Alberts første 8 uger

Tiden er desværre knap, og jeg får ikke blogget så meget om livet med vores Albert, desværre. Da Nora var lille, var jeg ret ihærdig til at skrive, til at lukke luft ud, til at få afløb for frustrationer, til at berette om den boblende lykke det var, og er , livet med vores Nora. Der er ikke, af en eller anden grund, samme overskud til at skrive om Albert. Det vil jeg gerne lave om på, det er mit nye fortsæt for hver regn- og solvejrsbeskinnet dag i livet med skønne og milde Albert. Jo det er!



Fødselsberetningen er snart færdig, og kommer naturligvis på bloggen. Men de første 8 uger med Albert er fløjet afsted, sikkert meget typisk, og meget kendetegnende for livet med børn. Tiden iler, og man tænker, at det går alt for stærkt.



Tænk, vi fik sådan en lille spæd hjem, 2 døgn gammel, og nu er han en lille skøn snøvs, der pludrer, smiler, har opdaget hænder og tunge, og for første gang "flækkede" dags dato - sikke et skønt syn!



Husker vi kom hjem med Albert, 2 døgn gammel, hjem til ro og fred, for barselsgangen var hektisk, besparelserne kan mærkes, så hjem skulle vi, så hurtigt som muligt. Amning etableret og hjem til søster. Som så fik opkastsyge, den dag vi kom hjem. Bad timing og pressede forældre.



Nå, men hjem kom vi med sådan en lille størrelse. Jeg ammede og ammede, for han ville bare rigtig gerne spise, spise og spise, helst hele tiden. Og sove. Og helst være hos sin mor, til nød sin far. Det tog Jacob lidt tid at blive accepteret, han havde jo ikke de faste velsmurte madpakker med, he he.



Søster var jo ellevild, og er det stadig. Og vi fejrede storesøster-titlen rigtig meget, da hun altså var blevet rask. Vi lagde jo ud med at holde dem lidt adskilt, pga. hendes feber og utilpashed, virkelig dårlig måde at komme hjem på. Men det var hurtigt over. Billede til dette indlæg viser, hvor glad Nora stadig er for Albert, og jeg er sikker på, at den glæde holder meget længe endnu, hun elsker ham virkelig, og synes det er meget spændende med sådan en baby i huset.



"Er det min baby?", "Må jeg låne ham nu"?, "Jeg er super sej", og "Av, for fanden" - er sætningerne for tiden. Det er i sandhed Noras lillebror:-) Hun giver ham sutten, hun hjælper til, aer ham og så videre og så videre - og hun er blevet inddraget i helt stor stil, og der er blevet gjort et stort nummer ud af det at være storesøster, på den måde har vi helt undgået misundelse og følen sig udenfor. Dejligt!



Kom hjem med en lille meget spæd Albert, der ingenting kunne, uden blot at spise, kigge, sove og tisse og gøre stort i bleen. At gøre stort har Albert så været rigtig god til fra første dag, på hospitalet lavede han en ble, der gik over alle bredder - sådan:-)



Albert har været gennem 2 tigerspring, 5 ugers springet med sansernes verden og nu her 8 ugers springet med en verden af mønstre. Han reagerer med mere gråd og villen være tæt på mor, men meget kortvarigt. Det tegner godt. Ellers er han en meget nem og mild dreng. Han er meget på, meget intens i sin kontakt, glad for at blive aktiveret i kravlegården, for at blive puslet, i særdeleshed for at snakke med mor efter at have indtaget en stor flaske. Observerer og iagttager, kommenterer med at pludrer, kigger meget på sin søster og er meget ud i verden.



Tiden som mor til to er presset, absolut. Det har været et dundrende chok, livet med to, presset med et spædbarn i huset, gråden, nætterne, søvnunderskuddet. Der har været skænderier, underlivssmerter, ammeproblemer osv. - nu er vi på den anden side og tingene kører. Albert er dejlig nem, sover godt, spiser godt, er glad, lever livet. Søster er glad, forældrene er glade.



Vi har haft en række skønne barselsbesøg, fortæller om dem i et andet indlæg for sig.



Jacob havde barsel 1 måned, jeg skal holde 7 måneders barsel og ferie, og så tager han 3 måneder i sidste ende, det går op:-) Om 1½ måned tager vi på ferie til Østrig med sådan en lille størrelse og hans søster. Vi har allerede fået passet, da Albert var 5 uger var mormor og vores nye blæksprutte Nanna på banen, og daddy cool og jeg tog på sushi-restaurant og til Kashmir-koncert, wow!



Første dag alene med Albert vågnede jeg op til en fuldstændig ulykkelig snøvs, der havde gennemskidt sengen, vel og mærke mors og fars. Røv. Op og hygge, Albert måtte have sit første bad, og han blev helt salig. Ellers taler han meget med sit spejl i kravlegården, det er virkelig kært.



I starten af min barsel, den første hårde tid, savnede jeg mit arbejde og mine kollegaer helt vildt meget, og uanset hvor meget jeg elsker Albert, så glæder jeg mig usigeligt til at komme tilbage til mit arbejde, starter til november. Savner alle, savner arbejdet. Men elsker min lille snøvs:-)



Albert sov sammen med mig den første tid, han hang meget på os, så gik der lidt tid, så fik vi stille og roligt vænnet ham til at være i kravlegård, i vippestol - og puttet over i sin lift om natten.



Vores dejlige Baloo ligger vagt ved barnevognen, det er rigtig kært. Baloo har også taget godt imod Albert, vogter derimod mere i forhold til vildbasse Nora nu, der godt kan være lidt strid. Baloo har vænnet sig til livet uden Bazooka, ligeledes har vi voksne, men ud af det blå kan tårerne pludselig komme strømmende hos mig, når jeg bliver mindet om, hvor uretfærdigt det er, og var, at Bazooka ikke var med til at dele Albert med os. Ligeledes er det selvfølgelig med min svigerfar - men vi snakker ofte om dem, de to deroppe ved månen og stjernerne. Vi savner dem helt forfærdeligt, kun tiden kan læge. Minderne tages ofte frem og tales tilrette. Uretfærdigt og ubærligt er det.



Min mælkeproduktion kunne ikke følge med Alberts behov, og han tog ikke nok på, så stille og roligt fik han en flaske om aftenen, så blev han efterflasket efter hver amning, og nu gemmes mælken til natten, en enkelt gang har jeg måtte lave en flaske til ham. Sidste uge havde han dog endelig taget på, 450 gram på en uge, sådan! Så nu er mor ihvertfald ikke bekymret for vægten mere, kun sin egen:-) Ej pjat, har tabt mig, det jeg skal, men er ikke super glad for min mave, den skal trænes op igen. Sådan er det jo bare, især efter barn nummer to, har jeg ladet mig fortælle.



Nå, det var en god smøre herfra - det føles godt, endelig at blogge, blogge - sir´lige hurtigt til mig selv, please keep it up, ik:-)