, vi ender jo med at blive andet og mere end forældre - ikke at det ikke er fantastisk berigende, men, ja, de fleste vil vide, hvad jeg mener. Men guderne skal vide, at Nora er det mest fantastiske, der er sket for os, og man forstår ikke, at man ikke har kunne undvære hende.

Livet som forældre - jeg sværgrer, trods et fødselsforløb fra helvede, jeg skal mindst have et helt fodboldhold - eller noget;-)

Jeg elsker grøn allomin....

Det gør man, hvis man har et lille pus, der får maveballade pga. modermælkserstatningen - og grøn allomin så redder husfreden. Altså indtil videre. Nu skal man jo passe på med, hvad man siger...

Overskuddet er begyndt at melde sig. Tingene bliver nemmere efterhånden. Men der slides på nerverne, når lillepigen har ondt i maven og ikke vil sove, ikke vil noget som helst. Vi har siddet op med hende om natten og sovet. Vi har gjort alt, der er muligt. Kender alle tips og tricks i bogen. Fik i dag endelig fat i grøn allomin, og det har hjulpet indtil videre.

Men læs selv hendes beretning, den er sikkert mere troværdig end min;-)

Vi forsøger at holde døgnrytmen, forsøger at stå op efter hendes første morgenmåltid, forsøger at kombinere det praktiske med det afslappede, forsøger at lave sjov med hinanden, forsøger at være de bedste forældre, vi kan være, og det lykkes meget godt. Jeg tror faktisk, vi gør det godt.

Nu kan barselsbesøgene også godt begynde at komme, nu har vi åbnet op for besøg. Hvis vi er heldige kommer dejlige "moster" Ranna i morgen, Sus og familie onsdag, Maria, Rasmus og søkoen kommer og griller fredag, og søndag kommer farmor og farfar sammen med Marna. Fully booked. Men det er faktisk rart, så lang tid, det ikke bliver hver dag. Vi skal jo også have lidt ro sammen med prinsessen. Ro, hvor vi kan følge hende kigge på dukke Emily, kigge på os, sove i vognen, og meget andet. Det føles, som at have været forældre hele livet, som havde hun været hos os altid.

Nå, men der skal skrælles kartofler, jeg har ikke været i bad endnu, Tour´en kører og lige om lidt er det tid til grøn allomin. Gud, hvor er jeg bare blevet mor, syret ik;-)

Herfra....

Meget højgravid, hormonel og træt. Tidligt i juli, endnu glad uvidende om, hvad der er i vente. Dengang jeg stadig håbede på fødsel i vand og andet yndigt...

Dertil .....

- et barn mindre i maven, tilbage til normal beklædning, og hold da op, hvor er det gået stærkt!

Livet som forældre....

er både givende, lyksaligt og benhårdt. Men hun er jo altså det hele værd, og jeg går ud fra, at det hele er en tilvænningsproces. Føler mig lidt vag, følelsesmæssig og udbrændt. Har svært ved at sove, og svært ved at spise. Sikkert meget normalt.

Prinsessen vejer nu 3 kg og hun er skøn, skøn, skøn. Her ses hun sammen med papa-Jacob i en hyggestund;-)

Så blev det Gajol-tid:-)

Beklager stilheden, men jeg skulle lige føde et barn, og det tog altså lidt længere tid end planlagt...

Hun er arriveret og har taget sine forældre med storm. En dagligdag er undervejs. En restituering har været påkrævet, kroppen værker stadig, psyken er på arbejde, det var en drøj omgang, og sagt ganske kontant, så er vi den dag idag glade for at både hun og jeg stadig er her, og at Jacob ikke endte med at stå alene på fødselsgangen. Tør slet ikke tænke på, at det kunne være gået anderledes, men er nødt til at forholde mig til de barske detaljer, for det kunne være gået ganske, ganske anderledes, men heldigvis er der dygtige fagfolk på Herlev Hospital. Efter en uge derude, var vi igen kommet op til overfladen og kunne tage vores lille prinsesse med hjem. Hjem til et nyt liv.

Det positive er i fokus, vi trives og har det godt. Den 2 døgns lange fødsel, hvor alt, hvad der kunne gå galt, gik galt, er lagt til side for en stund - men ikke glemt, for den skal bearbejdes, den sag er sikker. Lige nu er der fokus på dagligdagen med et lille spædbarn, lykken over at få sit første barn. Tænk at noget væsen kan være så smukt, uskyldigt og dejligt. Fantastisk. Den boblende forelskelse i sit barn, man som nybagte forældre kan opleve, er en stærk og intens oplevelse. Tænk, hende har vi skabt, og hun skal være hos os i mange, mange år. Vi skal præge hendes liv, vi skal forme et menneske. Det er helt utroligt, og ord kan ikke rigtig beskrive alle de følelser man står i.

Jeg er blevet mor, min elskede er blevet far. Nora er landet, og livet tegner helt nyt og spændende. Vi tager hul på hver dag med glæde, også selvom vi er bælgøjede, og når man ude af sig selv, får et skævt smil fra en før så grædende baby, ja så smelter man bare på et splitsekund.

Velkommen Nora, nu tager vi hul på et helt livs glæde.

Hvordan var dine sidste graviditetsuger?

Så er der kun et par dage til termin, men da alle jo ved at terminsdatoer er totalt overvurderede ( ? ), så har jeg sagt til mig selv, at den efterhånden store gajol sikkert først kigger ud omkring den 20 juli, så her væbner vi os med tålmodighed. Nå ja, og så starter tour de france jo lørdag, så vi har noget at hygge os med under ventetiden;-)

Noget jeg undrer mig over, og spekulerer over, er min tilstand, om den nu er normal. Den ene dag er jeg sprængfuld af energi og super meget på toppen - kunne snildt tage 2 måneder til som gravid - for pludselig næste dag, at have småhovedpine, halvkvalme, være dødsenstræt, svimmel og des lignende. Min urin og mit blodtryk har været helt normalt, og gajolen stortrives og er i fuldt vigør, alligevel bliver jeg bekymret for, om der er noget galt - svangerskabsforgiftning? Eller andet ubehageligt.

Nogle nætter sover jeg frygteligt, mens jeg andre nætter lige nupper 9 timer og vågner frisk til dåd. Nogle dage værker min bækken og min ryg gør ondt, mens jeg andre dage stort set ingen gener har. Nogle dage har jeg plukveer, der niver af pommern til, og så kan der gå dage, hvor der kun er helt små plukveer, der udløses af bestemte bevægelser. Det jeg mener er, det går virkelig op og ned, og er det normalt?

Skal til JM her om 2 dage, så vil jeg snakke med hende om mine bekymringer...

Håber at høre fra andre om deres erfaringer med de sidste graviditetsuger 40-42 - hvordan var det for dig? Fif du kan give fra dig?

Ingenmandsland

Uge 39. Befinder mig i ingenmandsland. Har lyst til at bestille noget, men har på den anden side set ikke rigtig kræfter til hverken det ene eller det andet. Efter et par gode energiske dage, så kommer der et par dage med træthed, og gud hvor føler man sig bare træls, ik...

Nå men tingene er ved at klare op her. Havde håndværkere, der svinede det meste af hytten til. De fik skiftet en masse defekte rør og sat ny håndvask med underskab op på badeværelset. Skønt, skønt. Så skulle alt jo være lutter lagkage. Men nej...

For én af dem, havde glemt at åbne for det varme vand, og ventilen sad et meget suspekt sted, som vi ikke kendte til. Så vi troede at vores 40 års gamle varmtvandsbeholder efter mange års tro tjeneste var draget afsted til de evige vvs-marker. Og jeg tvang mig selv til at tage ishamrende koldt bad i morges. I nat lå vi frustrerede og udtænkte en katastrofeplan, for hvad vi skulle gøre, hvis systemet skulle skiftes. Det vil nemlig indebære udskiftning af samtlige gamle rør i bryggerset, renovering af kloarken med mere. Og en af mine sætninger til min kære mand lød blandt andet: "Du sætter mig sgu´i fødsel med det her..."

En plan blev udtænkt, og jeg kapitulerede. Jeg kan jo alligevel ikke stille noget op. Det hele inkluderede noget med at tale til det gode i en masse håndværkere vi kender, og en masse af vores venner og bekendte, således at alle skulle komme og hjælpe til i nogle dage eller en uges tid eller hvordan det nu var, hvorefter vi ville have helt nyt bryggers, ny kloark - og ja, varmt vand.

Ergo tog jeg koldt, koldt, ishamrende koldt bad i morges. Og var ishamrende kølig i forhold til at alt jo var af helvede til. Imponerende i forhold til at jeg er højgravid, ikke sandt. Faktisk er jeg helt stolt af mig selv og mine kølige nerver.

Nu viser det sig heldigvis at en ventil skulle åbnes til det varme vand, og så skulle der drejes på en til ventil for at lukke det varme vand ind i beholderen. Fantastisk. Nu sidder håndværkeren her og har fikset det hele. Skønt. Varmt bad i morgen tidlig, eller for den sags skyld i aften;-)

Det kæmpe projekt med at skulle lave bryggers og sætte 1000 ting i gang er hermed afblæst, og tro mig, jeg er en meget glad og taknemmelig højgravid;-)

Plukkeveerne, der faktisk var taget til, er ret stille og rolige efterhånden - troede fødsel var undervejs, men nej, Gajolen lader åbenbart vente på sig, og det er helt ok med mig. Vi kan da snildt tage et par uger endnu;-)

En 3 kilo tung gajol;-)

Kære Gajolen

Jordemoderen Elsebeth, der bare er alletiders, skønnede dig idag til at være en dejlig 3 kilos baby;-) Herligt. Og vist meget gennemsnitligt.

Hvad du lige vejer, når du kigger ud, betyder ikke så meget, bare du er sund, rask og glad;-)

Din mor er træt idag. Men der er jo også knald på i det lille hjem. I morgen går turen til Ikea, for at købe skab til dig, og lørdag henter vi alle dine ting i Danmarks Børn. Ih, hvor bliver det spændende.

Du er meget aktiv i dag ( 37+5 ) og giver mig lidt lænde og rygsmerter, så derfor tror jeg lige, at jeg vil tage mig en god lur og se lidt tv. Den der gang plantning af Clematis i går, da jeg også skulle rydde jorden inden, den tog lidt hårdt på din mor, og din far kommer til at hjælpe med de 3 resterende Clematisser.

Din kommende farmor og mormor har lige ringet, tænk, de sad og havde fået frokost sammen, ja ja, de bedster kan;-) De glæder sig bare så meget, til du kigger ud, og er meget spændte;-)
Nå, din tunge Gajol, skulle vi ikke gå ind og dase den lidt? Alle de kloge siger jo, at mor skal slappe af og lade op, såh.... og det bliver jo alligevel regn idag, hele 50-100 mm. har de lovet.

Kram fra din mor - med 17 dage til termin - men du venter garanteret en måneds tid endnu, hvis du har din fars gode gener for afslapning og "tagen sig sin tid";-)

Vi gør klar, vi venter....

Kære Gajolen

Tiden går, klokken slår, og lige om lidt er du her;-)

Vi venter. Og bruger ventetiden meget effektivt må siges. Hele huset står på den anden ende, alle rum shines op, omrokeres, nyindrettes, ja der skal sandelig være fint, til du flytter ind. Nu kan selv din mor se en ende på det. Ham din far har været flittig.

Du buldrer løs derinde, og når mor aer din lille rumpette, ja så går der ren fest og ballade i den. Jeg tror, du bliver en rigtig lille aktiv én. Med mine gener kan det vel heller ikke gå anderledes;-) Du sover en dog også en del i øjeblikket. Den anden dag måtte jeg vække dig, for jeg synes, du havde været lidt for stille - men det tog du sandelig revanche for i går. Mor havde lovet alverden at hvile sig lidt mere, og derfor lå hun artigt i sengen og sov og så tv fra 14.30 - 18. Det kunne du godt lige ha´, du holdt ihvertfald et gevaldigt gilde, sparkede, roterede, skiftede stilling og side, ja i det hele taget dyrkede du lidt baby-fitness i et stykke tid.

På fredag og lørdag skal vi ud og hente alle dine møbler og alt dit udstyr. Altså, jeg sir´dig, du bliver den mest forkælede Gajol i mands minde. Det skal blive skønt, når dit værelse står parat, så kan du altså bare komme;-)

Nå, mor har travlt. Hele stuen er fyldt af "kontor", dit børneværelse var nemlig kontor førhen, så nu er det hele opmagasineret i stuen, indtil farmand får kørt det ned på sit arbejde. Mor sorterer ud i dine forældres mageligt samlede ting og sager, og hvor er det herligt, sådan at få gjort rent bord. Far morede sig kongeligt i går, da han fandt mors gamle buskort fra 1996, hvor hun laver en ret sjov grimasse. Det billede var ikke gået igennem hos DSB i dag. Mor synes nu også, det var meget god humor.

Nu skal mor i haven. Tænk dig, du får den dejligste have, roserne blomstrer og det hele er så dejligt. Nå ja, det har jeg helt glemt at fortælle dig, du har allerede to kæledyr, to dejlige hundebasser, Bazooka og Baloo. De ved ikke helt, at du kommer, men det skal blive noget af en overraskelse. Jeg er sikker på, at de sagtens kan vænne sig til det. Bazooka vil stensikkert passe rigtig godt på dig, og når du bliver gammel nok, kan I jo lege, eller rettere, du kan hive dem i halen og få dem til at flygte langt væk;-)

Mor skal give dig noget kønt at kigge på, derfor planter hun de flotteste Clematis i dag. De skal brede sig op af nogle grimme brune læhegn, som haven byder på. Husk, at de kun er til at kigge på, man må altså ikke spise dem! Eller tisse på dem, for den sags skyld.

Foresten, jeg har en anden overraskelse. Din mor-bedste, altså din mormor, kommer snart ind og gør fint rent til du kommer, er det ikke bare en dejlig ting? Ej, det ved du jo ikke noget om, men mor og far går altså ikke sådan helt 100% op i rengøring, og slet ikke i opvask. Så nu kommer bedste på besøg. Det er ikke fordi, vi lever i en svinesti, men med mors perfektions-gen, ja så kan det jo altid blive bedre, ik;-) Vi har også tænkt os at finde en rengøringshjælp, for så kan vi jo bruge vores kostbare tid på dig;-) Når vi så også får en opvaskemaskine, ja og ny brugt bil, og nyt indventar i køkken og bad, jamen tænk, det bliver jo som på et slot, helt royalt nærmest;-) Ja, du kan nok høre, lykken vil ingen ende tage. Men den største lykke er det nu, når du stikker hovedet udenfor, og viser os hvem du er;-)

Tusind solskinstanker fra din mor

PS. Håber du hygger dig derinde;-)

Træt for mindst tusind....

Status på Gajol-fronten:

- Er angiveligt ved at bore sig ned i bækkenet, tak du, det er ren søndags-underholdning....

- Den kommende moar er så træt som et ondt år - for åbenbart sover man altså bare røvdårligt i den sidste tid - så fra nu af, ser jeg bare snittet til en god lur anytime anywhere, så tar´jeg den.

- Så er der vasket en røvfuld tøj til den kommende Lygum Siewertsen, og det ga´altså lidt ro. Har stadig lidt svært ved at tro, at man får et så lille menneske i huset! Men det er vist set før...

- Topmålet af aktivitet i dag bliver vask af 36 stofbleer ( så ka´du bare gylpe an ) og sortere i alt det crap som gemalen rydder ud fra børneværelset - for nu skal fatter male;-) Finally...

God søndag i blogland

Lille ven, det er altså for tidligt endnu....

Kære Gajol

Jeg tror, du forsøger at fortælle mig noget. Måske vil du gerne ud til os? Ved det ikke helt, har jo ikke prøvet det her før. Men kunne vi ikke lave en lille aftale. Du vokser dig lige lidt større - altså for eksempel til en 3500-4000 gram og hygger lidt mere indendørs inden du arriverer, for så kan din far ( der ligger med tømmermænd på sofaen i stedet for at male dit værelse, fy ha farmand!) og jeg nå at gøre alt klar til dig. Deal?

Faktisk tror jeg bare, du kommer lige præcis, når du synes det er tid, og så er du med garanti ligeglad med, hvad jeg, din mor, synes.

For faktum er jo, at jeg har det virkelig underligt. Det murrer forneden. Meget. Min krop føles anderledes. Plukveerne er ikke så mange lige i dag, men den sidste uges tid er de taget til i styrke. Jeg har haft ondt over lænd og underliv i et par dage nu, noget jeg ikke plejer at have - og det får mig da til at undres. Jeg prøver at sige, "Hey, ro på". Slimproppen er jo ikke gået, der har ikke været nogen tegnblødning. Plukveerne har været ret få i dag og i går. Vandet er slet ikke gået og jeg har da absolut ikke veer. Men et eller andet er der nu under opsejling, også selvom der er 3 uger til termin. Jeg er dog lige gået ind i uge 38 og dermed vil det blive regnet for en helt normal fødsel, hvis Gajolen skulle lyste at ville ud nu.

Tror vist hellere jeg må få pakket den taske og vasket det der børnetøj, ik....

PS: Vi skal nok klare det alligevel, hvis du har lyst til at hilse på os nu, her 3 uger før tid, og i et hus, der ikke er helt babyklart - og særligt i et børneværelse uden puslebord mm. Jeg mener, alt du behøver er jo dejlig brystmælk, en ren numse i ny og næ og så din lift, så du kan sove en masse - er det ik? Ja, jeg ved det altså ikke helt, er jo ikke nogens moar endnu...

PPS: Men pst. - du forstår vel nok et hint, ik?;-)

Fandens led "plukve" og tanker om rengøringshjælp

Havde den ledeste plukve i mands minde i går aftes, føj da hvor den gjorde nas Karla! Ved ikke helt, hvad der er normalt - om det måske var en lille ve? Hvordan skal man vide det, når man ikke har prøvet det før... Gode råd og fif modtages med kyshånd. Erfaringer fra de sidste par uger i graviditeten ligeså. Hvad bør jeg gøre? Hvad bør jeg ikke gøre?

Vi har jo besluttet os for at få rengøringshjælp. Vi ser det som en luksus. Hvis vi skærer ned på mad udefra, cafebesøg og shitty fastfood i svage stunder, ja så er der istedet til mutter med kost og spand, der kommer farende som en tornado og ordner hele hytten i en ruf. Kan se det for mig. Jeg sidder og ammer, mens søde Fru Jensen lige går huset over. Hun elsker naturligvis hunde, og hendes mand har grønne fingre, så indimellem tager han lige en tjans med i haven. Åh ja, de drømme. Nå men anyway, nogen der kender én der gerne vil gøre rent sådan en 3 timer hos os hver uge i Brøndby? Hun må gerne have reserve-bedste-tendenser, skal helst elske hunde og så skal hun være sød og hyggelig;-) Hvor finder man sådan én?

Jah, temperaturerne er faldet, og jeg er ikke oppe i det røde felt non-stop mere;-) Nu er det jo til at holde ud;-) Lige om det vuns skal jeg køre 20 minutters motion ned, det er jo vigtigt ik, og så skal der bades, og videre med projekt børneværelse - det vil sige, alt det skidt og kanel, vi har kastet derind skal sorteres og ryddes op, for så kan vi jo male i weekenden og i næste uge kan vi så hente hele udstyrsmøllen hjem, det blir´herligt;-)

Grith, 36+4, og hvor er det herligt at være på rigtig barsel, sådan rigtigt at kunne slappe af, uden at skulle tænke på køreprøve, møder hos jobcenteret eller alt muligt andet;-)

PS: Hey gajol, jeg glæder mig så meget til at se dig, din lillle spilopmager;-)

PPS: At tænke sig, ham din papa, han synes det er fjollet med indkøb af mumihus nu. Jamen jeg mener, så kan jeg jo nå at legeteste det, smart ik;-) Mon det er varmen?

PPPS: Og så lige for en god ordens skyld, du har bare at kunne passe str. 50, for din naive og uvidende mor har altså købt det sødeste str. 50 tøj til dig;-)

Gravid i varmen, åh gud.....

Stor gravid mave, diverse graviditetsgener med mere, og varme op imod de 30 grader, ja det er altså ikke noget, der går godt hånd i hånd....

Stilhed her på bloggen. Har masser at skrive om, men er træt det meste af tiden, når jeg ikke gør hjemmet klar til gajolen. Føler mig også lidt mere indadvendt her til slut, har ikke så stort et behov for at kommunikere eller være social.

Men alt går godt, maven vokser i gigant-tempo, jordemoderen er imponeret over mit fundusmål og min sunde vægt, og ja, det hele er godt. Desværre dumpede jeg køreprøven, da jeg misforstod den sagkyndiges anvisninger efter ca. 20 minutter, og da denne så hele resten af turen var højlydt irriteret, ja så fik jeg aldrig bragt nerverne i ro. Det tog mig lige et par dage at blive god igen, for jeg havde sgu´sat næsen op efter at bestå, specielt eftersom jeg er en ret habil bilist efterhånden. Men sådan skulle det ikke gå, og jeg har ræsonneret, at jeg så bare gør kortet færdigt, når gajolen, papa og jeg har fundet en hverdag og fået lidt ro på. Jeg mener, det er jo heller ikke et spørgsmål om liv og død.

Vi er så småt begyndt at gøre børneværelset klart. Med 25 dage til termin er det jo også på tide. Glæder mig til vi henter alle indkøbene hjem, og til storvasken af alt det kære tøj;-) Det bliver nu rart, når værelset, og især puslebordet, står klart. Alle indløb er klaret, så det er rart.

Vi er ved at modernisere vores badeværelse og vores køkken. Mangler lige at sætte lidt nyt op på badeværelset, lidt skabe og lidt, og i køkkenet har vi fået en ny langside op med en flot egebordplade. Det giver ekstra plads. Vi vil have en mikroovn og en opvaskemaskine, har på fornemmelsen at sådanne maskiner kan være behændige med en lille ballademager i huset;-)

Alt i alt er der styr på tingene, sådan ca. da;-) Haven blomstrer og er dejlig, jeg blomstrer og har det alt, alt for varmt;-) Gajolen buldrer løs, men sover også lidt mere. Ødemer har jeg endnu ikke fået, og det priser jeg mig lykkelig for, for det skulle efter sigende være ret hæsligt. Men jeg ved ikke, hæmoride og hæslig rød numse er jo heller ikke just en dans på roser i denne varme, vel;-)

Hygge til alle jer i blogland - og rigtig god sommer, tænk på mig omkring 7 juli;-)

Status fra borgfruen....

Solen skinner. Alverdens blomster troner i haven. Hundene daser på græsset. Det er kort sagt bare med at komme i haven! Alverdens pligter, såsom kørekort-teori, arbejde, vaske op med mere, ja de stikkes skråt op idag.

I går var nemlig en hård dag med køretime 2 timer i streg, jordemoderbesøg og dangderen den i kantinen på Herlev Hospital ( sjovere ting er prøvet ) . Min nye ægtemand sluttede sig til mit trætte selskab, og vi sluttede aftenen med den sidste omgang fødselsforberedelse. 2½ time om fødsel og des lige. Og nej tak, det der med sugekop lyder sgu´ikke så rart. Men ok, jeg er åben for lidt af hvert, når den skønne Gajol skal ud til verden om 3-8 uger...

I dag er jeg så mast. Med en stor Gajol på 2300 gram, der bokser til mine ribben og niver i min blærer, ja så kalder sådan en travl dag som i går, på en dejlig, afslappende fridag i dag. Jeps. Bestemt.

Så nu skal der bades, så skal der dyrkes yoga i solen og endeligt vil jeg slå mig ned med masser af frisk drikkelse på terassen og invitere Sherlock Holmes med på en hyggestund i solen.

Pinsen lurer forude. Men vejret tegner ikke for godt, så hvorfor ikke bare nyde denne skønne solskinsdag;-) I pinsen skal vi på jagt efter havemøbler, ordne bad, køkken og diverse projekter, for ærlig talt, nu vil jeg godt snart at manden min når til at gøre det børneværelse klart, vi kan jo ikke have mig gående med stress, vel? Må så lige erkende, at når køreprøven på fredag er overstået, forhåbentlig med et godt resultat, så skal jeg dælme slappe af lige til termin, basta, for det kørekort har altså trukket lidt for store veksler på min psyke....

Hvad skal du bruge solskinsdagen og pinsen på?

Hergé - 100 år 22.maj 2007

I dag er det Hergés, Tintins skaber, 100 års dag.

Jeg er stor Tintin-fan. Elsker at læse Tintin, samler på albummene, har Anders Østergaards dokumentarfilm, mangler faktisk bare den fine dvd-boks med det animerede Tintin;-)

Tror jeg vil hygge mig med Michael Farrs "Tintin - En rejse gennem Hergés univers" i aften, og så måske lige gense Østergaards brilliante doku.

Favoritalbum: Rackham den Rødes skat ( hvor Tintin og Terry sejler i en mekanisk haj)

Favoritfigur: Kaptajn Haddock ( "Splitte mine bramsejl")

Hva´med dig?

Så er det "Tea time"....

I tirsdags mødtes hende den gode veninde og jeg. Vi skulle rigtig forkæles!

Vi havde nemlig planlagt et besøg på Tea Time i Skydebanegade. Der skulle diskes op med sådan en god gammeldags engelsk afternoon tea. Og nøj det var lækkert!

Vi fik den traditionelle afternoon tea, med små agurkesandwiches, scones, ostekage, frugt, og meget mere. Yummi. Naturligvis ikke at forglemme teen, for den var lækker. Vi valgte en lille kande hver, og smagte så hinandens. Uh ha, det var godt.

Et par timer efter, og mange snakke-temaer senere, ja så trådte vi ud på gaden i virkeligheden igen. En god oplevelse rigere. Og det er helt sikkert ikke sidste gang, vi har besøgt Tea Time. Sød betjening, hyggelige, rigtig gammelengelske rammer, og super lækker afternoon tea-traktement.

Og nu ved jeg så, hvad gavekortet fra bedstevennen til Notre Dame, skal bruges på. Naturligvis 4 flotte engelske tekopper. Og de skal trone i køkkenet, som vi jo er ved at forny med en ny langside, hvor vi skal have opvasker og mikroovn, på en fin hylde eller lignende, med et par flotte tedåser ved deres side. Ih, det bliver godt....

Update på den efterhånden ret velvoksende gajol. Der møves, rigtig meget. Og når jeg har køretime, så skal Gajolen partout lægge sig helt op under mit bryst, så jeg har svært ved at manøvrere;-) Maven vokser nu ud, og buler, buler, buler. Jeg er noget besværet efterhånden, orker ikke rigtig så meget, har ikke så meget energi, og ja, jeg er højgravid, sådan på den rigtig gammeldags facon;-) Men det er skønt, og jeg glæder mig så meget, til det her lille væsen dukker op sådan "for real" i vores liv;-)

Og nu får jeg umanerlig lyst til en kop te;-)

Gajolspark og bryllupsklokker

Ja, det er ganske korrekt - jeg er blevet en gift kvinde;-)

I lørdags blev jeg viet til min kæreste gennem 10 år, og vi er nu mand og kone. Eller som jeg siger til ham, jeg er hans borgfrue, hende der slipper drager løs med mellemrum;-) Og naturligvis overdænger ham med kærlighed, ikke at forglemme...

Vi havde en helt fantastisk dag, der overvældende os begge. Ingen af os havde nogen idé om, at betydningen ville blive så stor og indflydelsen så stor. Vi havde bare tænkt, "ja, vi gifter os lige ik´". Men det gør man ikke bare. Det vokser sig stort, og ender med at blive en ny begyndelse, et nyt liv. Svært at forklare. Når man er der, midt i det, så lammer hele begivenheden nærmest én, og det står klart, at dette er ikke bare noget man lige gør, det er noget meget stort, noget helt nyt.

For en 7-8 uger siden besluttede vi os for, at vi ville giftes før gajolen arriverer. Vi har været sammen 10 år og følte, at det var det rigtige at gøre. Så gik forberedelserne igang med hiv og sving, og ja, det har altså været en lidt drøj omgang for sådan en højgravid størrelse som undertegnede.

I lørdags troppede så omkring en 50-60 af vores nærmeste familie og venner op i kirken for at se os blive viet. Jeg troede aldrig, jeg skulle overleve den ceremoni. Hold da op, hvor fik jeg nerver på. Men det var så smukt og så rørende, og præsten holdt en fin og humoristisk tale, og som hun sagde: "Hvis det største problem i ens parforhold er, hvem der skal tage opvasken, ja så skal det nok gå". Hun var skøn. Gæsterne var skønne. Det hele var skønt. Solen skinnede og jeg var simpelthen ved at stortude hele tiden. Det var fantastisk.

Jeg havde fået syet en fin rosa silkesatin-rosette-kjole, og den kære Jacob, min mand, var så fin i sit Hugo Boss jakkesæt. Wauw, sir´jeg bare.

Efter kirken, og efter traditionelt at være blevet overdænget med ris, tog min onkel og hans kæreste hjem og åbnede receptionen med champagne, frugt og chokolade i vores have. Vi skulle lige fotograferes oppe ved kirken, men der gik ikke lang tid, så indfandt vi os hos gæsterne. Og så var det ellers med at prøve at hilse på, og snakke med, alle. Det var svært. Men det var så dejligt, at der var så mange, der var kommet. Helt overvældende. Æbletræet stod i fuldt flor, solen skinnede helt perfekt og alt var bare så fint. Det var en rigtig hyggelig reception, og efter et par timer tog vores gæster afsted, min veninde Malene blev for at passe på hus, have, hunde og gaver, og vi tog de 12 nærmeste i familien med ud på Restaurant Krabben på Vallensbæk Havn. Her blev vi igen fotograferet af vores dygtige fotograf Michael, og herefter indtog vi en fantastisk menu: Languster til forret, lækkert kalvekød til hovedret og karamelkurve med is til dessert. Kaffe på terassen og højt humør.

Vi sluttede af med at køre hjem til os, hvor vi åbnede gaver fra den nærmeste familie. Omkring kl.20 smuttede gæsterne hjem, og vi kunne synke trætte sammen. Sikke en dag. De næste to dage havde vi fri og kunne slappe af, og det gjorde vi så i stor stil. Og åbnede gaver, og blev overvældede, og er det sådan set stadig. Meget. Men nu som Hr. og Fru Lygum Siewertsen. Og naturligvis med stor opmærksomhed til de to borghunde og den lille, efterhånden ret store, Gajol Lygum Siewertsen, som gæster os om ca. 6-10 uger. En begivenhed vi glæder os rigtig meget til!

Så altså, alt vel her. Bloggeriet har stået lidt på stand by, da jeg ikke rigtig følte, jeg havde så meget at blogge om. Jeg lover bod og bedring, og skal nok blogge lidt oftere nu, om mit nye liv som borgfruen Lygum Siewertsen. hende der fodrer drager i baghaven, drikker masser af kold mælk og har en særdeles møvende gajol boende i sig;-)

Jeg er blevet til.....

en radiator, der ikke kan sove!

Selv mine ventebukser strammer! Og gajolen er kun lige blevet 25 uger, hvad skal det dog ikke ende med? Ja, jeg mener, det er jo ikke rigtig acceptabelt, at jeg sådan render rundt uden en trevl på kroppen, vel? Hvor finder jeg tøj om to måneder, tre måneder? Aner det ikke.... Der findes jo trods alt familietelte, så alt håb er ikke ude.

Gajolen og jeg er sendt i aktivering af kommunen. Vi fik ikke det journalistiske kursus, som gav relevans for fremtiden, eftersom jeg starter egen virksomhed i 2008, men derimod kom vi på jobsøgningskursus, så hver morgen gennemgår vi jobstillinger sammen med andre ledige. Sjovt og kedeligt. Mest fordi jeg jo ligesom ikke skal ud og have job. Går fra ca. 1 maj, kan næppe nå et job inden da. Det skulle da lige været et job som radiator eller sælger af telte;-)

Jeg skal virkelig vænne mig til, at min krop ikke længere vil sove rigtigt. Det er lidt svært, men jeg har jo ligesom ikke noget valg. Der er selvfølgelig ting, jeg kan gøre, for at bedre tilstanden. Fx. masser af motion, det skulle trætte. Varm mælk om aftenen, det skulle hjælpe. Eftersom jeg ikke kan gå rundt som zombie, jeg mener, den tid kommer jo sikkert til sommer, jeg er jo ikke dybt naiv;-), ja så har jeg nu fundet en anden løsning. Jeg kan ikke sove om natten, basta. Sådan er det bare. Og eftersom jeg ikke kan sove om natten, ja så kan det jo være ligemeget om jeg tager en ordentlig morfar, når jeg kommer hjem fra kursus, ik, for det laver jo ikke om på noget.

Var ellers begyndt at holde mig fra de der morfar´er, eftersom jeg jo hellere vil sove om natten, men nu har jeg så fundet ud af, at jeg alligevel ikke kan sove om natten mere, så nu tager jeg mig en ordentlig skraber om eftermiddagen, og ved du hva´? Det gør mig bare så glad og tilfreds;-) Så må jeg sgu´se dvd eller læse om natten;-) Og huske, efter kursus, ikke at lave planer om morgenen og formiddagen.

Så jeg skal til at være natteravn, interessant, ik;-)

Ud med græsenken, ind med kræs og hygge;-)

En lang uge som græsenke er endelig forbi, om et par timer er "gemalen" her igen, og aftenen står på hygge med gode bøffer, rødvinssauce, lynstegte champignoner og asparges, samt ovnstegte kroketter. Tror såmænd endda der er slik og sodavand på programmet idag, det er så længe siden, så det er fortjent:-)

Gajolen er i den grad blevet virkelig, den sparker på livet løs hele dagen, maven har i den grad manifesteret sig som voksende og mere og mere i vejen, men hvor jeg elsker den. Det er skønt at have sådan en gravid-mave;-) Og man har en god undskyldning, for at købe nyt tøj, nemlig ventetøj:-)

Vi kan snart ikke vente på vores lille gajol. Vores kontor skal inddrages til børneværelse, og derfor bliver det sådan et par uger før termin, at vi indretter det, for vi skal jo ligesom bruge det til det sidste. Jeg glæder mig til den dag, hvor Stokkesengen og puslebordet kommer hjem, og vi skal til at flytte reoler, skrivebord og stor PC-skærm væk, og derpå ind med alt børnegrejet. Gajolen har lige fået sin første bamse, katten Sasha, og hvor var det bare fedt, sådan at gå ud og købe noget til gajolen, det gør det hele lidt mere virkeligt og nært. Og som jeg netop har sagt til kæresten, der sidder i Mazdarinaen på vej hjem fra Århus, "Det er lige om lidt", og i guder, vi kan næsten ikke vente med at pusle, synge og nusle. Men vente pænt, ja det må vi jo altså, for gajolen er jo slet ikke sådan helt "køreklar" endnu...

I morgen går turen til Babysam i Næstved. Vi har hørt at deres udvalg i barnevogne er lidt større, og nu er det på tide at se de barnevogne efter i sømmene, ja for valget skal jo snart træffes, for vi har jo tænkt os at sende den famøse liste ud i udbud, og se hvad vi kan spare. Netop derfor skal vi også vælge en anden vogn udover den Odder, vi er faldet for, for der er en forhandlere, der ikke forhandler Odder. Jeg vil tro, vi ender op alternativt med en Emmaljunga, men nu ser vi, det er jo derfor turen går sydpå. Samtidig kan vi så lige smutte ind til de kommende bedsteforældre, de vil sikkert gerne beundre maven;-)

Søndag står den på brunch og Brøndby-kamp, det blir´hyggeligt;-)

Skal du noget spændende i weekenden?