torsdag, januar 10, 2008

Nora Langstrømpe har fået tænder!!!

Noras 26 ugers spring fortonede sig forleden, og vi havde to nætter, hvor hun sov fra 20, 22 stykker og til ud på morgenen - uden at vi skulle rende ind og give sut osv. - wauw! Så kom der imidlertid uro igen, pludselig ville hun ikke spise sin elskede skemad, vælling ville hun til nød tage. Hrm!




Jeg begyndte at blive urolig, indtil det gik op for mig, at det jo handlede om bisserne! Hele dagen var Nora glad og smilende, legede og var så nem, så nem, men lige til måltiderne var der skrål og skrig. Så faldet ti-øren, og vi prøvede os frem med andre ting og sager, efterfulgt af vælling, så hun kan blive mæt.





I næsten 2 måneder har der været bisser på vej, og vi havde sat os op til en urolig periode pga. de der bisser. I går aftes brød så den første igennem, og her til morgen, vupti, så var der en i den anden side;-) Min store pige, det er ikke til at fatte! Der er nogle andre på vej også, hvornår de så bryder igennem, må vi vente og se. Og Langstrømpen får naturligvis lov til bare at spise og drikke, som hun lyster, for det er jo klart at munden er lidt ømtålelig.





Vil dog allligevel koge økologisk hjemmelavet kartoffel og æble/pære/bananmos her til formiddag, og prøve mig frem. Laver den bare lidt lind til hende og tilbyder den på kop, det er hun nemlig glad for, og hvis ikke hun vil have det, så må hun få noget vælling på flaske, og kamillete af kop, det er nemlig hittet for tiden.





Hvad gør I når der er bisser på vej, mhs. til mad? Nogle gode fif?





Hvis det generelt går ud over hendes velbefindende og hendes søvn kunne jeg godt finde på at smøre hendes gummer, men hvis hun generelt er glad og tilfreds, ser jeg ikke nogen grund hertil. Gør I det?





Er stadig i vildrede mhs. til mælk og mælkeprodukter. Kunne egentlig godt, grundet hendes tidlige kolik, tænke mig at vente med at give hende sødmælk til hun er 1 år, vil høre SP om det, og om det vil være ok at give hende kalk og magnesium via mælkemineralstabletter, som er købt ind.



Ellers er alt vel i det lille hjem. Papa har ligget med roskildesyge! Håber Nora og jeg bliver skånet. Mor er startet på en ny hobby, mere om det følger senere. Vi har måtte sige farvel til mødregruppen, da det var for meget med ugentlige besøg 9 mødre, 9 børn, 9 lifte og 9 altid, og ja, så er lydniveau og uro for 9,9,9. Det blev for meget af det gode, og jeg traf så valget af stoppe. Vil du se mødre og børn i lidt mindre grupper, 9 er simpelthen for meget.

Det står ned i stænger. Nora sover ude, far sover i sin seng, mor blogger, og hundene daser. Om lidt skal der ordnes hus, så det basker, for lørdag kommer der fødselsdagsgæster. I morgen fredag skal jeg ud at hygge med Heidi, vi skal en tur i Fields og shoppe, og slutter af med at handle ind i Bilka, vi skal nemlig begge have gæster i weekenden.

Grith, og Nora 6 måneder - nu med to bisser;-)

Ingen kommentarer: