mandag, oktober 03, 2005

Farmand, visit og haveprojekter


Det ventes i det lille hjem. Der ventes og pusles lidt med de sidste detaljer på specialet der om alt går vel printes ud næste weekend og afleveres efterfølgende. Der ventes. I eftermiddag arriverer min salig papa og jeg har ikke set ham siden januar, 9 måneder, det er lang tid. Så derfor glæder jeg mig naturligvis til at hygge om ham, drikke kaffe med ham, snakke med ham, høre om alle hans oplevelser på Filipinerne og lave god mad til ham.

Ikke mindst glæder jeg mig til vi sammen skal hygge os med diverse haveprojekter i løbet af de næste par dage, for det er jo ingen hemmelighed at vi per 1. august overtog en have ( og hus ) der er mildest talt forsømt. Der skal næsten startes fra scratch igen. Og jeg glæder mig. Papa har nemlig lovet at hjælpe mig, guide mig gennem havelivets processer.

Der skal rykkes roser, fjernes ukrudt og beskæres ribsbusk, syrentræ osv. og det altsammen under kyndig vejledning fra papa. Det tegner til at blive et par gode dage her i oktober.

Hvad laver du sammen med din papa?

PS: Jubel i det lille hjem, søndag havde vi en ejendomsmægler i røret der netop havde solgt vores dejlige lejlighed i Valby, en sten faldt fra vores hjerter, nu ser tingene omsider ud til at flaske sig!:-) Eftåret kan imødekommes med et smil....

Ingen kommentarer: