søndag, maj 17, 2009

En weekend i maj 2009 forløber således....

Weekend fyldt med afslapning, besøg i det svenske, gensyn med folkeskolebuddy, arbejdstimer i Noras vuggestue og havearbejde - tilsat lidt Prison Break, engelsk vingummi, en forladt Grisling, boldkast-ned-i-telt-og-ud-igen, kotelletter i fad, rødvin og farverige nyvaskede kjoler, der blafrer i vinden, ah totalt i orden der!




Ellers alt prima. Voksne, barn og hunde trives. Vi savner lidt varmere vejr og lidt flere timer i døgnet, men sådan er der så meget.


Hverdagene flyver afsted med op og i tøjet, afsted på arbejde og i vuggestue, hjem igen og lave aftensmad og alt muligt andet praktisk. Ofte kan vi sidde ude og spise, og det er super dejligt. Weberen er også kommet i gang igen. Basserne tilbringer meget tid i haven sammen med Nora, de trives sammen og leger så småt en del. Når Nora er puttet sidder vi kvæstede forældre tilbage og kan ikke rigtig tage os sammen til meget andet end lidt pc/ eller tv-tid.



Weekenderne levner tid til lidt familie-tegnefilmshygge tilsat morgenkaffe i den store seng. Ren luksus. Ellers sampler vi weekenderne med social samvær med familie og venner samt arbejde i haven på alle de projekter, vi har der, med projekt-nem-have-med-mange-bede-der-skal-lægges-om-til-græs-areal. Indenfor er vi ved at forberede os på vores renovering af vores stue, hvor loftet skal ned, der skal males og gøres lækkert, før vi får vores nye sofa og spisestuebord plus stole hjem. En del gammelt ryger ud og nyt og lækkert ryger ind.



Ellers går tiden med at være en familie, både tobenede og firbenede. Vi nyder hinanden og hygger os, og Noras udvikling og leg fylder naturligvis en del, men det er fint kombineret med, at der er plads til voksne og hunde, så alt i alt får alle deres plads, og alles behov tilgodeses. Nora kommer på legeplads, i haven og meget andet, aktiveres og leges med, og tilpasser sig dagene som de er. Jeg tilbringer tid med veninder og går i biffen, på kunstudstillinger, shopper, passer Melvilleklubben og meget andet, og Jacob går til fodbold, planlægger cykeltur og ses med sine kollegaer.



Ellers har vi naturligvis travlt med at planlægge sommerens Europa-tur, som vi glæder os meget til. Vi kører over Prag til Kroatien, tager en afstikker til Venedig, runder af med Nord Italien og Østrig og hjem igen. Basserne skal passes og forkæles hos famserne, så dem er der også taget højde for.



Vi forsøger fortsat at få gang i www.bookworm.dk igen, men der levnes ikke mange timer i døgnet, så det skal planlægges godt, før det kaster noget af sig. Vi væbner os med tålmod!

I pinsen smutter vi en tur over til Olde, og ellers står sommeren i projekternes og afslapningens tegn. Farmor fylder 70 til september, og så påregner vi jo, at Nora Langstrømpe i sensommeren eller efteråret skal indlægges og have fjernet sine polypper, da hun har været kronisk forkølet siden efteråret, og vi har en mistanke om, at det skyldes dumme uhensigtsmæssigt placeret polypper.

Jeg er jo startet på mit nye arbejde som administrativ medarbejder i en afdeling, der har med jobafklaring at gøre. Det er meget spændende, og vi huser en del forskellige projekter for ledige, som jeg pt. er ved at blive introduceret for og sat ind i. En meget spændende stilling, som jeg er både taknemmelig og stolt over at være blevet udvalgt til.




Nå, græsplænen kalder, der er et par timer tilbage af søndagen endnu, og jeg har flittig Hans´er, Pelargonier og Dahliaer, der gerne vil pottes ud, tøj der skal hænges op - og ja, en lille potte, der vågner om lidt, hunde der gerne vil have sparket bold - og egentligt ville jeg også gerne selv smække fødderne lidt op og læse lidt videre i "Vindens skygge".



Ciao og hasta la vista fra casa Lygum Siewertsen

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

I want not agree on it. I think nice post. Expressly the appellation attracted me to study the intact story.

Anonym sagde ...

Nice dispatch and this fill someone in on helped me alot in my college assignement. Gratefulness you for your information.