tirsdag, januar 30, 2007

Dagens dont.....

er ved at være overstået.

Tænk, at stå op 6.45 som arbejdsledig, ja, hva´gir´I?! Men faktisk er det sundt at komme op og komme igang. Efter 20 minutters workout ( ja, man må jo hellere være i form til fødslen ), bad, morgenfoder til basserne, gemalen og jeg selv, ja så tillod jeg mig lidt kaffesipperi og Go´Morgen Danmark.

Derpå lettede jeg mit voksende korpus, lavede lidt, vaskede lidt tøj og endeligt, en god gang rengøring af hele hytten. Kæresten arbejdede hjemme, og selvom det var rart, at han var her, så kolliderer han altså alligevel med mine dagligdagsrutiner. Nå, men efter sådan en omgang cleaning og washing værker en gravid krop, så jeg tror, mageligt og gladeligt, at resten af eftermiddagen tilbringes med sovende basser på gulvet og Orange County Season 3 i flimmeren;-)

I aften er der lakridskylling med stegte ris, smager så guderne synger, og bare rolig, det er ikke lakrids, men stjerneanis, men det smager som lakrids, og det er simpelthen så lækkert. Og så hopper håndbolddrengene frem på skærmen senere, spændende, ik;-)

Ingen kommentarer: