torsdag, marts 10, 2005

Hrm....hvad er nu den af Frk. Lygum!

Indrømmet; der kan være tidspunkter i ens liv hvor man kan mærke at man har kørt sig selv for hårdt. Netop når man laver noget man brænder for kan man presse sig selv ud i yderste konsekvens, der hvor det ikke er sundt mere. Den slags er jeg bevidst om. Sådan er livet bare, og det eneste man kan gøre er at forsøge at være god ved sig selv og begrænse de perioder.

Derfor slapper jeg af denne uge. Hrm. Jeg kan nu torsdag konstatere at jeg er ufattelig dårlig til at slappe af. Kender I det? Jeg får altid lige sneget mig hen til noget arbejde af en eller anden slags. Hrm. Falder mig ind at det er lidt spooky at jeg ikke kan finde ud af at passe på mig selv - derimod er jeg enormt god til at drage omsorg for andre - hvorfor så ikke mig selv?

For ringe. Ja helt ærligt, det er det da. Her har jeg lov til at slappe af, og så sniger jeg mig afsted med rengøring, dynevask, bestilling af bøger til alle anmelderne på det her , mailtjek og korrespondence. For ringe. Ganske enkelt for dårlig service!

Jeg må virkelig arbejde på at slappe af med det jeg laver i stedet for at leve så dynamisk og presse mig selv hele tiden, ellers holder jeg sgu´ikke længe i denne verden.

Ja, det er sgu kommet så langt ud at jeg ikke engang kan sove længe mere, for ringe....det har jeg ellers være en rigtig ekspert til engang! Det er for dårligt, det er hvad der kan siges om den sag!

Jeg undres.....og irriteres over mit eget uansvarlige jeg. Men så er det godt at jeg skal i biffen i morgen så jeg kan more mig lidt - og det er meget svært at tage arbejde med i biffen!
Vi skal ind og se den her - og jeg glæder mig rigtig meget til at se hende her IRL:-)

Ingen kommentarer: