Som kvinder er flest er også jeg en kontrolfreak. Typen der gerne vil have der skal se pænt ud. Jeg tror til dels det handler om at få ro indeni, hvis mine omgivelser er ok kan jeg hengive mig til det jeg skal, få arbejdet med mere.
Ok, så langt så godt. Nu er jeg jo så for nylig blevet husejer! Og så har jeg altså måtte battle længe og inderligt med min indre kontrol-perfektionist, for intet kan se perfekt og blæret ud når man ligger i flytning. Jeg betragter rodehovedets sejr som et mirakel, og jeg tror det er sundt for kvinder hvis de tager at slappe lidt mere af i forhold til at alting skal se så fucking perfekt ud. Hallo søstre, vi driver vores mænd til vanvid med det!
Så hvorom alt nu er har jeg sluttet fred med perfektionismen, måske blot for en tid, selv håber jeg at jeg kan minde mig selv om hvor meget bedre man har det når man slapper af og hviler i sig selv og rodet, fremfor at kæmpe med næb og klør i en vanvids-stressende tilstand.
Grunden til dette indlæg er jo for så vidt at vi ligger i flytning og at kæresten, der fra nu af blot kaldes murermester Olsen, besluttede sig for at rive en bue-væg ned i stuen. Det var en korrekt beslutning der vil gøre det hele så meget federe i længden, men den faldt ca. en uges tid før jeg skal holde føs´dag for a. torsdag 12 pers. til boller, lagkage og cacao, b. lørdag 15 personer til fest med chili con carne, hjemmebagt brød og surprise-kage, bajere, drinks og sjov i stride strømme. Og ja, nu gætter i rigtigt, vi er selvfølgelig ikke nået dertil hvor vi gerne ville være. Stuen, som var en byggeplads, blev gjort ren i går af undertegnede, den ser ok ud nu og vi har et stort bord hvor der kan sidde rigtig mange mennesker, med stearinlys, dug mm. kan man gøre det rigtig hyggeligt.
Der hvor væggen har stået mangler der noget finish, der skal spartles, sættes væv op og så skal stuen males og møbleres. Når vi det til torsdag og lørdag? Tja, det håber jeg, men vi når nok ikke så meget som vi gerne ville. Og her er det så jeg er kommet til den konklusion, at helt ærligt venner, let´s face it, det handler jo ikke om hvor perfekt der er, men om der er samlet mennesker i hyggeligt lag. Hvis blot man har et sted at sidde, der er hygge musik og generelt hyggeligt med stearinlys og hvad man nu ellers kan finde frem, drikkevarer og mad til folket, ja så kan det jo blive ligeså fedt og en skøn begivenhed som hvis alt var i bo-bedre-stil, det handler blot om de briller du anskuer situationen med.
Jeg glæder mig sgu´til den føs´dag, ved at de mennesker der kommer, er der for at være sammen med mig/os, og jeg ved at jeg er i stand til at gøre det hele hyggeligt i sidste ende, og hvis ikke, så kan en god kølig bajer og danse-agtigt musik gøre underværker:-)
Og hvordan har du det så med at battle dit perfektionistiske jeg?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar