søndag, juli 13, 2008

Sommer med jobsøgning, hjemlig hygge og en 1 år gammel Langstrømpe

Ordene har ikke været mange her på bloggen. Jeg har bare ikke haft lyst, simpelthen. Nu har jeg lyst, nu kan jeg mærke det bobler på, der skal skrives igen, og der skal helst jævnligt skrives, ja, nu er der behovet og lysten der.

Mange andre gøremål har opholdt mig. Opdaterer ofte Langstrømpens blog, der er jo en mormor på sidelinien, der gerne ser jævnlige opdateringer, så på en eller anden måde, glider det nemmere der. Og så er der jo facebook.com - ja jeg indrømmer det gerne, jeg er blevet noget så hooket, og skal helst ind hver dag og passe alle mine applikationer, mine venner og alt det der pjat:-) En rigtig facebook-addict, det er, hvad jeg er.


Der er sket så meget siden sidste indlæg, hvor vi jo holdt ferie i april. Vi havde det godt alle mand, det har vi stadig. Og nu holder vi såmænd ferie igen, 3 uger denne gang. Nora dog med et par breaks i vuggestuen, for hun elsker det jo bare, og det giver hende så meget mere, end at rende herhjemme sammen med mor og far.


Nora stortrives. Og selvsagt optager hun jo en meget stor del af min verden. Det er om hende, at mine tanker centrereres en meget stor del af tiden. Sådan er det, og sådan er det nok også naturligt. Den bette fis er jo kun 1 år, og det var iøvrigt en storslået fødselsdag:-) Nora har gået i vuggestue i 2 måneder nu, og hun er bare så glad for det, og elsker det hele dernede. Det har kørt godt lige fra starten af, så det var helt rigtigt set fra min side, at hun var SÅ parat:-) Hun var 10 måneder, da hun startede, var den yngste, og det er hun stadig. Nu er der så kommet en dreng på alder med Nora, og det er jo dejligt. De to er de eneste, der endnu ikke går. Det sætter en kontrast mellem dem og de andre børn, men men men. Her til formiddag tog Nora Langstrømpe sine første rigtige skridt. Det var så fantastisk at se hendes egen begejstring. Det var meget tydeligt, at hun havde opdaget noget nyt, hun kunne. Nej, tænk, det her kan jeg også, syntes hun at tænke. Og så jublede hun, jublede, simpelthen. Så rakte jeg hænder ud mod hende, og hun gik med sine små bitte skridt hen til mig. Siden har hun så ikke gjort det, men det er en god start:-) Nu sover hun, men lur mig, om vi ikke inden for de næste par dage ser mere til disse små skridt:-)


Jeg elsker simpelthen det barn. Uh ha. Kærligheden, den man ikke tror, kan blive meget større, den vokser stadig dag for dag, og jeg kan mærke, hvordan jeg bliver stolt på hendes vegne. Bliver stolt over at mit barn trives så godt. Hun er bare så selvkørende, og det en fryd, at andre end hendes forældre kan se det. Hun leger selv, kan selv, vil selv, underholder sig selv, samtidig med at hun elsker samspil og kontakt. Jo, hende har vi skam været heldige med, men selvfølgelig handler det også om, at vi har gjort det godt som forældre. Jo, det skulderklap vil jeg gerne give mig selv:-)


Jacob har været væk i 4 dage på cykeltur til Sønderborg. Det har da været 4 hårde aftener og nætter, det indrømmer jeg gerne. Dagene har jeg det nemt med, selv med en Langstrømpe på 1 år. Nå men i dag kommer han hjem, og det bliver helt rigtigt og dejligt. Jeg synes dog, det er synd, at han ikke så de første skridt. Ringede naturligvis straks til farmand for at fortælle det. Men han får nok muligheden vel hjemme igen.


De 4 dage er fløjet afsted. Jeg har travlt med at søge job, har gået ledig i 2-3 uger, og nu truer jobcenteret med at sende mig ud i løntilskudsjob. Vil jo rigtig gerne finde mit eget job, og få en rigtig løn udbetalt, men nu må vi se, hvad der sker. Først vil jeg nyde ferien, alt i mens jeg skriver ansøgninger. Sammen med et nyt job følger også opstarten på http://www.bookworm.dk/ igen, og det ser jeg meget frem til, er bare nødt til at være rigtigt i arbejde, for at kunne tage tråden om det selvstændige op igen. Kommer job, kommer råd, kommer realisering:-)


Vi har rigtig hygget os i de 4 dage, farmand har været væk. Torsdag havde vi besøg af Melanie og Marcus. Fredag var vi på udflugt til Byparken med Onkel Heidi, Tante Kenneth og Fætter Sabrina, dejligt sted og godt selskab, skøn legeplads ikke at forglemme. Lørdag overraskede MorMosterRanna os med et besøg, og hun overraskede i flere henseender, ved at komme med en skøn, omvæltende, overvældende nyhed . Vi hyggede, både sammen med Nora, i haven og inde, da vejret jo skifter hvert andet sekund. De voksne slængede sig i sofaerne og så "Det Gyldne Kompas", det var rigtig dejligt at være sammen med MorMosterRanna.


I dag har vi slappet af til formiddag indendøre. Der er blevet taget de berømte skridt:-) Og nu sover Nora til middag. Når vi har spist frokost, skal vi over til Onkel Heidi og co. Her skal vi hygge, slappe af, lege og sole os, og så støder farmand og hundenbasserne til senere. Det bliver en dejlig dag.


Næste uge byder på fødselsdags-frokost for Olde i Kolding og sejltur og besøg hos farmor og farfar, det skal nok blive både skønt og dejligt.


Solen skinner, livet er godt og jeg håber et dejligt job snart lander hos mig:-)


Grith

1 kommentar:

Julie_a sagde ...

Ja, stort tillykke med hende :-) Og jeg er ikke spor i tvivl om, at al den selvkørenhed osv bl.a. kommer af al den stimulans og kontakt osv hun fik i sin start med kolik og alt det. Det er nemlig typisk kolikbørn, at de ender med at være så seje og udadvendte og trygge.