mandag, februar 20, 2006

Bogormen gør-det-selv

Nu er der ingen undskyldninger mere. Slut prut. Bogormen har allieret sig med en stor gør-det-selv-bog fra Politikens Forlag. Jeg ser mig selv i fremtiden gå min stakkels overbebyrdede kæreste til hånde.

Så når han kommer sent hjem fra arbejde mandag-fredag står jeg med værktøjsbælte og har fikset nye fliser på badeværelset, renset kloakken i bryggerset, bygget ny garage og carport, lavet stor ny ombygning på 100 kvadratmeter, bygget os et nyt lækkert køkkenalrum, omlagt til lang indkørsel, lagt nyt loft og meget andet godt. Ja altså på sigt, ikke sandt. Her er vist til en del år, men det er jo tanken der tæller...

Det giver ligesom begrebet håndværkersex en helt ny betydning, ikke sandt:-) Bogormen, nu med et nyt og mere macho-image...

Åh gud, bare så ikke kæresten begynder at gå til aerobic, syning eller fiks og funky smykkefremstilling!

Gør-du-selv? Er du en af dem der har mod på det, eller vil du hellere betale dig fra det?

Ingen kommentarer: