I kiosken efter smøger?

Inden jeg river håret ud af hovedet og hopper på hovedet i søen, så må vi hellere lige konsultere en kiropraktor, og virker det ikke, ja så derpå en zoneterapeut ang. Noras mavebøvl. Og vi må også hellere høre lægen næste uge, om hun kan have mælkeallergi.

Overvejer stærkt at gå i kiosken efter smøger....

Eller nej. Jeg elsker jo den lille gøj, men hold kæft, hun er en hård boss. Eller noget. Jeg prøver at nyde hvert sekund, men må indrømme, at man kan ikke nyde det hele. Slet ikke, når man mærker 24-7, hvordan alle ens bristninger indvortes er ved at læges - hvorfor er der ingen, der fortalte mig, hvor hammerherrenas det gør? Eller at jeg skulle have taget min 14 dage gamle datter til kiropraktor til forbehandling? Her i heden var vi bare nødt til at åbne vinduer og døren for ikke at gå til, og det har naturligvis resulteret i en sommerforkølelse til moar, så hele systemet er fyldt med snot og des lige, hovedet værker og kroppen er tung. Fedt. Ja, jeg har jo klart ikke nok i underlivssmerterne. Men for ikke kun at klage, ja, så er underlivet blevet bedre dag for dag.

Mærkelige tanker strejfer en. Et ord som bortadoption har floreret imellem mor og far. For sjov naturligvis, eller var det? Kunne selvfølgelig også bare stille hende ned bagerst i haven og glemme babyalarmen? Ej, vel. Ikke at tanken ikke strejfer én, når det er værst. Men man gør det jo ikke, for det her lille, nye væsen er jo totalt prisgivet én. Og man elsker det højt, højt, højt. Ja, man kan jo knap være foruden hende i 5 minutter.

Nora er begyndt at smile;-) Ja, far fik naturligvis det første, og gudmor Torun de næste par stykker, men det er mig, moar, der skal gå hjemme med trunten det næste lange stykke tid, så jeg ved, at vores kontakt bliver unik og helt særlig, og som belønning for at være mor på barsel, så vil jeg være den første, til at opleve en pokkers bunke ting med Nora. Med eneret.

Jacob starter arbejde igen på torsdag. 5 dages nedtælling. Han har dog været så sød at love, at han naturligvis står nætterne igennem med mig, hvis det er helt umuligt, og jeg er helt til rotterne. Den mand er bare skøn.

Vi har arrangeret det sådan, at Jacob tager på arbejde torsdag og fredag, så er der weekend og han er hjemme lørdag og søndag, for derpå at arbejde mandag og tirsdag, holde fri onsdag og igen arbejde torsdag og fredag. Så det bliver en god overgang.

Jeg forestiller mig også at tiden herhjemme med mig og Nora bliver rolig på en anden måde. Vi skal slappe af og have tosomhed, sofatid, havetid, pusletid, badetid, snakketid og meget andet. Jeg skal forsøge mig med slynge, vippestol, lift og barnevognstid. Mor og Nora forsøger, vi prøver os frem. Sådan tror jeg det bliver, men jeg er jo også så naiv. Eller?

Nu ser vi. Lige her og nu snorkbobler hun ved siden af mig på sofaen, for første gang. Det virker som en god udvikling, og lige nu har jeg ikke behov for at løbe på tanken efter smøger, men omvendt må man jo ikke jinxe noget, vel...

God weekend til jer derude, og skriv endelig med de erfaringer I har gjort jer med babys første tid, den første tid alene med baby efter farmands barsel med mere;-)

PS. Jeg takker dog gud og min skaber for ikke at have fået et kolikbarn, synes dette her er slemt nok, og må nok erkende, at jeg garanteret har et nemt barn. Det siges der. Men ja, der siges jo så meget;-) Men man skal jo ikke klage. Eller rettere, det er man vist nødt til indimellem, ik;-) Nå, nu er det "off my chest"

Grith, med ondt i halsen og underlivet, snot i hele kadaveret og en nuser lille, sovende Nora ved siden af sig;-)