tirsdag, februar 05, 2008

Sum, sum, sum....

og sum, siger jeg, for jeg har travlt, og derfor er der stille på bloggen.

Det ærgrer mig dog, så jeg vil forsøge at gøre bloggeriet til en del af hverdagen, men det kan vise sig at være en svær prioritering fordi:


- Har sød, sød, sød 7 måneders Langstrømpe, der selvfølgelig tager min tid. Hun er dejlig, og fortjener alt det fra mig, som hun lyster. Barslen viser jo også sin ende efterhånden. Har lige skrevet Nora op til vuggestue/dagplejestart 1. juni, og vil egentlig gerne starte hende op i maj, men det bliver nok svært at få pasning. Den lille røver er jo begyndt at kravle, og det gik pludselig op for mig, at det med at holde hende hjemme i mors arme til hun er 1 år, tja, det tror jeg simpelthen bare ikke, hun stiller sig tilfreds med. Nej, hun skal da ud og have samvær med andre børn. Og så siger de kloge, at det er nemmest at starte de små op i pasning når de er mellem 8 og 11 måneder, så nu må vi se, hvad der sker.


-Har lagt vores rytme om herhjemme, så jeg står for al rengøring, tøjvask, indkøb, madlavning und so weiter. Dermed kan vi få en dejlig weekend hver weekend, og familietiden må være en prioritet. Men indrømmet, jeg synes, det er benhårdt. Men det er et valg fra min side.


Så med andre ord; jeg farer rundt og er konstant i gang. Synes også jeg bliver noget trimmet af det. Downside er så, at jeg er totalt træt hver aften, og det er knap så fedt.


Nå, men summa summarum; jeg skal forsøge at blogge noget mere, jeg mener, denne tid kommer jo ikke igen vel, og jeg savner bloggeriet....


I rest my case....

1 kommentar:

Analie barnepige sagde ...

Fint med rytmen - familietid er virkelig guld værd. Håber os I finder noget tid til hinanden? Ellers må I se om I har held ved "barnepige søges"-sedlerne ;)