onsdag, oktober 19, 2005

1 ting fra bogormen

Jamen så blev det vist min tur til en disse blogger-traditioner, der er jo en del af dem og jeg må med skam i stemmen erkende at jeg hverken har lavet min 100 liste eller noget i den dur, men nu kaster jeg mig over 1 ting meme, set hos Randi.

Hvilken ville du vælge, hvis du i al fremtid kun måtte måtte vælge:

...1 slags pålæg?Tja...elsker jo en stor gedign rejemad, men hvis jeg skulle nøjes med at spise det samme så ville jeg helt klart tage en god mellemlagret ost - det bliver jeg aldrig aldrig træt af!

...1 bog? Helt ærligt, det er jo det samme som at spørge mig om jeg vil undvære ben eller arme! Tænke, tænke, tænke...jeg ville tage en samlet udgave af Marcel Prousts "På sporet af den tabte tid" - den er i 7 bind og på mange tusind sider. Sproget er som at tygge sig igennem det ene stykke lækre chokolade efter det andet, manden er kort sagt guddommelig! Den er jeg sikker på at jeg ville kunne læse igen og igen. Skulle jeg tage noget aktuelt ville det blive Susanna Clarke: "Jonathan Strange og Mr. Norell", den skulle være helt fantastisk, en vidunderlig blanding af Jane Austen, Dickens og lidt Harry Potter & Tolkien-magi - en af mine anmeldere er helt oppe at ringe over den og jeg er så heldig at jeg snart skal anmelde den dejlige basse på 768 sider. Skulle min dårlige anmelder-samvittighed tale ville jeg fordybe mig i Johan de Mylius´"HCA et livs digtning" på 886 sider, den må bladres igennem når snefnuggene daler og haven kan vente:-)

...1 film? Hrm....svært! Jeg ville nok tage Der Untergang, en helt fantastisk film, netop kommet ud på dvd. Primært fordi det er en storslået og grusomt flot fortælling og skildring og også fordi det er en historisk hændelse vi aldrig nogensinde må glemme, vi skal tage ved lære skal vi!

...1 alkoholisk drik? Hrm....helt klart enten Smirnoff Apple eller Galiano-shot:-) Begge dele skønne, Apple til fest og hygge og Galiano-shot når der skal fejres et eller andet, eller sammen med bedstevennen:-)

...1 ikke-alkoholisk drik? Et stort glas skummende kacao fra Iso, rigtig kakaomælk!

...at besøge 1 hjemmeside? Ikke for at være selvforherligende, men jeg er jo nødt til at vælge bogportalen jeg selv knokler røven i laser med, mine damer og herrer www.bookworm.dk - for dig der er vild med bøger:-)

...at besøge 1 fremmed land? Læser lige nu om Erik den Røde og hvordan han fandt Grønland så helt klart det smukke smukke kolde Grønland. Så ville jeg ud og køre hundeslæde, gå lange tur og sejle i kajak, spejde efter hvaler, hvalrosser og meget mere, og fremfor alt gå i de der flotte flotte jakker de har deroppe!

...1 slags kage? Hrm....nu kan jeg jo ikke lide marcipan, det gør det svært for mig at spise bagerkager, så jeg ville vælge min egen Choc Choko surprise a´la Grith, en dejlig chokoladekage der kan få mundvandet til at holde fest!

...1 musik cd? Det er jo nærmest umuligt! Nå men hvis det skulle være så vælger jeg Lars HUG med Kysser himlen Farvel, 80´ernes absolut topalbum, et festfyrværkeri af et album, flot musikalsk og tekstmæssigt eminent!

...1 spil? Så ville jeg tage Blokus, et godt tænke-brætspil der minder meget om tetris, ret sjovt og udfordrende.

...1 tv-kanal? Helt klart DR2 som jeg savner rigtig meget her i vores nye hus hvor vi kun kan tage TV2 rigtig godt. En god ting ved det er at vi læser rigtig meget og hygger os med alt andet end TV! Prøv det, det giver et helt andet liv!

...at grine af 1 komiker? Helt klart svar, Jonatan Spang, cute, sexet og virkelig virkelig sjov, tjek ham ud

...1 kæledyr? Nu har jeg jo to dejlige og skønne hunde, Bazooka og Baloo, så helt klart menneskets bedste ven hunden. En meget loyal og kærlig ven får man ikke! Den elsker dig uanset hvordan du er, også selvom du har givet den en ordentlig skideballe for 10. min. siden! Og så kommer den aldrig for sent til en aftale, skuffer dig eller siger noget sårende:-) Den ideelle ven.

...at danse 1 slags dans? Nu er jeg jo mest til festdansning sådan a´la Grith, men ballondans har jeg nu altid synes var vildt skægt!

...at spise på 1 restaurant? San Giorgio i indre by, bare jeg tænker på denne vidunderlige, intime italienske restaurant bliver mine øjne blanke.

...1 billede på din væg? Drømmer om nogle skønne gamle kort af Danmark og Europa, sådan a´la helt helt gamle kort, de skal hænge i vores soveværelse. Ellers de mest geniale billeder af den romantiske kunstner Caspar David Friedrich.

...at handle i 1 supermarked? Iso, de har jo verdens bedste kakao og en høj kvalitet, gode økovarer og gode butikker.

...1 slags underbuks/trusse? Blød g-strengstrusse, trusser man ikke kan mærke man har på, sådan rigtig behagelige.

...1 slags morgenmad? Jeg kryber til korset og indrømmer: masser af tebirkes, ost, varm lækker kaffe og friskpresset juice, med frisk lækker frugt til.

...1 sted at bo? Har jo fået mit eget dejlige hus her i Brøndby som jeg glæder mig til at skulle indrette, holde, udbedre og så videre, men skulle jeg vælge helt frit ville vi have købt den kæmpe kolos af en villa i Valby der kostede 4-5 millioner, sådan et sted man skulle bruge et par år på at lave helt som man ville have det, fantastisk!

Ingen kommentarer: