mandag, oktober 30, 2006

Teori-hurlumhej

Kan du huske det? Da du tog kørekort, og du skulle til teoriprøve?

Jeg står der lige nu. I tværsilden hvor der læses teori, tages tests, og hvor jeg minder meget en, der er maniodepressiv, enten er det livet bare helt vildt cool og det vildeste trip og jeg er den fedeste personlighed, I have ever met, eller også har jeg lyst til at gå ud og drukne mig i terassens største vandpyt. Know what I mean?

Jeg skal op onsdag, har lige været med min kørelærer inde i City, ilddåben på Nørrebrogade og andet sjovt i myldertid. Min søde kørelærer siger, at det er meget nemmere til teoriprøven hos politiet, end det er, når man øver derhjemme, men jeg vil gerne høre det fra dig kære blogger. Hvordan var det? Og hvordan var din oplevelse af, i det hele taget at tage kørekort? Hvordan med selve køreprøven, havde du lyst til at myrde den motorsagkyndige?:-)

Jeg er faktisk ikke nervøs for teoriprøven, det minder jo om en reel eksamen, men køreprøven derimod, den giver mig allerede sommerfuglen i maven lige nu! Hvor lang tid gik der, fra du var til teoriprøve, til du kom til køreprøve?

Jeg venter i spænding på lidt feedback:-)

fredag, oktober 27, 2006

Bruce Springsteen billetter til salg!!!!

Er du en af staklerne, der ikke fik billetter til Bruce Springsteens koncert i Parken på lørdag? Så er her et unikt tilbud.

Vi var så heldige at få fire billetter til koncerten, men skal kun bruge de to af dem, så vi har to billetter til overs til koncerten og vil gerne sælge dem til en ægte fan. NB: Ikke til videresalg, kun til dig, der vildt gerne vil ind og høre bossen!!!

Send en mail til grith@bookworm.dk og byd ind på billetterne.

onsdag, oktober 18, 2006

Den store Brøndby-date

Jeg er inviteret på date, nemlig ja!

I aften drager vi hen, vi naive fans, for at se Brøndby spille mod Silkeborg. Lad mig med det samme sige, hvis de ikke vinder i dag, går jeg i fan-karantæne. Helt bestemt. Nu vil vi altså se noget godt fodbold. Er stadig meget skuffet over kampen i Frankfurt. Det var skuffende at være på fire hjul i så lang tid ( 10-12 timer ) for at se BIF få bank....

Men jeg er naiv. Jeg tager afsted. Håber, krydser fingre. Og vender tilbage hæs og bustet. Med maven fuld af brunsviger. Og, for der er et og. Jeg skal på date! Yes, sir. Kæresten har inviteret mig på efterfølgende Bøf Bearnaise i klubhuset. Det er ikke at kimse af. En date, til travle, travle mig redaktør/iværksætterbogorm. Det er unikt. En stor aften venter forude. Og nu vil jeg snart klæde mig i gult og begynde at håbe....

Kryds finge, vil I ikke nok;-)

søndag, oktober 15, 2006

Bogormens temmelig kulturelle weekend....

Har rent kuller nu, kultur klimper rundt på øverste etage. Det larmer det stads. Larmer af lutter gode oplevelser...

Fredag bød på virvar-bogormen, der fik gjort rent før gæsterne fra nordsjælland arriverede. Lækker gryderet med knasende, varmt brød blev indtaget sammen med lækker Barolo, og indad, indad til byen gik det.

Hurlumhej i taxa til Blågårds Plads, med fakkel i hånd sammen med et hav af mennesker over på Assistens Kirkegård, til digter-agtig rundvisning, med et twist af gravrøvere og gys. Men alt, alt for mange mennesker. Man burde dele det ind i hold til næste år, for det er noget af et tilløbsstykke. Med rette, for interessant var det.

Videre på gåben til Forum, susen med Metroen til et myldrende Kongens Nytorv, og igen på gåben mod Kastellet. På vejen kom vi lige forbi Torvehallerne, der bød på noget lækker krebs og en meget fascinerende æble-frugtdrik. Mums.

Kastellet bød på gåtur ved vand i måneskin. Meget romantisk. Passende sted at fri til sin elskede, hvis sådan noget skulle falde mandspersoner ind. Hrm....må vist lige huske at fortælle kæresten den slags en anden gang. På Kastellet gik det rundt på bumlende brosten, fra sted til sted, bla. i et værelse til 2 familier eller 6 soldater, til arresten og til selve fængslet. Spændende, bestemt.

Vi begav os hjemad på meget trætte ben. Så trætte af en taxa blev prajet og efter et par skåle med knas, lidt øl og et par spegepølsemadder, kom vi i seng klokken sent.

Lørdag stod i arbejdets og Matadors tegn, of course:-)

Søndag har vi råhygget med brunch på Cafe Ciré, vores gamle stamcafe i Valby. Herfra gåtur til Zoo, hvor vi igen fik erhvervet os årskort, tak! Nu er vi vel hjemme igen, fodbolden venter lige om hjørnet og der arbejdes igen, nu med cappucino on the side. Smukt vejr, skøn weekend, og med Kate Bush der toner ud i rummet, ja, kan det så blive bedre?

Jeg tror det ikke.....

God søndag til alle i blogland:-)

torsdag, oktober 12, 2006

Stamcafeen.....

Der er ikke noget så godt som en stamcafé. Det er vigtigt. For mig anyway.

I går bød på møder af diverse slags, opslidende, det ved vi alle. Heldigvis bød dagen også på lidt hygge sammen med manden i mit liv. Vi hyggede os mellem møder på café boyd.nu i Rødovre Centrum. Det var tiltrængt og godt, som sædvanligt. Deres sushi og sticks kan varmt anbefales. Og i særdeleshed deres økologiske æblesaft. Slurk.

Bagefter snuppede jeg så lige et 3 timers møde i tupperware-regi, så var jeg også som en gang overkogte kartofler, lige til at smide ud....

Nå men, uden boyd.nu og æblesaft, var dagen nok ikke blevet så god, som den dog erindres i dag, så prøv det.

Har du iøvrigt tænkt over om du skal til kulturnat? Hey, hvis ikke, så gør det lige:-) Mere herom senere....

søndag, oktober 08, 2006

Solgt til stanglakrids, helt og aldeles...

Jeg er lige til at købe for 50 ører, hvis altså julemanden eller tandfeen kunne bringe mig en af disse lækre tasker!

Inspireret andetsteds blev jeg ledt på vej, ned af syndens sti. Jeg kan hverken hvile eller spise, før jeg ved, at en af disse er på vej med posten. Suk og atter suk.

Desværre er der sat hold på budgettet, min føs´dag er først om 1½ måned og jul synes så langt borte. Og kæresten synes at en tusse for en taske, er dyrt. Tsk. Mænd bliver aldrig klogere... De forstår stadig ikke, at belønningen langt overstiger udgiften...

Mine yndlinge er "Little Women" og "Great Expectations" - hvad er dine?

Søndags-Morgenstund.....

har havregrød, morgenkaffe og søndags-berlinger i mund.....

Og så de Sorte Heste, naturellement....ingen søndag uden. Crazy og sort, præcis som jeg elsker det.....

lørdag, oktober 07, 2006

Bogstavs-maraton med efterfølgende kræs...

Lørdag. Burde være hygge-nygge dag. Istedet knokles der. Bevidstheden siger mig noget om at stille andre tilfreds. Være seriøs. Være flittig. Det er ok. Men min lille djævel på skulderen siger; "Come on, slap nu af, pjæk, pjæk, pjæk!"....

Jeg bekæmper den. Vil bare være flittig og arbejdsom, selvom jeg jo også skal tage vare på mig selv og huske at hygge mig i weekenderne. Javel, det må så blive efter et meget tiltrængt upload på www.bookworm.dk

Ved jo også, at tilfredsheden følger senere, selvom jeg lige nu egentlig hellere ville slænge mig på sofaen med en god bog. Virkeligheden er, at jeg sidder her med over 130 anmeldelser, kodet, sat op, og databasen råber og skriger på dem. At fatte sin hjerne, fokusere og få det klaret. Yes sir. Også et nyhedsbrev og diverse gode artikler skriger på at blive gjort klar. OK, OK, nu skal jeg være der.

Kender du det med den gode arbejdsomme og milde engel i fight med den lille, røde djævel?

Forude venter dog kræs. Når dagen har budt på arbejde, og jeg ender med ømme øjne og en nakke/ryg der har set bedre dage, ja så har manden min lavet lækker bøf med dejlige sauce, og ovnfad med kartofler, champignoner og soltørrede tomater. Man får sikkert også skænket et dejligt glas rotwein. Hurra for ham.

Så tændes der for telly, og matador toner frem. Roen sænker sig. Og aftenen sluttes af med endnu et afsnit af "Lost". Er ved at gense sæson 1, før jeg kaster mig frådende over sæson 2. Derefter synker jeg så ned i det bløde og en masse timers hvile venter inden en arbejdsom søndag - hvor der dog også skal kræses kage til svigerforældrene, der kommer til kaffe/kaffe-eftermiddags-hygge, så ikke alt er arbejde:-)

God weekend derude!

torsdag, oktober 05, 2006

Her har I mig tilbage.....

Ja. I fin form endda. Travl som en blomsterbi i solskin og varme, og trods livets bakkedale stadig med humøret intakt.

Livet er forunderligt og overrasker mig konstant. Min skæbne har budt på forhindringer i bakkeforløbet de sidste 3-4 måneder, og det er gået op for mig, at jeg åbenbart skal testes gevaldigt.

Så ok, come on. Så gi´mig de hak, de knubs, lad mig klatre over selv de mest kradse forhindringer, men du får mig fandme ikke ned med nakken, kære vorherre! Eller hvem pokker du nu er, Thor, Odin, whatever, der skal godt nok mere til! Og nu vil jeg helt ærligt gerne bede om et par ugers lutter lagkage ok?

Imens jeg forcerer diverse bakketoppe, tårer tørres, smil skabes og solen stadig skinner, og mine sent-plantede-sommer-blomster åbenbart alligevel titter frem, ja så har jeg jo travlt med min kommende virksomhed. Jeg starter en konsulentvirksomhed med speciale i litteratur, og med www.bookworm.dk som underafdeling, til november, om alt vil det.

Jeg sælger også tupperware på livet løs, og storelsker det. Det gør andre åbenbart også, for sælges gør det, og hyggen blomstrer alt imens kataloger gennembladres, og der snakkes plastikbøtter, jamen er livet ikke bare sjovt:-)

Jeg er også kæreste, datter, "svigerdatter", veninde og hundemor til to. Favner det hele, prøver at få tid til det hele, og forundres konstant over mit eget overskud, og de kompetencer jeg åbenbart ligger inde med.

Der snakkes med den kære nabo over hegnet, der kigges til solsikkerne, plænen klippes. Tv´et tændes for at se Orange County, når alle afsnit er slugt, så ankommer Lost Season 2, og jeg klapper i mine fedtede hænder, dagen er reddet og feberen kan igen blusse.

Livet er bølgende dale, men egentlig også ret fedt. Lad os lige lade dettte øjebliksbillede stå et øjeblik, jeg kan få seriøst brug for det om et par uger.

Så hey out there, kram dig selv og modtag et smil fra moi.