Der er iværksættermesse i Forum denne fredag og lørdag, så går du med en lille iværksætter i maven, eller er du nystartet, så kunne det være, at messen kunne give dig nye ideer.Du kan også kigge ind til Cph Female Business, iværksætterkurset hvor jeg går, for måske du også går ledig og har en god idé du gerne vil realisere? Standnummer kan jeg ikke lige huske, men det er til at finde ud af på messen. Ses vi?
Man kan rent faktisk føle sig misforstået af hele verden, næsten da. Og det kan også lade sig gøre, at man ikke bliver mødt, som den man er lige nu, eller der hvor man er lige nu. Ikke bliver forstået. Omsorg, hvad er det? En by i Rusland? Eller en lille bygd på Grønland? Jo, helt sikkert.Det var bare slet ikke gået i mit gamle liv, det her stunt. Jeg tror, jeg skal have formuleret en klage til forbrugernævnet: "Undskyld, jeg vil gerne have byttet mit liv, eller evt. opgraderet det, til en federe og nyere version".
så forbandet ensom man kan føle sig, i et virvar af engagerede og varme mennesker. Tænk at føle sig som verdens sidste beboer, på toppen af Mount Everest, i en snestorm. Og helt umenneskeligt, så at skulle på motorvej for første gang, i myldertid, i pisseøsende regnvejr. Røvbanan. Kort og godt.Bare ikke lige min dag, vel....Bare ikke lige min måned, vel....Bare ikke lige min sommer, vel....
så tro om igen!Overskriften på mit liv lige nu. Troede jeg, det var nemt? Ville det blive nemt? Nej, ikke just. Men jeg troede egentlig, at jeg var over det værste. Det er jeg måske også. På sin vis. Og alligevel ikke. Læsset væltede i fredags, og lige siden har jeg været yderst sårbar og ustabil. Der har ikke været langt til tårer, og jeg har følt, at hver dag var en vandring i tristhedens dal. Ikke just nogen optur, men en nødvendig og naturlig reaktion som jeg ser det. Det der trænger sig på skal ud. Sådan er vi mennesker skabt, sådan er vores psyke bygget op. Og ud kommer det. Om jeg vil det eller ej. Om situationen passer til det eller ej. Jeg har mistet min kontrol. Jeg reagerer i stedet. Uanset om jeg er hjemme eller ude. Det er både skræmmende og grænseoverskridende, men igen, sikkert en nødvendighed. Jeg tror på at det er sundt, men det gør det ikke mindre hårdt. Jeg forstår min proces, men det gør det ikke nemmere. Jeg bilder mig selv ind, at jeg er ved at hele, at jeg er godt på vej, at det hele bliver nemmere lige om lidt. For helt ærligt, jeg befinder mig måske ikke længere i helvede, men flammerne slikker mig godt nok op af ryggen, og kontrollen tager livsglæden på ryggen, griner mig lige op i fjæset, og flyver sin vej. På store blafrende vinger, der vælter mig omkuld øjeblikkeligt. Endnu engang. Forladt i flammernes dal slår jeg opgivende ud med armene, og håber at der kommer en eller anden forbi. En der kan give mig et lift ud i solen. Der hvor fuglene synger og mit gamle liv stadig befinder sig. Det synes så uendeligt langt borte, og jeg er alt, alt for træt til at blaffe lige nu.
Mine adidas-sandaler har her til morgen forvandlet sig til lakrids-sandaler! Noget så tarveligt skal man lede længe efter, og når jeg kommer hjem i eftermiddag, må jeg have en alvorlig disciplinær snak med dem! Og stuearrest, naturligvis, ingen tvivl om det...
Ja, det har jeg sådan set besluttet mig for at det er! I dag begiver min kørelærer og jeg os på en tur i rundkørsler og til trafiksanerede områder, og jeg har bare bestemt mig for, at jeg vil være skide god idag, basta! En stor gulerod venter forude, for bagefter skal jeg hjem og inspicere mit nye golfsæt, som kæresten har været ude at hente. Så idag kan både byde på rundtosset hurlumhej og smadrede ruder på naboejendommene...Er du til rundkørsler eller golf? Eller er du bare i god humør?
væggene, svømmer hen af gulvet, og klapper eksalteret i de imaginære hænder! Bogormen har denne salige dag fået eget golfsæt! I dag golfsæt, i morgen egen virksomhed, tsk., hvad skal det dog ikke ende med!
Scenariet udspillede sig vådt i dag. Som for så mange andre. Bogormen krøb ihvertfald i læ under Langebro. Det væltede ned med regndråbe-elefanter. Med headset og musik overalt ventede bogormen således. Snart stilnede regnen af, og det gik mod Brøndby. Kort efter kæmpebygen tonede Garbage og "I´m only happy when it rains" frem, og det morede bogormen sig da lidt over. Hvordan er det med den der lykke? Er vi kun lykkelige når alt er perfekt, eller kan lykken danne sig i fragmenter? Det kan den hos undertegnede. Da jeg cyklede der i regnen og senere blev tørret i solen, slog det mig, at man godt kan være lykkelig, selvom man er ulykkelig over andre ting i sit liv. Lykken kan smile fra den ene side, og der kan være elementer af succes i ens liv, mens skyggesiden indimellem viser sit ansigt. Og faktisk synes jeg samspillet mellem disse to er ok, for det er jo i modgang at vi vokser som mennesker og udvikler os. Dermed ikke sagt at jeg kun er lykkelig når det regner, men sagt på en anden måde, lykken kan faktisk gå op for en, når man cykler der i regnen, og så har man da også fået noget ud af den byge. Ja tænk, det er ikke kun blomsterne og græsset der får gavn af regnen, i dag strømmede der også lidt lykke ned gennem dråberne til mig.
Et par tanker faldt i går min vej. Ja, det hænder altså, temmelig meget disse dage. Og spørgsmålet er: "Er jeg ved at udvikle mig til en mand?" Skræmmende tanke, ikke sandt...For faktum er at jeg indenfor de sidste par måneder er begyndt at:a. Iklæde mig Brøndby-trøje, tage på stadion, spise pølser og brunsviger, drikke øl og råbe og skrige som en vanvittig.b. Tage kørekort, og har dermed en udpræget interesse for biler, hastighed, færdselsskilte og især diverse tilhørende bandeord.c. Spille golf! Og fik igår min første bag med tilhørende 6 køller. Var stolt som en pave og var helst kørt afsted til Smørum og havde golfet hele aftenen/natten.d. Deltage på iværksætterkursus og springer indenfor de næste måneder ud som selvstændig erhvervsdrivende med virksomheden bookworm/ booktelligence/ kært barn har mange navne, og mangler hermed bare attachemappe og jakkesæt med kvindeligt snit.Hrm.....og her er det så at jeg bliver dybt taknemmelig over at jeg: a. Stadig har bryster og andet feminint udstyrb. Og temmelig mange hormonsvingningerJeg kan vist ånde lettet op, det ser ud som om en invasion blot er forsøgt, men slået fejl, for nu....
Fra i dag og seks uger frem skal bogormen tidligt op mandag til fredag. Skræmmende? Nej da. Skønt og herligt at der sker noget spændende, jep!Dags dato starter undertegnede, sammen med en række andre iderige kvinder, som en ud af 15 eller noget lignende, på Cph Female Business, et seks ugers iværksætterkursus. Kan jeg forestille mig, at jeg om seks uger står med en forretningsplan i hånden og er klar til at springe ud som selvstændig erhvervsdrivende? Svaret er et rungende ja!Joh, det kan jeg faktisk. Det er bare lige det med økonomien der ikke helt hænger sammen! Her vil enkelte sige, spring da bare ud i det. På dybt vand. Ja, ja, men altså, de dagpenge jeg har nu er jo gode, ikke sandt. De er et sikkerhedsnet. Men ja, man kan ikke både have sikkerhedsnet og svømme sammen med de vokse på det dybe. Man må vælge. Eller må man? Kan det tænkes at der findes en mellemvej?Har du gjort dig erfaringer med det at være selvstændig? Også i forhold til dagpengesystemet? Har du nogle gode råd til mig? Nå, jeg skal ind og pakke attachemapppen og stramme slipset....men inden da, et herligt smil til dig på den anden side at denne skærm, smil og lad regnvejrsguden til skamme på denne augustdag:-)
Grillhyggehalløjsa i går med 4 pragtfulde kvindemennesker runger stadig i mine ører og skyggerne af timers samvær blafrer i horisonten, jeg kan næsten høre de mange grin stadig hænge i luften.....Det var hygsomt, sjovt, dybsindigt og alt muligt andet. God mad, godt selskab, masser af snak og masser af sjov. Og denne oplevelse bekræfter mig så bare i, at når det kommer til venskaber og veninder er jeg bare så rig, så rig. Begavet til randen med fantastiske mennesker i mit kølvand. Mennesker der hver især er meget forskellige, men alle dejlige og fulde af gode egenskaber på hver deres måde. Mennesker der rummer så meget og er så spændende, der er masser af udforske og masser af ting at snakke om, personligheder at dykke ned i.Venskaber er altså en del af livets salt, og jeg har lyst til masser af timer boblende i venskabspølen, for det giver mig bare så meget, giver mig lyst til at give en masse til andre og får det bedste frem i mig!Hvor er jeg bare heldig! Begavet med venskaber der på mange måder giver mit liv så meget mening! Tak og smækkys og kæmpekrammere til alle mine dejlige veninder, dem der var her og dem der ikke kunne komme, I er sgu´for dejlige!
Så fik naboen og jeg lige overfaldet Rødovre Centrum, yes, yes. Men jeg indledte besøget helt, helt forkert!Havde frygtet helt vildt shop amok, men et besøg i banken for at betale nogle regninger i starten af shoppingen, lagde ligesom en rimelig kraftig dæmper på mine handlinger. Damn, det burde du bare kunne have sagt dig selv! Aldrig, aldrig, indlede en shop-amok-dag med et dårligt-samvittighedsbesøg i banken, aldrig. Nu kan jeg sidde her og have rigtig godt af at savne alle de ting jeg ikke fik købt, sådan, så kan jeg måske lære det til næste gang!Til gengæld kan jeg også sidde her og glæde mig helt afsindigt til hygge-grille-spille-krokot-drikke-rødvin-og-måske-også-gin-og-tonic-i-morgen-slapperas-med-veninderne!
Snik snak dag. Dag i det grønne. Dag med forhåbentlig sol, men også gerne regn. Regn til græsset, regn til sindet, regn til at sidde indenfor og se TV, eller bare kigge på dråberne på ruden. Se dem rende, følge deres spor. Lige nu nydes solen dog.Det er dog primært snik snak-dag. Skal interviewes af www.bogmarkedet.dk om bookworm.dk til formiddag. Bliver spændende hvilken vinkel der kommer på det. Bagefter har jeg rendevouz med mine kirsebærlaurbær, de breder sig, ud, ud, ud, og der skal klip, klip, klippes. Mit hjerte græder lidt ved tanken, for disse buske er bare så smukke. Men de har ikke været passet i over 5 år, og er jo vokset helt ind i sig selv. Det skal ændres nu, nu skal de passes og plejes. Der skal nok også snakkes lidt med naboen over skellet, det er så hyggeligt:-) Det daglige fix af teoriundervisning rundes naturligvis også senere, ingen dag uden teori. Tænk at kæreste turde lade bilnøglerne blive hjemme, tsk.I aften skal jeg på date med "Alias". Har købt alle sæsoner på dvd, og glæder mig til at se dem alle. Så må det gerne regne og dundre. Buldre og brage. Varm te og tæppehule, hvor man kan skimte ud af sprækkerne når det er allermest uhyggeligt:-) Det er græsenketid big time.
Klip, klip, klip. Ukrudt og andet utyske forsvandt som dug for solen i går. Jeg var hård med beskærersaksen. Som klippede jeg de sidste mange uger ud af mit liv, gid jeg kunne... At være effektiv, at få noget fra hånden. Det hjælper. Både på fysikken og på tilfredsheden ved dagens slutning. Også lidt på øverste etage. Ritch, ritch, ratch, hvor blev alt det grønne af? Det røg ud. Sammen med endnu en dag fuld af tanker. Haven blev mere og mere luftig, mens ham den sødeste lavede hegn sammen med naboen. Stædig som jeg er besluttede jeg mig for at få de sidste frø i jorden, mange af dem kunne plantes til juli. Selvom jeg ved at blomsterne nok ikke når at titte frem, ja så skulle jeg bare have prøvet det af. Sådan er det at være ny haveejer. River i jorden, mærker den dejlige duft af natur. Tager overspringshandlinger indendørs for at læse teori, og består for første gang en prøve i første hug. Det der med kørsel på motorvej og motortrafikvej, det har mor her bare tjek på, søster.Flere pæle sættes i jorden af mændene i nummer 6 og 8. De sveder, bakser, hygger sig helt gevaldigt. Imens fælder jeg tjørne og vidtberejste grene. Har det varmt. Har det godt. Så sætter aftenen ind. Vi spiser hos naboen, hvor den står på spaghetti og kødsauce, skønt. Vi har et dejligt afslappet forhold til vores naboer, det betyder noget. Vi ses, vi snakker, og jeg er sikker på at vi med tiden kommer til at se meget til hinanden. Naboens søn har i dag været min lille hjælper, han har vandet, revet, og snakket som et vandfald. Det gør de jo sådan nogle små. Jeg hyggede mig med det.Mørket falder på og bringer regn, bulder og brag med sig. Det er fascinerende at kigge på, dragende. Sådan et vejr er lige mig. Og vi trænger jo til det. Dag bliver til nat, og jeg kaster et kig på dokumentaren med pigerne på The Bunny Ranch inden jeg skal sove. Sex og nøgne damer flyder i stride strømme. Jeg undres. Ikke over lysten til sex og sanselighed, men nærmere over det, at nogle kvinder rent faktisk gør det arbejde med glæde. Det må være pengene, det lyder jo som om de tjener helt godt. Nu drømmer jeg. Drømmer mig tilbage til de sidste par dage hvor jeg har bestilt spil på nettet. Altså brætspil, familiespil. Jeg indrømmer, det er min store synd og jeg elsker spil mere end noget andet i verden. Sådan da. Hvad min søde kæreste så siger til det, når pakkerne begynder at dukke op? Hrm.... Nå hva´pokker, han er forberedt. Som jeg sagde til ham, "Lige nu, denne sommer, vil jeg bare gerne være glad, og hvis lidt spil og nogle røde terninger kan gøre mine dage bedre, så er det bare helt ok". Så nu venter jeg på at mine 12 gennemsigtige røde terninger kommer ind af døren. Godt at der kommer et par søde piger på besøg på lørdag til tøsegrill, så er jeg da vist nødt til at præsentere dem for de mange spil, jeg har fået bestilt de sidste par dage.Røde terninger, sejt ik´:-)Og hun sejlede ud på de røde terningers bølgende vande....
Rapport fra bogorme-sommerland, et sted i den danske, varme augusts-sfære...Vågner med øjne der ikke vil op. Den kæreste skal ud og spise brunch med gutterne. Får derfor serveret youghurt og kaffe på sengen. Er alt for træt til at danse af glæde. Kigger træt på morgentv. Vågner mere. Valget står mellem at sippe kaffe i sengen, men jeg enten a. læser ny og spændende krimi fra Camilla Läckberg, eller b. laver kørekort-teori. Teorien vinder og jeg begiver mig ud på overhalingens overdrev, mens hundene grynter i søvne på gulvet. Solen skinner. Jeg tænker på mine cherrytomater der er ved at få rød kulør, og mine ærter, der plantet sent, først nu er ved at komme op. Længes ud i haven, men er klart for doven til at stå op. Kan dog høre beskærer-saksen der råber og skriger på mig:-)Tænker en lille smule på de to små der ikke er mere, og faktisk aldrig var i særlig lang tid. Men de var mine, i mig. Håber de kigger ned på mig et sted, og glædes over at solen skinner på mig. Tænker på hvor meget jeg glæder mig til at lave et nyt lille barn, eller børn, sammen med ham den sødeste. Vi venter lige lidt endnu, skal lige sådan helt ovenpå. Skal lige mærke os selv og hinanden igen.Jeg holder ferie, min krop trængte og den øverste mentale sal råbte og skreg på det. Forsøgte faktisk at arbejde, men måtte opgive. Nu terper jeg 3-4 kørekort lektioner om dagen i stedet. Går i haven og beskærer. Der ryger ud, der gives luft. Faktisk lidt ligesom på den øverste etage. Husker på at vi snart skal på ferie, et wellness og golfslot i Tyskland venter os. Det bliver ren velvære og dejlig tosomhed. Og det falder på et meget tørt sted.Ha´en god dag derude i blogland, nu vil jeg gå ud og dusche mig selv igennem, få skyllet både legeme og tanker ned i afløbet, få renset momentet og trænge igennem til et nyt. Et grønt, have et, af slagsen. Buskene dirrer allerede af skræk, de ved jeg er på vej, men inderst inde ved de godt at de trænger til en studsning, en kraftig en af slagsen.
De fleste oplever at miste noget, miste en de holder af, miste lykken, miste håbet. At miste er en del af livet, således også af mit.Dette skulle være en lykkelig tid. Spændingens tid. Det skulle være tiden, hvor jeg her på min blog ville fortælle jer alle, at jeg venter mig, at jeg vokser, at jeg bliver tykkere, at hormonerne farer rundt i mit univers og gør mig skør. Sådan skulle det desværre ikke gå.Jeg vil gerne være mor, min kæreste vil gerne være far. Vi længes efter at blive forældre. Meget. Og var så heldige at den første måned vi virkelig sådan intensivt forsøgte os, ja, tænk, der bliver jeg gravid. Det er utroligt. Et lille barn, en undfangelse, er et mirakel. Tænk på selve processen, det er jo helt vildt. Jeg var gravid. Det var fantastisk. Jeg vil ikke gå fuldstændig i detaljer med forløbet, men sagen var at jeg pludselig en dag fik jeg en blødning, og var dybt ulykkelig sikker på at jeg havde aborteret. Timerne inden akut undersøgelse var lange, og jeg var helt fra den. Men sorg vendtes til lykke, da vi fik beskeden at alt så fint ud, og at jeg bar på et fint lille foster. Ulykke vendte sig til glæde igen. Jeg trak vejret igen. Familien fik besked, alle var lykkelige, det var fantastisk.14 dage efter til en ekstra kontrol blev verden så slået i stykker igen. Om vi vidste at der var to? Øh, nej! Nå men altså, der var to, men det så ikke godt ud. Alt blev sort. De kunne dog ikke sige noget med sikkerhed, vi lod endnu en uge gå og ville så tage stilling efter en ny scanning.
Den uge var en af de frygteligste i mit liv, jeg var så ulykkelig, et nervevrag. Ugen gik og desværre var det samme triste besked. Enæggede tvillinger der var gået til pga. en kromosomfejl i ægget. 2 små fostre der lå der helt stille. 2 små fostre der nu ikke er mere. Jeg prøver at sunde mig, prøver at komme videre. Tårer er grædt, ulykken har kradset sine mærker i mig, men det værste er nu forbi. Jeg er jo top frugtbar, det gik jo stærkt med at blive gravid, og min krop gjorde alt det rigtige. Det kan den gøre igen. Om lidt tid. Først skal vi lige sunde os og komme ovenpå igen, acceptere det skete, acceptere at vi altså ikke skulle have de dejligeste tvillinger til februar. Nu må vi sætte forhåbningerne til, at et sommerbarn har lyst til at dukke op her på matriklen, med vores hjælp naturligvis:-)Det hjælper at sætte perspektiv på sin sorg, for 20 % af alle graviditeter resulterer i abort. Mange har prøvet at miste. Nogle tidligt, andre sent. Jeg ved at jeg skal være taknemmelig for at vi mistede så tidligt, for at kroppen selv kunne regulere noget forkert fra. Jeg ved at andre har prøvet det der er meget værre. Jeg er blevet forskånet. Men jeg har stadig mistet, og skal også have plads til min egen sorg. Vi har mistet, men livet skal gå videre, nu blot på en anden måde, med en ny erfaring. Efter mørke kommer lys. Efter sorg kommer glæde. Jeg venter ikke længere tvillinger, men har istedet fået to små engle:-)
Ja, altså man er jo høflig, ikke, så bare lige for at advare alle: Jeg har første køretime i dag fra kl.11, bare en info til jer, der vil nå væk fra Københavnstrup området:-)
Hverdagstrivialiteter kan ikke kurere, at jeg har det af helvede til, men de kan fjerne fokus og gøre tingene en lille smule lettere. Og det gør de. Indtil videre.
Og jeg tror, det bliver både nervepirrende og sjovt, denne første køretime. Og sjov er noget, jeg ved gud har brug for lige nu, så kom bare an sjov!
hvor er jeg bare trist og ked af det. Og helt magtesløs. Intet er op til mig. Jeg kan kun vente, og være trist. Vente på realiteterne. Sukke. Vænne mig til nye forhold, og nye planer. Fuck, hvor er det bare for tragisk her i min lille verden. Glæde er afløst af noget der ligner sorg.Send mig et kram en eller anden! Send mig et mirakel eller to. Også gerne en smuk regnbue.
Dejlig sommernyhed. Bossen runder Danmark i oktober 2006. Billetsalget starter på mandag på billetlugen.dk, gud bedre det, og i Fona-butikkerne landet over. Så må man jo koordinere købet, og håbe at man er heldig:-)Fona får helt sikkert sin kamp med mig:-) Og billetlugen med kæresten! Puh ha, vi krydser fingre og sveder i sommervarmen.Det er sommer, det er dejligt, nu skal de sorte skyer over mig bare forsvinde i en ruf! Jeg har brug for en masse krydsede fingre til noget helt andet, så kryds og håb for mig, tak. Jeg venter på et mirakel.
Der er masser af ord på sinde, men få af dem kommer ud på bloggen lige i øjeblikket. Måske er det bare sådan min sindstilstand er lige nu, måske skyldes det restriktioner, forhindringer. Måske skyldes det livet. Regnen der siler ned.Om et øjeblik vælter de der ord sikkert ud igen, sommersolen skal lige varme mig, så er jeg der igen.Indtil da nyder jeg regnen der siler ned, og Thor der svinger med sin hammer. Tiden som græsenke, det faktum at jeg skal starte på teoriundervisning til kørekort i aften, og mine basser der ligger og sover, så afslappede som kun hunde kan være det. Og så burde jeg grifle på en artikel om ferielæsning, hvilket jeg vil gøre nu!Kan du også have problemer med ord der gerne vil ud, men ikke kommer det? Og nyder du også sommerens silende regn? Tomaterne bliver så glade:-)
Der er iværksættermesse i Forum denne fredag og lørdag, så går du med en lille iværksætter i maven, eller er du nystartet, så kunne det være, at messen kunne give dig nye ideer.
Man kan rent faktisk føle sig misforstået af hele verden, næsten da. Og det kan også lade sig gøre, at man ikke bliver mødt, som den man er lige nu, eller der hvor man er lige nu. Ikke bliver forstået. Omsorg, hvad er det? En by i Rusland? Eller en lille bygd på Grønland? Jo, helt sikkert.
så forbandet ensom man kan føle sig, i et virvar af engagerede og varme mennesker. Tænk at føle sig som verdens sidste beboer, på toppen af Mount Everest, i en snestorm. 
så tro om igen!
Mine adidas-sandaler har her til morgen forvandlet sig til lakrids-sandaler! Noget så tarveligt skal man lede længe efter, og når jeg kommer hjem i eftermiddag, må jeg have en alvorlig disciplinær snak med dem! Og stuearrest, naturligvis, ingen tvivl om det...
Ja, det har jeg sådan set besluttet mig for at det er! 
væggene, svømmer hen af gulvet, og klapper eksalteret i de imaginære hænder! 
Scenariet udspillede sig vådt i dag. Som for så mange andre. Bogormen krøb ihvertfald i læ under Langebro. Det væltede ned med regndråbe-elefanter. 
Et par tanker faldt i går min vej. Ja, det hænder altså, temmelig meget disse dage. Og spørgsmålet er: "Er jeg ved at udvikle mig til en mand?" Skræmmende tanke, ikke sandt...
Fra i dag og seks uger frem skal bogormen tidligt op mandag til fredag. Skræmmende? Nej da. Skønt og herligt at der sker noget spændende, jep!
Grillhyggehalløjsa i går med 4 pragtfulde kvindemennesker runger stadig i mine ører og skyggerne af timers samvær blafrer i horisonten, jeg kan næsten høre de mange grin stadig hænge i luften.....
Så fik naboen og jeg lige overfaldet Rødovre Centrum, yes, yes. Men jeg indledte besøget helt, helt forkert!
Snik snak dag. Dag i det grønne. Dag med forhåbentlig sol, men også gerne regn. Regn til græsset, regn til sindet, regn til at sidde indenfor og se TV, eller bare kigge på dråberne på ruden. Se dem rende, følge deres spor. Lige nu nydes solen dog.
Klip, klip, klip. Ukrudt og andet utyske forsvandt som dug for solen i går. Jeg var hård med beskærersaksen. Som klippede jeg de sidste mange uger ud af mit liv, gid jeg kunne... 
Rapport fra bogorme-sommerland, et sted i den danske, varme augusts-sfære...
De fleste oplever at miste noget, miste en de holder af, miste lykken, miste håbet. At miste er en del af livet, således også af mit.
Ja, altså man er jo høflig, ikke, så bare lige for at advare alle: Jeg har første køretime i dag fra kl.11, bare en info til jer, der vil nå væk fra Københavnstrup området:-)
hvor er jeg bare trist og ked af det. Og helt magtesløs. Intet er op til mig. Jeg kan kun vente, og være trist. 
Dejlig sommernyhed. Bossen runder Danmark i oktober 2006. Billetsalget starter på mandag på billetlugen.dk, gud bedre det, og i Fona-butikkerne landet over. Så må man jo koordinere købet, og håbe at man er heldig:-)
Der er masser af ord på sinde, men få af dem kommer ud på bloggen lige i øjeblikket. Måske er det bare sådan min sindstilstand er lige nu, måske skyldes det restriktioner, forhindringer. Måske skyldes det livet. Regnen der siler ned.