lørdag, oktober 13, 2007

Så gik uroen over igen....

Efter et par dage uden særlig meget søvn, så fik Nora det relativt ok igen, og vi får nu vores nattesøvn. Men nedtrapning af laktulose og mylicon er sat på hold, det må ganske simpelt vente til Noras tarmsystem er mere harmonisk. Tilbage er kun at tage hver dag som den nu bliver. For man kan ikke forudsige, hvordan det vil gå, eller hvornår Noras mavebøvl går over, man ved blot, at på et tidspunkt er det over, og så kan lillepigen sove roligt i fred - medmindre der så dukker andre problemer op, for sådan er det jo med de små, der sker ting og sager, og man har bare ikke magt over det, kan kun gøre sit bedste;-)

Projektet med at Nora skulle sove på sit eget værelse var jo startet så godt. Jeg ville gerne tilbage i soveværelset istedet for sofaen, men da hendes uro dukkede op, ja så gik vi tilbage til det der virkede, nemlig at Nora ligger i sin lift ved siden af vores seng, og farmand sover ved siden af og mor på sofaen i stuen - på den måde får alle deres søvn. Jeg har måtte acceptere, at hvis jeg sover i soveværelset, så skaber jeg uro for Nora og farmand, fordi jeg konstant bliver vækket af Nora, selv når hun ligger på sit eget værelse. Så nu venter vi lidt og så forsøger vi igen, når Nora sover lidt mere roligt. Hun havde nemlig ikke noget problem, med at sove på sit værelse, det er mere fordi vi ikke gider rende for meget, når hun sover så uroligt. Hvornår sov jeres barn på eget værelset, eller kom ud af soveværelset?


Grith, der er irriteret over, at jeg er så meget mor, at jeg ikke kan sove for mit barn!

Ingen kommentarer: