lørdag, april 26, 2008

Vi nyder livet:-)

Jacob holder ferie, og vi nyder livet som familie. Så er der tid, til det man som regel aldrig når. Og man når både at hygge sig og få lavet lidt. Det er skønt, bare skønt. Det lader batterierne op. Og skønt at vi sådan kan være sammen i mange sammenlagte fridage, her lige før Nora skal starte i vuggestue. Alletiders, simpelthen.

Turen er blevet lagt forbi gode venner og deres lille nye datter, vi har været hos gudfar Søren, vi har netop været hos mormor sammen med farfar og farmor, og vi nåede også lige zoo og at være ude og spise lækkert på italiensk restaurant. Og inden fars ferie slutter, når vi også lige i svømmehallen, det skal vi altså bare. Ellers har vi hygget i haven. I morgen skal vi brunche sammen med Onkel Heidi, Tante Kenneth og Fætter Sabrina. Vores ferie har desværre været meget præget af, at Nora er ved at få fortænder, det piner hende og hun er ofte irritabel og hysset. Den stakkel. Jeg håber virkelig snart, at det går over. Der plejer at gå en uges tid, hvor hun lader sig mærke med det.

Livet er venligst mod mig i øjeblikket, jeg har det godt. Er i balance og glad. Har gennem mit nye tidsfordriv facebook fået kontakt til mange gamle venner, og til min egen store glæde, min gamle "familie", min mors tidligere mand og hans, nu voksne, børn. Kan mærke at det gør noget godt for mig, det heler op. Et eller andet sted lægger man jo ofte fortiden bag sig, lige nu kan jeg mærke, at det gør godt at favne den og tage den ind igen. Og hvis der tilmed kommer nye venskaber ud af det, jamen så er det jo bare fantastisk.

Kom ind og facebook og find mig, ik:-)

Grith-der-lige-har-bygget-duplo-zoo-og-er-et-stort-legebarn:-)

Ingen kommentarer: