lørdag, oktober 23, 2004

Weekend, dis, bøger, musik og rengøring....

Vågnede op til en diset lørdag. Det er sådan en dag hvor det er hyggeligt at sysle med lidt indendørs aktiviteter, så derfor skal jeg hygge mig med en god morgenmad, friskbrygget mokka lidt ligegyldigt tv, og avislæsning.

Man må vel også hellere få støvsuget lidt og vasket op, men det kan man jo passende vente med til der kommer Retro og Musik Quizzen i radioen, så kan man blive i godt humør imens.

Ellers tror jeg resten af weekenden skal bruges på lidt hygge-læsning, jeg trænger til at koble af fra den barske virkelighed ( læs: speciealet) og hygge mig lidt. I aften vil jeg lave lækker svinemørbad med lækre grydebagte kartofler og dampet broccoli til.

Hvad skal du lave her i weekenden?

Mandag har min far annonceret sin ankomst, og det skal nok blive hyggeligt. Der er kun et problem; han oser som en skorsten, og kan absolut ikke forstå at jeg som ikke-ryger bliver generet af det?!

Hvad ville du gøre hvis du fik en inkarneret ryger på besøg og skulle forsøge at finde en balance, og forklare det på en pæn måde? Han "fatter":-) det slet ikke....

Ingen kommentarer: