tirsdag, marts 02, 2010

Bazooka - Giga - In Memoriam

Kl. 10.14 fik vores dejlige Bazooka fred, da tog hun afsted op til svigerfar/ farfar - oppe ved månen og stjernerne.

Det er en smuk dag at rejse på, sneen hvirvlede her, og solen er fremme i momenter. Hun har haft et langt hundeliv på 11 år, har været fræk og haft personlighed, har givet os så mange fantastiske oplevelser. Bazooka, den frække pige, der satte en ære i at stikke af, stjæle agurker fra famsernes drivhus, drille og fremfor alt spille bold - hun kunne spille bold i timevis.




Elskede lange gåture, elskede at være ved stranden, at bade i mudder, at lege med både Baloo og Nora, ikke at forglemme Folmer og Barkas. I det hele taget elskede Bazooka bare livet, og hun gjorde altid opmærksom på sig selv - hun var nemlig en snakker, så man vidste altid, hvor man havde hende. Hun var også en rigtig vagthund, og drev os ofte til vanvid med sin gøen, men sådan var hun - hun passede på sin flok.





Bazooka, vi vil savne dig helt, helt forfærdeligt - men vil sende dig og farfar en godnathilsen hver aften - for som Nora sagde her til morgen på vej til børnehave: "Bazooka skal ud at rejse" - ja og nu er hun kommet afsted, og vi skal vænne os til, at hun har fået fred for denne verden - men også huske, at hun lever videre sammen med alle dem, hun har kendt og holdt af - og jeg er sikker på, at de også spiller masser af bold deroppe - og der er drivhusagurker i rigelige mængder.





Bazooka, elsker dig forevigt - vi ses om mange år på den anden side - giv farfar en krammer fra os allesammen!

3 kommentarer:

Esther sagde ...

Kære Grith

Ved ikke rigtig hvad jeg skal skrive, men synes du skal vide, at jeg til fulde forstår din/jeres sorg over at have mistet Bazooka.

Masser af tanker

Grith Lygum Siewertsen sagde ...

Tak Esther, det varmer!

Randi sagde ...

Smukt skrevet om min yndlingshundeniece.
Bazooka var virkelig noget særligt og man blev altid i godt humør i hendes selskab :-)

Jeg forstår også jeres sorg til fulde og jeg vil selv savne hende frygteligt når jeg besøger jer næste gang. Kys!