lørdag, marts 28, 2009

Fabelagtigt & fantastisk - intet mindre!

Efter en lang og meget frustrerende søgen efter min plads, efter med lys og lygte at have ledt efter den rigtige sti, min plads på arbejdsmarkedet - har jeg endelig fundet den!

Efter at have været til jobsamtale på en fantastisk stilling torsdag kl.14, fandt min nye chef mig i kantinen fredag ved 12.15 tiden, fik mig med udenfor og fortalte mig at stillingen var min!

Ikke siden jeg fødte min datter 5. juli 2007, 20.55 har jeg været så helt igennem lykkelig!!! Alle brikker falder på plads, og nu kan jeg endelig begynde at nyde mit liv, uden at skulle være frustreret over ikke at kunne finde min plads og få min anerkendelse. Jeg kan ikke beskrive med ord, hvor helt igennen fantastisk denne følelse er.

Jeg har i lang, lang tid ikke kunne mærke glæden i min mave, ikke kunne føle tilfredshed over mit ellers fantastiske liv, men det kommer nu, det kan jeg tydeligt mærke. Nu er der kommet en åbning, en plads til mig. Og jeg fornemmer at stillingen, chefen, afdelingen, det hele alt i alt, er gennemgribende godt og rigtigt. Stillingen er rigtig spændende, afvekslende og rummer rigtig mange udfordringer - og jeg kan ikke vente med at bidrage med alle mine blæksprutte-funktioner fra 3. maj.

Jeg tænker på mit nye liv og smiler, fordi det simpelthen bare er så rigtigt og fantastisk!

2 kommentarer:

Esther sagde ...

Hvor er det bare superdejligt, Grith!

STORT STORT TILLYKKE :)

Maria sagde ...

Kæmpestortgigatillykke til dig!