torsdag, november 24, 2005

Kipper stille for et nyt år....

her for mig selv i kontoret foran pc´en, mens kæresten bander i badeværelset over sine linser! Har haft en dejlig fødselsdagsmorgen med hyggelig og stressfri morgenmad, dejlige gaver i form af TV2: De første kærester på månen og Prince 3-cd-box, og en skøn digital radio som kæresten har foræret mig, han troede det var en DAB-radio som jeg havde ønsket mig, men desværre var den kun digital, så den må vi lige have byttet.

Vil forsøge at holde dagen så stressfri så mulig og hygge mig med de ting jeg skal nå. Gæsterne kommer jo i aften kl.18, vi bliver 11 i alt til kardemommeboller, lækker lagkage og varm cacao med flødeskum. Det er familien der kommer valfartende og så en enkelt veninde der desværre ikke kunne joine ind til festen på lørdag.

Og hvordan er det så at blive 32? Well, faktisk lige som at blive 28, 29 og 31, intet nyt under solen der. Jeg føler mig jo som et stort legebarn med fantasien og fjollerierne i behold, så om jeg føler mig gammel, næ, jeg føler mig sgu´spræl-levende:-)

I mit nye år har jeg følgende ønsker og drømme:

- Leve af freelance-arbejde funderet omkring litteraturen og eget site: bookworm.dk

- få indrettet vores nye hus og have til alles glæde

- ses med dem jeg holder af og have meningsfulde og sjove stunder

-læse endnu flere gode bøger og gøre min samling endnu større!

-juble når der tikker et 9-tal ind for mit speciale om Dickens, måske?:-) Jeg håber....

-Få bagværk i ovnen, frugt i skuffen, kort sagt: blive gravid! Helst til tvillinger:-)

-Dyrke mere motion og selvfordybelse end jeg gør nu.

-Være en masse i min nye have og få grønne fingre

-Interviewe endnu flere forfattere til bookworm.dk

-Gå mere i kurbad, det er så godt for sjæl og legeme!

-Meget mere af det frække, undskyld, men det hører sig vel til hvis man skal være gravid?

-Kilde kæresten meget mere og sørge for at han trives optimalt:-)

Nå men nu vil jeg begive mig videre ud i dagen der er min, sørge for at hygge mig med at forberede huset til der kommer gæster, høre radio, kort sagt råhygge:-) Men først skal jeg lige skylles og hundebasserne skal have en luftetur:-)

Ingen kommentarer: