søndag, januar 24, 2010

47 dages countdown

47 dage tilbage. Manden har fået lov at sove, og jeg forsøger at holde min tumling og min Spif tilfredse. Førstnævnte kræver, kræver, kræver og sidstnævnte bakser rundt, hæver mig døgnet lang og gør sig åbenbart klar til at komme ud. Trænger seriøst til en kop kaffe, lidt god morgenmad og noget facebook.

Senere stod Hr. Siewertsen så op, og havde fået indhentet lidt søvn. Dårlige nyheder betyder dårlige nætter, sådan er det jo bare. Vi havde en rigtig hygge søndag, hvor der både blev lavet lidt praktisk og hygget. Jeg påbegyndte ønskeseddel og behovsseddel til lillebror, hvilket altid er hyggeligt. Ved 16-tiden blev tomatsuppen sat til at simre, og den blev naturligvis god. Nu står den på bade- og puttetid, læsning om den sultne kålorm, og derpå skal de vokse have lidt film og krammehygge - vi trænger, da 2010 indtil videre har været ganske ubarmhjertig overfor vores familie. Modgang gør dog stærk, så vi lader os ikke så nemt slå af banen!

Ingen kommentarer: