tirsdag, juni 26, 2007

Ingenmandsland

Uge 39. Befinder mig i ingenmandsland. Har lyst til at bestille noget, men har på den anden side set ikke rigtig kræfter til hverken det ene eller det andet. Efter et par gode energiske dage, så kommer der et par dage med træthed, og gud hvor føler man sig bare træls, ik...

Nå men tingene er ved at klare op her. Havde håndværkere, der svinede det meste af hytten til. De fik skiftet en masse defekte rør og sat ny håndvask med underskab op på badeværelset. Skønt, skønt. Så skulle alt jo være lutter lagkage. Men nej...

For én af dem, havde glemt at åbne for det varme vand, og ventilen sad et meget suspekt sted, som vi ikke kendte til. Så vi troede at vores 40 års gamle varmtvandsbeholder efter mange års tro tjeneste var draget afsted til de evige vvs-marker. Og jeg tvang mig selv til at tage ishamrende koldt bad i morges. I nat lå vi frustrerede og udtænkte en katastrofeplan, for hvad vi skulle gøre, hvis systemet skulle skiftes. Det vil nemlig indebære udskiftning af samtlige gamle rør i bryggerset, renovering af kloarken med mere. Og en af mine sætninger til min kære mand lød blandt andet: "Du sætter mig sgu´i fødsel med det her..."

En plan blev udtænkt, og jeg kapitulerede. Jeg kan jo alligevel ikke stille noget op. Det hele inkluderede noget med at tale til det gode i en masse håndværkere vi kender, og en masse af vores venner og bekendte, således at alle skulle komme og hjælpe til i nogle dage eller en uges tid eller hvordan det nu var, hvorefter vi ville have helt nyt bryggers, ny kloark - og ja, varmt vand.

Ergo tog jeg koldt, koldt, ishamrende koldt bad i morges. Og var ishamrende kølig i forhold til at alt jo var af helvede til. Imponerende i forhold til at jeg er højgravid, ikke sandt. Faktisk er jeg helt stolt af mig selv og mine kølige nerver.

Nu viser det sig heldigvis at en ventil skulle åbnes til det varme vand, og så skulle der drejes på en til ventil for at lukke det varme vand ind i beholderen. Fantastisk. Nu sidder håndværkeren her og har fikset det hele. Skønt. Varmt bad i morgen tidlig, eller for den sags skyld i aften;-)

Det kæmpe projekt med at skulle lave bryggers og sætte 1000 ting i gang er hermed afblæst, og tro mig, jeg er en meget glad og taknemmelig højgravid;-)

Plukkeveerne, der faktisk var taget til, er ret stille og rolige efterhånden - troede fødsel var undervejs, men nej, Gajolen lader åbenbart vente på sig, og det er helt ok med mig. Vi kan da snildt tage et par uger endnu;-)

Ingen kommentarer: