søndag, januar 06, 2008

2007 set i bakspejlet

Årets overraskelse: At fødslen af Nora skulle tage flere døgn og blive så alvorlig for både hende og jeg! Det var seriøst ikke for tøsedrenge. Havde naivt læst bogen om at føde uden smerte under sidste del af graviditeten, tsk. Men alt endte jo godt, såh.... At jeg ej heller kunne amme pga. mareridtsfødslen, det kom også bag på mig. Men så tog vi den da bare derfra, andet er der jo ikke at gøre.

Årets nedtur: At Nora havde kolik indtil hun var ca. 4 måneder. Hårdt, hårdt, hårdt. Ligesom forældreskabet jo altså bare i perioder er hårdt, det kan man lige så godt indstille sig på. Det veksler mellem paradisisk fedt og grotesk hårdt. Men Nora er det hele værd! ( derfor må hun nu godt springe sine tigerspring over og spise og sove godt de næste mange år!)
En anden nedtur er, at vi ikke har kunne beskæftige os så meget med vores tidligere hjertebarn, www.bookworm.dk i dette år. Det irriterer og ærgrer os meget, men det bliver der jo lavet om på, når jeg er færdig på barsel til juli;-) Here we go....


Årets glædelige nyhed: At vi blev gift! Planlagt på 5 uger, og den bedste dag i hele 2007, foruden den 5. juli, hvor Nora jo blev født.


Årets bedste oplevelse: Jep, at sørge for at mit barn kom til verden, omend det var barskt. Brylluppet med min udkårne var dog også en rigtig god oplevelse;-)


Årets værste oplevelse: Ja, altså, de 9 måneders graviditet var absolut ingen dans på roser, men det var fødslen jo heller ikke. Såh...


Årets bedste drink: Det første glas rødvin efter graviditet, fødsel og amning, suk det var skønt;-)


Årets værste drink: Bittert kaffe... Og det har vi vist nok drukket rigeligt af....


Årets restaurantbesøg: http://www.restaurant-krabben.dk/ som vi spiste gourmetmiddag på til vores bryllup, super, super lækkert. Eller San Marco, hvor Jacob og jeg var ude at spise, mens Nora blev passet af mormor. Lækker italiensk mad.


Årets frieri: Mit eget. Vi skiftedes til at fri til hinanden, ;-)


Årets langtrukne: Suk, alt vores rod og ufærdige projekter herhjemme, fordi vi prioriterer at hygge os med hinanden og vores barn;-) Det går os dog på nerverne, så der sker jo lidt indimellem. Og en anden langtrukket var helt sikkert mit kørekortforløb! Suk....


Årets triste oplevelse: At min veninde skulle miste sin datter på næsten 3 år, ubærligt.


Årets tåreperser: Ofte ved at iagttage Nora, tænk, at man har skabt sådan et lille væsen. Får stadig tit lidt tårer i øjnene i visse momenter.


Årets filmcitat: Agent Cooper fra Twin Peaks, og hans udbrud omkring kaffe og pie.


Årets spil: Bezzerwizzer, fik det i julegave og det er blevet spillet rigtig meget!


Årets skuffelse: Da Michael Rasmussen udgik af TDF. Hold kæft, hvor var det nederen!


Årets tak: Går til det fantastiske personale på Herlev Fødegang, barselsafdeling og OP, fordi de fik mig og min datter helskindede igennem en fødslen, der blev lidt for alvorlig.


Næste års nytårsfortsæt går på en helt radikal ændring af livsstil her hos os. Der skal lægges om. Vi skal til at have rørt os og dyrket fast motion, så vi kan blive mere glade og få mere energi, og være gode rollemodeller for vores skønne barn. Der skal gås flere lange ture med vores basser. Det gør vi ved planlægning uge til uge, og så skal vi til at skære en del sukker, hvidt brød, pasta og ris ud af kosten, og i stedet have mere grønt, frugt og sunde drikke. A´la "Sund familie - sådan!" Den bog har virkelig givet mig noget at tænke over, tænk at sukker og mælkeprodukter er så skadelige for kroppen! Fremover vil vi handle mere økologisk og sundt på http://www.netspiren.dk/ - hurra for en ny og bedre livsstil;-)
Denne "årets" er inspireret af søde Maria;-)

Ingen kommentarer: