søndag, november 04, 2007

Vælling, vekslende sind og rod

Nå, hvordan går det så her? Tja, det ved jeg faktisk ikke helt. Op og ned. Så er jeg glad, så er jeg trist, så er jeg irriteret, så er jeg træt. Mest af alt træt af at være mig, træt af at være træt, træt af at være utilfreds og ked af det.




Min sindsstemning veksler meget, og jeg kan ikke selv blive helt klog på, hvordan jeg egentlig har det. Svært at sige.





Men det går da frem med vores lille Nora. Noras mave var faktisk lige blevet helt god, hun havde rundet de 17 uger, og det var virkelig dejligt. Så dejligt, at vi besluttede at starte hende op på vælling. En god beslutning. Første flaske slugte hun grådigt, og sov som en sten;-) Hendes system reagerer dog en smule nu, men det er jo ikke så underligt. SP´en sagde, at det kunne tage 14 dage at få det stabiliseret, og det er fint nok.





Nu arbejder vi videre på at få måltiderne gjort hyppigere, uge for uge, således at vi til slut kan putte hende ved 19-20 tiden og lade hende sove til næste morgen, og ja, vi skal nok komme dertil, er optimistisk;-)





Skal selv starte hos Gaia-psykologen i morgen, det ser jeg frem til. Ser frem til at få renset ud indeni og forhåbentlig få lidt overskud igen, blive mit gode gamle jeg, mit gamle overskuds-jeg, sådan på sigt ihvertfald;-)





Nora er forkølet og får saltvandsdråber, det hjælper. Jacob og jeg har ondt i halsen. Mit hjem stresser mig, for jeg kan ikke nå alt det jeg vil, og mødregruppen kommer jo også her på et tidspunkt, og det gør mig i helt skidt humør. Træls at jeg ikke bare kan være tilfreds, men sådan er det jo bare. Et problem jeg kunne forestille mig, at rigtig mange slås med. Rod og uafsluttede projekter afspejler dog meget godt mit indre, men jeg vil ikke så gerne forbindes med at være en sjuske og et rodehoved. Øv....

En dejlig nyhed er dog at vi har fået købt stationcar, så vi kan komme afsted allesammen på én gang. 2 voksne, 1 barn og 2 hundebasser. En dejlig Volvo V40 blev det til, den er simpelthen så lækker at køre;-) Som nylig bilist er Mazda´en dog stadig forbeholdt mig, jeg skal jo lære;-)

Grith, med rod indeni og udenpå, øv...

Ingen kommentarer: