fredag, maj 26, 2006

Solsikker, spredt solskin og fredag midt imellem

Det er fredag midt imellem. Fredag imellem fridage. Nogle holder fri idag, her i huset gør vi ikke, men til gengæld venter lørdag og søndag lige forude. Tid til god kaffe, tid til kram og tid til haven.

Jeg går og venter på solskin og bedre vejr, så alle mine forkultiverede ting og sager kan komme i jorden. I går vovede jeg mig ud og satte løg i mine nye teracotta-krukker, og plantede mine to smukke hortensiaer på den lille terasse. Det blæste en halv pelikan og ind imellem kom en regnbyge væltende. Mine solsikker og tomater længes dog ud, det har de selv hvisket til mig...

Der er masser af gøremål indendøre, for eksempel tid til at bage lækre små foccacia-madbrød og til at lade en lækker gryderet simre sagte. Tid til at slappe af med Peter Høegs nye, meget kritiserede roman "Den stille pige", som jeg faktisk ikke synes er helt ringe. Men vi lever jo jantelovsDK og derfor skal en mand der har trukket sig fra pressen og medierne jo lige en gang i gennem maskinen, han skal jo ikke tro han er noget, vel?! Man går sgu´i små sko herhjemme.

Weekenden byder på besøg hos begge forældrepar, og jeg er så heldig at jeg har fået lov til at lave en lækker dessert og tage med. Den står på god gammeldaws æblekage, uhm. Søndag hygger vi hos Jacobs forældre i Næstved, og senere på dagen skal vi et smut på stadion og se lidt fuBball.

Hvad skal du have i weekenden?

Ingen kommentarer: