Jeg elsker grøn allomin....

Det gør man, hvis man har et lille pus, der får maveballade pga. modermælkserstatningen - og grøn allomin så redder husfreden. Altså indtil videre. Nu skal man jo passe på med, hvad man siger...

Overskuddet er begyndt at melde sig. Tingene bliver nemmere efterhånden. Men der slides på nerverne, når lillepigen har ondt i maven og ikke vil sove, ikke vil noget som helst. Vi har siddet op med hende om natten og sovet. Vi har gjort alt, der er muligt. Kender alle tips og tricks i bogen. Fik i dag endelig fat i grøn allomin, og det har hjulpet indtil videre.

Men læs selv hendes beretning, den er sikkert mere troværdig end min;-)

Vi forsøger at holde døgnrytmen, forsøger at stå op efter hendes første morgenmåltid, forsøger at kombinere det praktiske med det afslappede, forsøger at lave sjov med hinanden, forsøger at være de bedste forældre, vi kan være, og det lykkes meget godt. Jeg tror faktisk, vi gør det godt.

Nu kan barselsbesøgene også godt begynde at komme, nu har vi åbnet op for besøg. Hvis vi er heldige kommer dejlige "moster" Ranna i morgen, Sus og familie onsdag, Maria, Rasmus og søkoen kommer og griller fredag, og søndag kommer farmor og farfar sammen med Marna. Fully booked. Men det er faktisk rart, så lang tid, det ikke bliver hver dag. Vi skal jo også have lidt ro sammen med prinsessen. Ro, hvor vi kan følge hende kigge på dukke Emily, kigge på os, sove i vognen, og meget andet. Det føles, som at have været forældre hele livet, som havde hun været hos os altid.

Nå, men der skal skrælles kartofler, jeg har ikke været i bad endnu, Tour´en kører og lige om lidt er det tid til grøn allomin. Gud, hvor er jeg bare blevet mor, syret ik;-)