Mine damer og herrer; miraklernes tid er ikke forbi! Frk. Lygum troppede op på uni i går med 3 eks. af sit speciale: "Fiktionens virkelighed - En biografisk analyse og fortolkning af Charles Dickens´ romaner", afleverede, bestilte afgangsbevis, kommunikerede med vejleder, afleverede de sidste kongelige bøger und so weiter. Dernæst spiste hun en æggesandwich i kantinen, tyggede på en lakridsstang, ringede rundt til familien, satte sig på jernhesten og cyklede hjemad mod Brøndbyerne. I sandhed en mærkværdig oplevelse. En virkelig forunderlig dag. Følte mig som Friedrichs "Wanderer" her til venstre.Hjemme bænkede jeg mig efter en begejstret hilsen fra hundebasserne, på terassen og sendte "Yes, jeg klarede det" sms-beskeder ud. Jeg befandt mig i en meget forunderlig tilstand, på samme tid opløftet og bedrøvet, vidste nærmest ikke om jeg skulle hulke eller juble højt og inderligt. Det var mærkeligt, forunderligt og alt hvad jeg havde forventet. Specialet er givet videre og tilbage er kun at vente på de høje herres dom. Ikke at den betyder alt i verden, men naturligvis vil man gerne klare det godt, men nu ser vi hvad de siger til mine dickenske skriblerier. Jeg har selv lært en masse af at skrive specialet og synes det er et godt speciale.
Om aftenen havde vi lovet os væk til familiebesøg så hurtigt glemte jeg den forunderlige følelse. Vi kom trætte hjem og gik i seng, vi var mildest taget dødtrætte. Idag tuller jeg rundt i min egen lille skal og kan ikke helt finde ud af hvordan jeg har det. Jeg har lyst til at drikke champagne, har lyst til at fejre det, men desværre har vi ingen penge og fejringen er udsat til foråret - så har jeg også fået både afgansbevis og karakter mm.
Gud hvor har jeg det bare mærkeligt! Kender du det?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar