fredag, januar 28, 2005

Den sure januar....

indbyder til indendørs hygge, hvis man kan få sig op af sumpen der bobler over af træthed og "er det nu allerede mørkt igen"...., hvis man kan få benet ud af sengen om morgenen og få hele dagligdagslivets mølle til at snurre - og indrømmet nogle dage er det godt nok nemmere end andre!

Når jeg kan mærke at jeg er ved at blive for presset i mit arbejde, mine forpligtelser mm. prøver jeg at skrue ned for dampen, og så er det en lise for mig at kokkerere dejlig mad; som i aften hvor der skal laves muslingegryde ( og jo, det smager faktisk ret godt ) hygge mig med en god film, læse gode bøger mm. Eventuelt smutte en tur i kurbad, få en god snak med en god veninde, grine af noget stand-up, lege med mine hunde, skrive mail til min far der er på rejst til Filipinerne, lave mig en god kop mokka - blandt andet.

Hvad gør du når du skal skrue dampen ned? Nogle gode fif?

Ingen kommentarer: