En eventyrlig rejse....

er just hvad jeg har begivet mig ud på!

Jeg troede at jeg havde et pænt godt kendskab til vor store eventyr-digter HCA - og alligevel blev jeg overrasket efter at have begivet mig ind i hans magiske univers. 200-års jubilæet står for døren nu her på lørdag og som redaktør for et litteratursite har jeg naturligvis travlt!

Jeg fandt mig selv omgivet af en dragende klokke hvis klang rakte ud over tid og evighed, et hav-univers der er ubeskriveligt, men hvor fisk og havfruer flokkes i stimer, sammen med de mest fantastiske træer og planter, slotte, rav og koraller. En smuk havfrue der lod sig berøve stemmen og gik omkring med savskærende smerter for at få lov til at have menneskeben. Den lille Idas blomster der hver nat holdt bal i stuen, det lille grantræ der ikke forstod at værdsatte nu´et og den værdi livet bød på, den isnende snedronning der består af tusindvis af iskrystaller, med et hjerte af iskoldt ondskab.

Den lille Gerda der søger verden over efter sin elskede ven Kay som snedronningen har bortført, den lille frække og vulgære røverpige, kærestefolkene hvor den arme snurretop ikke får gengældt sin kærlighed før den fine bold ligger i rendestenen, den yndige hyrdinde der vil ud og se verden, men som ængstes da hun er væk fra de velkendte stuer, fatter der trods dumhed og godhed altid gør det rigtige og får kys og kram hjemme.

Andersens temaer er universelle og i hans figurer kan man genkende alle de menneskelige karakteristika. Manden var langt før sin egen tid, et geni. Og han kan digte eventyr så man må forstummes, det er magisk, det er smukt, det er simpelthen fantastisk! Synd at den kære HCA der var så afhængig af andres accept, ikke kunne opleve denne succes som han har opnået verden over, det havde været ham velforundt!