tirsdag, marts 22, 2005

Påske savnes....

Åh påske kom nu, kom snart, kom hid! Fri mig for deadlinens stramme greb, de trætte øjne, presset der kommer snigende ind fra venstre og får mig til at fnyse af min kæreste....

Frihed kom mig i møde, med News´gamle 80´er album hængende i luften, vandet der løber gennem min hals, stearinlysene der blafrer tyst.

Mørket der stille har lagt sig over byen, de små hjem der pusles i, de tre trætte hunde der har kastet sig hæmningsløst afslappede på lejlighedens trægulv.

Kødet der marinerer, hvidkålen der knitrede og mæskede sig i limesaften og æblecider-eddiken, aftensmaden der venter forude.

Jeg sukker ganske stille for mig selv, 25 anmeldelser og jeg er en lettet bogorm - det man elsker kan somme tider blive så snigende lammende. Sådan er det når man er ambitiøs og gerne vil vise at man kan. Perfektionistisk redaktør. Træt redaktør. Men om jeg så skal tager jeg natten i brug, bare for at blive færdig.

Men påsken venter forude, friheden blafrer i horisonten, jeg skal strække mit trætte legeme, sove længe, drikke mokka fordi jeg bare kan og ikke behøver...

Need I say more....

Ingen kommentarer: