En forskrækkelse....

Forleden oplevede jeg hvad det vil sige at være bange for at miste den man elsker mest. Af hensyn til et andet menneske vil jeg ikke gå i detaljer.

At tro at ens elskede er ved at dø er noget af det mest ubehagelige jeg nogensinde har oplevet! Jeg ved godt at I forhold til katastrofen i Asien er mine følelser ingenting, men når man oplever den angst der er forbundet med at miste den der står én tættest, ja så mærker man virkelig døden tæt på, og det er meget skræmmende. Her 1-2 døgn efter er jeg stadig rystet psykisk, og overrasket over hvor voldsom min egen reaktion både under og efter oplevelsen har været.

Alt er ok nu, den værste forskrækkelse har lagt sig men jeg er stadig bange og urolig.

Har du prøvet at være virkelig bange for at miste din elskede eller én der står dig meget nær, og hvis ja, hvordan var dine efterfølgende reaktioner?