tirsdag, marts 06, 2007

Det er rigtig gajol-vejr;-)

Stemningsrapport fra det våde Brøndby. Gajolen sparker, moderen glædes. Tiden som ledig uden meget kontakt til systemet er slut, møde mandag resulterede i proklamation, om at nu skal jeg aktiveres, barsel om 2-3 måneder eller ej. Hvilket er fint med mig.

Starter mandag med sparkende gajol, på kursus på Østerbro, hos en erhverspsykolog, der beskæftiger sig med akademikere, der enten skal omskoles eller starte egen business, fordi de er endt på den forkerte hylde. Jeg ser det positivt an, og håber at kunne tage noget godt med mig fra 10 dages forløb.
Morgendagen byder på hornør hos a-kassen, måske lidt shopping på Frederiksberg, men også især 24-ugers lægetjekket, jo, jo, gajolen skal vises frem, ja, andet kan jeg snart ikke, maven fylder jo. Torsdag regner jeg med at se Brøndby-OB, men vil lige se vejret lidt an, gider ikke sidde og fryse røven af, nej!

Er mutters alene. Altså har jeg gajolen og basserne, men gemalen er stukket af til Århus på kursus, og dagene kan godt blive lidt lange. I dag har jeg dog en hyggelig spilleaftale med naboen. Om lidt skal der basserne luftes, og så skal der lige kigges lidt på en forfærdelig, truende opvask, der har invaderet køkkenet.


Hvad laver du, i det her herrens gajol-vejr?;-)

Ingen kommentarer: