10 dage med skridt ind og ud af intensiv har sat sine spor....
Hjemme igen, på pinden her foran pc´en, er overblikket fuldstændig forsvundet. Den velkendte energi og smilet på læben er ligeledes fraværende. Bogormen er kort og godt trist. Reaktionerne ovenpå chokket begynder så småt at dukke op. Sløvsind og håbløshed.
Flyttekasserne har desværre ikke pakket sig selv ud. Der har heller ikke været nogen der har cleanet mit køkken og fået tallerkener og glas på plads. I haven begynder man virkelig at ane at foråret er her, og bogormen har endnu ikke fået kæmmet den for de værste vinterspor. Mødet hos a-kassen om 14 dage minder mig om de par opslåede jobs jeg skal have søgt. Listen vokser, men det gør min energi og motivation desværre ikke.
Så cowboy, op på hesten igen....men først, kaffe!!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar