På en regnvejrsdag i juni

- havde døgnet kun 24 timer
- hun var stadig øm, som visse andre
- det pissede stadig ned
- hun læste bøger i sengen....og dovnede den af!

- hun gjorde oprør gjorde hun! Oprør imod hverdagstyranniet

Et eller andet sted kunne alt det hverdagslurumlej jo intet stille op, hun gjorde jo alligevel hvad hun ville. Rebellerede. Gav det fingeren. Var helt igennem doven.

Og regnen silede bare ned og gjorde ingenting, den kiggede måske lidt skævt ind af vinduet i ny og næ, hun hejste persiennen ned, og sagde "lad mig være i fred, jeg rebellerer"....

Og livet gik sin gang....