Tja, tiden rendte fra mig. Eller også rendte jeg fra mig selv. Mistede mig selv fuldstændig.Hvilket jeg faktisk har gjort i måneder. Rendt fra mig selv, glemt mig selv, puklet og knoklet, og solgt min sjæl i forbifarten.
Fik ikke rigtig styr på min efterfødselsreaktion, så nu er den endt i en regulær depression. Øv. Men her går det jo godt. Ja, med alt andet end mig. Det råder vi bod på nu. Der er konsulteret læge, vi har snakket meget, jeg har fået det bedre. Erkendelse gør altid godt, men føler mig på mange måder sat tilbage. Tilbage til kort efter Noras kolik, hvor livet gjorde ondt. Hvor jeg skulle huske at spise og sove. Hvor jeg glemte alt, der havde med mig at gøre.
Mange mødre vader ud i den samme fadæse som jeg. Mange mødre glemmer sig selv. Og det gør nas. Rigtig nas. For pludselig kommer livet og klapper dig over nælderne. Så skal man hanke op i sig selv og passe på. Passe på sig selv og det gode liv. Så det forsøger jeg så. For det er jo her man ender uden hjælp, efter aborter, barsk fødsel og kolikforløb, ja så går klappen altså ned, og det næsten i bogstaveligste forstand. Livet er ikke altid lutter lagkage, faktisk kan kagen også klaske fuldstændig sammen og flødeskummen bliver sur!
Jeg skal forkæles. I dag gøres det med bestilling på http://www.boghandel.dk af "Kafka på stranden", og forudbestilling af "Kernesund Mad" - en kogebog fra Ninka, hende der har skrevet "Kernesund Familie", som forlængst er læst og konsumeret - men jeg kunne da snildt læse den igen;-)
Nå, men stilheden er brudt, der skal blogges lidt oftere, og så skal jeg huske mig, for jeg er jo ikke kun nogens moar, men også mig, mig, mig selv:-)
Har livet gjort ondt på dig - og har du prøvet noget lignende? Stress? Depression?
Grith, der glemte sig selv i forbifarten, men som har et sundt og dejligt barn:-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar