tirsdag, januar 31, 2006

Læser du ny litteratur på engelsk?

Så er det lige dig jeg har brug for! Jeg ved ikke så meget om det udenlandske bogmarked, men kæresten skal til London et par dage snart, og jeg har lokket ham til at købe et par nye paperbacks med hjem, så jeg kan få anmeldt dem og lagt dem på bogportalen . Jeg synes nemlig at vi mangler nogle bud på engelsk aktuel litteratur. Men hvad er aktuelt lige nu på engelsk og kan fås til en rimelig billig penge? Har du et bud? Hjælp "skreg bogormen". Jeg vil gerne have nogle personlige bud inden jeg bare kigger bestseller-listerne igennem...

Vores bogportal har desuden brug for et par anmeldere der køber og læser ny, engelsk litteratur. Så er du god til at formidle litteratur, kan du holde en deadline, og har du lyst til at være en del af www.bookworm.dk så smid mig en mail til grith@bookworm.dk

Arbejdet som anmelder er ulønnet, og for at anmelde engelsk lit. kræver det at du selv køber bøgerne, så det handler faktisk bare om at have en lyst til at komme ud med sine anmeldelser, af det man nu alligevel læser, et sted. Har du oven i det lyst til at anmelde for eksempel genrer som politik og filosofi på dansk, tja, så vil det slet ikke være af vejen. Her får du koordineret bøger fra mig, og de bøger du anmelder er din aflønning.

Håber at høre fra nogle ivrige læsere:-)

Ingen kommentarer: