fredag, februar 12, 2010

Statusbrev 2009 - del 3


Julen 2009 blev tilbragt hos Jacobs forældre i Næstved, alle mand, tobenede som firbenede. Dernede er Bazooka kendt som agurketyven, da hun i sommers plyndrede deres drivhus for agurker – så det var ikke en populær hund, vi hentede efter vores Europa-tur. Nytåret blev ligeledes tilbragt hos svigerfamilien i Næstved, stille og roligt. Basserme var i pension, og vi slappede af i familiært lag, Jacob med vagt og jeg med højgravid mave, så svinger man sig vist op til det helt store – men lidt hummer, en dejlig steg, god sauce og hygge, kan man altid bruge.

Vores forhåbninger og drømme i 2008 til 2009 gik på mere tid til flere oplevelser med familie og venner, status er, at der har været ihvertfald mindst lige så travlt som forrige år – så dette står igen på ønskelisten, om ikke andet, ja så regner vi da med en del barselsbesøg til foråret. Vi ville i 2008 gerne have lavet indkørsel i 2009, men da vi påregner at sælge vores hus og købe noget større – nu hvor jeg har en fast, god indtægt, ja så blev indkørslen lavet om til renovering af stue, med alt hvad det indebærer af lækkert nyt inventar – det kan vi nemlig tage med os, og således bliver det en bindende værdi, der følger huset, vi bruger vores penge på. Ønskerne til 2009 gik endvidere på, at jeg skulle finde fuldtidsjob, så vi kunne udvide familien – og ja, begge disse er jo faldet fint på plads.

Vi ønskede os også en sommerferie, og det fik vi i den grad – så meget, at vi vender tilbage til Østrig til næste år, for der var bare så smukt, at vi må opleve det igen, og i mere end 2-3 dage denne gang. Vi håbede sidste år på at genoptage arbejdet med bookworm.dk – men dette er lagt på hylden for denne gang, om vi får mulighed og overskud, når vi får store børn, og ikke begge har fuldtidsarbejde, ja det må vi se på til den tid.

Vores forhåbninger til det nye år, 2010, er først og fremmest et år uden alt for meget sygdom, at få indrettet huset til et nyt familiemedlem, at vi får en sund og glad lillebror til marts og kan holde en dejlig barsel, hele familien – både med Østrig-tur og barnedåb til sommer og fælles fredage – da mor går på nedsat tid – og gerne tid sammen til både babysvømning og hygge hjemme på matriklen. Vi påtænker at få ryddet vores bryggers og gjort fint derude, ryddet op i samtlige rum og skovlet rod og overflødige ting og sager ud, samt få gjort vores have nem og overskuelig – og derpå skal huset sættes til salg, og vi skal finde ud af, hvad vi så skal. Vi håber også, at Nora kommer til at trives rigtig godt som børnehavebarn og storesøster, og at vores familie og venner må trives med hver deres ønsker og forhåbninger til det nye år. Motion står også på ønskesedlen, vi er blevet bedre til det i 2009, og det skal holdes i hævd i 2010. Med først og fremmest handler det primære om familielivet, når vi går fra 2 voksne, 1 barn og 2 hundebasser til 2 voksne, 2 børn og 2 hundebasser. At værne om hinanden, tiden hjemme og ude, samt hyggeligt samvær med dem, vi holder af.

Familien blev desværre været ramt af alvorlig sygdom over jul og nytår, derfor også forsinkelsen af dette nytårs-statusbrev Vi mistede desværre Jacobs far i starten af januar 2010 og har netop holdt bisættelse den 15. januar. Herefter er yderligere alvorlig sygdom kommet til, så det synes, at de dårlige nyheder aldrig tager en ende. Det er en trist og svær tid, men jeg synes alligevel, der skulle gøres status over 2009 med et brev til familie, venner og bekendte – denne gang med en særlig hilsen til Erik Christian, der, som vi har forklaret Nora, nu sidder oppe ved stjernerne og månen og vinker ned til os – og følger med. Da han desværre ikke når at kramme den nye lillebror, har vi besluttet, at lillebror skal hedde Christian til mellemnavn, præcis som sin farfar. De kommer ikke at kende hinanden, men har på den måde en stærk forbindelse til hinanden alligevel, og vi føler, at vi på en eller anden måde har sendt en særlig hilsen til farfar-Erik på den måde – nu hvor vi ikke nåede at sige rigtigt farvel.

Masser af 2010-hilsner fra alle os på Åparken 6 – med ønsket om et dejligt, forsinket nyt år til alle.

Familien Lygum Siewertsen; Jacob, Grith, Nora, lillebror Spiffen – samt Bazooka og Baloo

Kontakt os på 27270724 eller 29244608, vores facebook-profiler, eller på vores hjemmesider:

http://lifeofgrith.blogspot.com/
http://noralygumsiewertsen.blogspot.com/
http://spiffen.blogspot.com/

Eller kig forbi til en kop kaffe på Åparken 6, 2605 Brøndby, mød os på stranden, i skoven, på legepladsen, i zoo, i tivoli eller inviter os hjem på besøg – vi vil gerne se dig/ jer!:-)

1 kommentar:

Maria sagde ...

Tak for updaten :-)

Jeg glæder mig i hvert fald til barslen, og jeg håber også på, at vi begge får to velskabte, ikke-kolikramte, godt-sovende drengebørn til marts (for mig: måske april). Det vil i hvert fald gøre det lettere med vores TP-planer :-)

Hils hele familien!