mandag, juli 21, 2008

Fortiden, fremtiden, nutiden, en æra rinder ud....

Så sidder man her. Det er ferietid. Sidste uge blev der knaldet ferie-best-time-of-the-summer af. Vi var både til føs´dag hos Olde og på miniferie hos famserne. Det var dejligt, var det. Nu sidder jeg så her.

Det er mandag til onsdag-tid, som ferietid for voksne. Hvor Langstrømpen skal i vuggestue, og hendes mor og far skal lave en masse herhjemme. Det bliver godt, og det er tiltrængt. Haven skal have et ordentligt løft, såsom i beskæring, flytning, klipning, rydning, ja ommøblering i det hele taget.


Det var barselstid, den er slut nu. Nu er det ferietid, og om 14 dage er det også slut. Først har vi lige to gange mandag-onsdag med forældrearbejde og den lille potte i vuggestue, derpå en torsdag-søndag gange to, med familiehygge, grillhyggebesøg, Knuthenborg-tur og ja, ture ud i det blå, leg i haven, leg på legepladser, og hvem ved, måske en picnic eller en frokost i det grønne, hvis vejret byder til det.


Nu er en æra ved at være slut, og det er på tide at bryde op, og finde på noget nyt. Jeg har gået hjemme i ufatteligt mange år, flere end jeg har lyst til at tænke på. Jeg har studeret, et dejligt og givende studie, der dog tog alt for mange år af mit liv, og endte med at placere mig som ledig, i et system, hvor rigtig mange søger de samme jobs, som jeg selv gør. De der, lidt interessant eller meget interessant for én fra Humaniora.


Kommunen har varslet at efter min ledighedsperiode på 4 uger, ja så vil de sende mig ud i løntilskudsjob, for at få mig igang. Til dagpengesats. Jeg vil gerne ud i et job til en ordentlig penge, men omvendt vil jeg også gerne i gang, så hvis det er sådan, det skal være, ja så er det der, jeg ender. Jeg løfter endnu ikke sløret for, hvor kommunen vil placere mig, men det er fra medio august ca. Indtil videre søger jeg med lys og lygte efter job. Har søgt en 30-40 jobs i de par uger, jeg har gået ledig.


En ny æra åbenbarer sig. En tid, hvor både mor og far arbejder, og den lille strømpe går i vuggestue. Det bliver rigtig dejligt, at komme ud på arbejdsmarkedet. Ikke sådan at forstå, at jeg aldrig har arbejdet, det har jeg jo. Jeg arbejdede en masse under mit studie, både hos andre og med egne projekter, men nu skal jeg for alvor smides ud i samfundets misk mask af timeantal og trætte øjenlåg om aftenen, og det er også bare helt på tide!


Det bliver en tiltrængt forandring:-) Og der skal jo ske meget mere på sidelinien, men meget mere om det, når jeg ikke går ledig mere, ik:-)


God sommer derude i sommerDK:-)


Grith - der skal tømme Netto og cleane hjemme, vælte haven og meget mere:-)

Ingen kommentarer: