onsdag, marts 14, 2007

Jeg er blevet til.....

en radiator, der ikke kan sove!

Selv mine ventebukser strammer! Og gajolen er kun lige blevet 25 uger, hvad skal det dog ikke ende med? Ja, jeg mener, det er jo ikke rigtig acceptabelt, at jeg sådan render rundt uden en trevl på kroppen, vel? Hvor finder jeg tøj om to måneder, tre måneder? Aner det ikke.... Der findes jo trods alt familietelte, så alt håb er ikke ude.


Gajolen og jeg er sendt i aktivering af kommunen. Vi fik ikke det journalistiske kursus, som gav relevans for fremtiden, eftersom jeg starter egen virksomhed i 2008, men derimod kom vi på jobsøgningskursus, så hver morgen gennemgår vi jobstillinger sammen med andre ledige. Sjovt og kedeligt. Mest fordi jeg jo ligesom ikke skal ud og have job. Går fra ca. 1 maj, kan næppe nå et job inden da. Det skulle da lige været et job som radiator eller sælger af telte;-)


Jeg skal virkelig vænne mig til, at min krop ikke længere vil sove rigtigt. Det er lidt svært, men jeg har jo ligesom ikke noget valg. Der er selvfølgelig ting, jeg kan gøre, for at bedre tilstanden. Fx. masser af motion, det skulle trætte. Varm mælk om aftenen, det skulle hjælpe. Eftersom jeg ikke kan gå rundt som zombie, jeg mener, den tid kommer jo sikkert til sommer, jeg er jo ikke dybt naiv;-), ja så har jeg nu fundet en anden løsning. Jeg kan ikke sove om natten, basta. Sådan er det bare. Og eftersom jeg ikke kan sove om natten, ja så kan det jo være ligemeget om jeg tager en ordentlig morfar, når jeg kommer hjem fra kursus, ik, for det laver jo ikke om på noget.


Var ellers begyndt at holde mig fra de der morfar´er, eftersom jeg jo hellere vil sove om natten, men nu har jeg så fundet ud af, at jeg alligevel ikke kan sove om natten mere, så nu tager jeg mig en ordentlig skraber om eftermiddagen, og ved du hva´? Det gør mig bare så glad og tilfreds;-) Så må jeg sgu´se dvd eller læse om natten;-) Og huske, efter kursus, ikke at lave planer om morgenen og formiddagen.


Så jeg skal til at være natteravn, interessant, ik;-)




Ingen kommentarer: